fbpx

The Darkness, Ultrasound

Sandsynligvis til stor fornøjelse for alle fremmødte, ramte The Darkness Danmark en højhellig lørdag aften. Intet arbejde dagen efter og ingen grund til ikke at gøre aftenen til en fest. Sammen med Ultrasound ramte englænderne Amagerbio, der allerede ved første band var godt fyldt.

Ultrasound

Som The Darkness er Ultrasound et genopstået band, med "storhedstid" tilbage i 90´erne. bandet splittede endeligt op i 1999 og fandt sammen igen i 2010 og passede i den sammenhæng ind som opvarmning. Det fem mand store band ramte scenen kl. 21 skarp, som allerede nævnt til en pænt fyldt forsamling. Det engelske band, der slå sig inden for en hybird af rock og indie, havde faet tildelt 50 minutter, til at få sat gang i publikum. Akkompagneret af Amagerbios gode akustik kunne bandet levere deres numre forholdsvist fejlfrit - Well en lidt højere leadguitar havde ikke skadet.

Ultrasound passede vel ganske fint ind som opvarmning for aftenens hovednavn, men det var meget ambivalent at opleve hvor stillestående og energiløst numrene blev leveret. Det var kedeligt og virkede uengageret, og man kunne godt have tænkt sig lidt mere liv især fra bassist Vanessa Best, der til tider så ud som om hun bare havde endnu en dag på kontoret. Det energimæssige var generelt bandets største problem. De ganske fine kompositioner blev påvirket af den utroligt kedelige performance bandet leverede. Energi, saft og kræft blev langsomt suget ud af koncerten, hvilket desværre påvirkede publikum, hvor koncentrationen overfor musikken blev udskiftet med indtag af væske og personlig socialisering.

Englænderne leverede ikke en decideret dårlig opvarmning, men den fest de skulle have startet, lod i høj grad vente på sig. I stedet blev det til en forholdsvis lydmæssig gennemført koncert, der kunne have nået mere hvis energien havde været der. Det var bare ikke i nærheden af godt nok. Hvis det er den spilleglæde man udviser efter ikke at have spillet i ti år, burde man nok vente minimum 10 år til med at gendanne. 3 ud af 6 til Ultrasound.

The Darkness

The Darkness har efterhånden udgivet 3 album, det lyder ikke af meget men set i relation til en længere pause fra 2006 og frem til 2011 er det vel egentlig ganske godt gået? Rygterne går yderligere om endnu en udgivelse i 2014. Bandet splittede tilbage i 2006 grundet manglende lyst til at spille, med Justin Hawkins afgang fra bandet som alt afgørende katalysator. Lysten kom åbenbart tilbage sidste år, bandet blev genoplivet albummet Hot Cakes ramte gaden og i forlængelse af den udgivelse tog bandet på tour. Således er vi fremme ved lørdag aften kl. 22:15. Passende bragede Thin Lizzy med ”The Boys Are Back In Town” over højtalerne minutterne op til bandet gik på - og yes, de var tilbage i byen.

The Darkness er uden tvivl et band der skilder folk. Enten synes man, at deres musik og Hawkin´s falsetvokal er helt fantastisk, eller også hader man det af et godt hjerte. Amagerbio var tydeligvis (og heldigvis) fyldet med folk af den førstnævnte type. Godt humør, hyggelig og velkommen stemning prægede den allerede varme sal, der efterhånden havde fået en dunst af øl, sved og parfume. Scenen var sat på alle måder. Klædet i alt for stramme bukser, der afslørede alt for meget røvrende, bar overkrop og langt skæg indtog Hawkins og resten af bandet scenen og lagde ud med ”Every Inch Of You”. På meget kort tid lykkedes det meget succesfuldt de fire herre at sætte gang i publikum. Allerede ved andet nummer (Black Shuck) blev der hoppet, danset og klappet med.

I forhold til opvarmningen, fik energiniveauet på scenen et kæmpe hak op af. Begge Hawkins var hele scenen rundet, det værende til trods for at Justins sølvfarvede bukser konstant var på vej ned om anglerne på ham. Stærkt flankeret af Poullain leverede The Darkness en indlevende og stærkt energisk koncert - til publikums store glæde. Det rykkede, lyden i Amagerbio rykkede (lidt højere anden vokal havde været værdsat) og der var allerede efter de første tre numre lagt op til en feeeeed aften.

Den manglende spilleglæde der efter sigende skulle havde været Justins årsag til at forlade bandet tilbage i 2006 var intet sted at se. Tvært imod virkede han og resten af bandet som om der ikke var noget de hellere ville, end at spille for et veloplagt dansk publikum. Ikke overraskende var det numre tilbage fra bandets to første udgivelser Permission To Land (2003) og One Way Ticket To Hell… And Back (2005), der fik bedst respons, herunder one titelnummeret fra anden plade,  ”Get Your Hands Of My Woman”, ”Friday Night” og naturligvis kæmpehittet ”I Believe In A Thing Called Love”, men generelt blev der taget godt imod hele setlisten – selv Radiohead coveret ”Street Spirit”. Der var feststemning, glade dage og lækkert lir hele vejen rundt. Ingen tvivl The Darkness leverede en indiskutabel succes af en koncertoplevelse på alle fronter. Diversiteten blandt publikum var stor, men i den halvlanden times tid minutter bandet stod på scenen var alle ens og del af en oplevelse ud over der sædvanlige. The Darkness leverede en pragt koncert lige efter bogen. En ekstraordinær oplevelse der i høj grad blev topper af energisk sceneshow, der bla. bragte frontmanden på tur blandt publikum med hans guitar. 5,5 ud af 6.

Samlet set en noget blandet aften. To navne, to meget forskellige oplevelser. Ultrasound var energiforladte, mens The Darkness ikke kunne tøjles.

Yderligere information

• Band/Kunstner/Tour: The Darkness, Ultrasound
• Karakter: Karakter: 5.5
• Koncert dato: Lørdag, 16 Februar 2013
• Koncert sted: Amager Bio
• By: København
• Genre: Glam

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.