fbpx

Midwinter Meltdown 2015 - billetsalget er startet!

  • Udgivet i Nyheder

Midwinter Meltdown starter billetsalget og løfter sløret for det fulde program. 2015 udgaven af Midwinter Meltdown finder sted lørdag den 31. januar på Underværket i Randers.

Pressemeddelelsen lyder:
”MIDWINTER MELTDOWN 2015 har nu et komplet line-up, og er utrolige stolte af at kunne præsentere dette års headliner THE KANDIDATE, et band der har markeret sig nationalt og Internationalt over en årrække. Bandets lyd bæger præg af død og hardcore elementer, og er centeret af metal ikonet Jacob Bredahl. Bandet har bla. været på turne i Kina, og på turne med bands som VOLBEAT, Entombed, Rotten Sound mfl.

Festivallens anden headliner act er de lokale helte PREVAIL som med sædvanlig ildhu smider os en tur rundt i den groovy metal, med indpisker Claus Gnudtsmann i front er der som altid lagt op til et underholdende og hæsblæsende show.

METAL CROSS er et gammelt 80’er band fra Randers som blev gendannet i 2014, i forbindelse med at de har udgivet “The best of” på dobbelt vinyl igennem Horror Records. De leverer en solid og velspillende omgang Speed & Heavy metal.

WASTED er ligeledes et 80’er ikon som er gendannet og er netop aktuel med genudgivelser af deres albums fra 1984/85, vaskeægte dansk NWOBHM.

E’NEMIA som åbner ballet på MWM, gir den et ordentlig los med Melodic Metalcore.

Så mød op i Randers, støt op om metal-musikken og sving garnet til "fee" tråd!”

 

Billetterne kan købes via Billetlugen her. Prisen er 135,- + gebyr, på Billetlugen og 150,- i døren.

 

Læs mere...

Midwinter Meltdown 2014

Før lørdag havde jeg stort set kun opholdt mig i Randers for at besøge den fantastiske regnskov eller tage slukøret hjem fra stadion efter et AaB nederlag. Nu kan jeg så også skrive metal festival på mit Randers-cv efter at Underværket bød op til headbanging til Midwinter Meltdown. 5 lokale bands var på plakaten sammen med One Machine, der skulle spille deres debut-koncert i forbindelse med udgivelsen af deres første skive "The Distortion Of Lies And The Overdriven Truth", der udkommer den 17. februar. Allesammen bands som jeg ikke havde det store kendskab til inden, så min krop var sprængfyldt med forventningens glæde, da jeg lørdag eftermiddag drog afsted for lytte til en masse musik, hælde et par Thor i halsen og kaste et par horn i vejret.

 

Bulwark: Bulwark

Første band på scenen i den rå sal på Underværket var de unge herrer i Bulwark. De spiller en omgang thrashy heavy straight out of Randers. I forhold til at det var allerede 18.15 var der et ganske godt fremmøde, men folk virkede ikke helt i topform så tidligt, så de befandt sig et stykke fra scenen. Jeg var personligt ret imponeret over oplevelsen. Bandet var åbentlyst helt vildt glade for at spille koncerten, og jeg synes der blev vist masser af talent undervejs i de 25 minutter, de spillede. Lyden var ikke verdens bedste, vokalen kunne godt trænge til lidt arbejde, og det hele var måske ikke så poleret, men jeg synes det var fedt. Det bliver spændende at høre hvad de drenge kan drive det til i fremtiden.

 

corpse syndicateCorpse Syndicate:

Allerede kvart over syv var næste band desværre klar på scenen. Nu kender jeg ikke ret meget til Corpse Syndicate, så jeg kan ikke sige om de bare havde en offday eller om det var en normal performance fra dem, men godt var det ikke. Det piner mig sgu lidt at skrive det, men jeg synes ikke der var ret meget, der fungerede for dem. Lyden var forfærdelig, hvilket dog ikke nødvendigvis var deres egen skyld. Der var alt for voldsom bas, som klikkede fra tid til anden. Vokalen virkede mest som en omgang slidt råben. Og så var det, for nu at hive et gammelt slidt udtryk frem fra gemmerne, bare ikke særligt tight. Om igen drenge, det kan i sgu godt gøre bedre.

 

Embryo:Embryo

Aftenens helt store overraskelse for mig. Det var det eneste band jeg ikke kunne opdrive noget med på the world wide web inden koncerten. Bedømt ud fra navnet troede jeg det var dødsmetal, men vi skal over i helt anden boldgade her. Jeg vil kalde det stoner metal med doom og klassiske heavy elementer. Eller måske den anden vej rundt, men det er nu ikke så vigtigt. Det vigtige er at de spillede fedt, og at de så ud til at hygge sig gevaldigt imens. Kontrasten fra bandet før var enorm, og det gjorde måske også sit til at jeg blev så begejstret, men det hang bare rigtigt godt sammen. De havde klart den bedste lyd indtil videre, og de leverede numrene overbevisende. De fik endda vovet sig ud i en vellykket kort 3 stemming acapella til sidst i koncerten. Herlig koncert! Hvis der er nogen derude der ligger inde med links til deres materiale, må i meget gerne smide det min vej.

 

MirageMirage:

Kvart over otte var det så tid til at blive konfronteret med 80'erne! Mirage lavede nogle demoer og en EP tilbage i 80'erne, og kom først i 2002 med deres første og eneste fulde udgivelse. Det var sgu fedt at se at der stadig er liv i dem, og de leverede såmænd en ganske habil koncert. Jeg er ikke 100% sikker på forskellen mellem den nuværende konstellation og den originale besætning, men det så umiddelbart ud til, at de har fået yngre kræfter på den ene guitar. Men dem der nu var på scenen kunne i hvert fald levere en god omgang old school heavy. Engagementet på scenen varierede dog en hel del. Lige fra tæt på stillestående guitarist til utroligt involveret trommeslager (som i øvrigt var en fornøjelse at betragte). Det var ikke en koncert der fremkaldte den vilde moshen, men folk så ud til at hygge sig med det.

 

Prevail: Prevail

Kigger man udelukkende på publikums engagement og antal, var Prevail helt klart aftenens højdepunkt. Og det var ikke ufortjent, for de fik fyret en glimrende koncert af. Groovy død i bedste Illdisposed stil, leveret med overbevisning, aggresivitet og masser af volumen. De fik publikum godt med i legen, og jeg spottede endda en smule moshen undervejs. Af en eller anden grund var der blevet sluppet et par badebolde fri i blandt publikum, og det havde jeg det faktisk helt fint med, indtil det kostede mig en helt frisk fadøl. Forfærdelig gimmick! En anden gimmick var projektoren, der normalt viste diverse visuelle effekter bag bandet, nu blev brugt til at vise udvalgte scener fra den danske folkekomedie SS Martha. Der var sikkert en mening med det, men jeg fangede den aldrig. Jeg er lidt ambivalent omkring det. Det var altså lidt underligt, men det var også lidt sjovt. Måske var det nøjagtigt det de gik efter. De fik under alle omstændigheder ramt en nerve, der ikke var blevet ramt på noget tidspunkt tidligere på aftenen, og det var dejligt. Og så havde forsangeren, i bedste Randers stil, også medbragt baseball bat på scenen. Heldigvis kun som specialbygget mikrofon-holder!

 

OneMachine

 

One Machine:

Efter at have haft fornøjelsen af at interviewe aftenens headliner tidligere på dagen, så jeg meget frem til deres koncert. Et band sammensat af garvede herrer (inklusiv et par danskere) der skulle første koncert nogensinde i en forholdvis lille sal i Danmark. Et rigtigt spændende scenarie, og et scenarie som jeg aldrig har haft chancen for at opleve før. De skulle have gået på 23.15, men de var en lille smule forsinkede, så klokken var vel halv tolv inden de startede op. Det virkede en smule hektisk på scenen lige inden koncertstart, og de havde tilsyneladende ikke fået lavet ordentligt lydprøve inden de gik igang. Selvom det blev bedre i løbet af koncerten, synes jeg aldrig at det blev helt godt. Det var en skam, for musikken er temmeligt teknisk og mange af detaljerne druknede lidt i lydbilledet. Der er rigtigt mange ting i deres musik, og jeg synes at de formår at levere noget som jeg ikke rigtigt har hørt før. Der er masser af power og teknik, sat sammen med forhenværende Mercenary forsanger Mikkel Sandagers kraftige stemme, der er anvendt noget anderledes end det han lavede med Mercenary. Der er helt sikkert noget Rob Halford over det, men jeg stod også og tænkte lidt på King Diamond til tider. Stilen ikke min foretrukne heavy vokal, men jeg er imponeret over det, han kan. Der er generelt ingen tvivl om, at de alle kan deres kram. Man kunne måske godt se at det var første gang de var på scenen sammen, men det så ud til at de blev lidt mere fortrolige med hinanden og det at spille en koncert sammen undervejs.

Det var ganske udmærket første skridt, og de havde fortjent et bedre publikum end de sørgelige rester, der var tilbage efter Prevail havde spillet. Der blev endda yderligere tyndet ud i det som koncerten skred frem. Jeg må sige at jeg synes det er besynderligt at størstedelen af folk smutter efter det lokale hovednavn har spillet. Jeg har oplevet det samme i Århus før, hvor folk er skredet efter HateSphere eller Illdisposed har spillet. Folk er i deres gode ret til at gå når de har lyst, men jeg forstår det simpelthen ikke. I dette tilfælde var det ikke engang specielt sent på aftenen, og for at det ikke skulle være nok, så var der endda nogen af de resterende, der begyndte at råbe at de skulle spille noget Slayer eller Enter Sandman. Jeg var var ikke sur, men jeg var skuffet.

Hør vores audio interview med One Machine, her

 

audience03

 

Jeg glad for at jeg tog den utroligt lange tur fra Aarhus til Randers. Min største klage er, at stedet løb tør for øl til sidst. Det var Satan tak og lov først til allersidst, men av for en smutter. Nuvel, på trods af dette lille mishap og min skuffelse over de få mennesker der blev til den bitre ende, så synes jeg at Midwinter Meltdown 2014 var et godt arrangement. Jeg havde en glimrende aften. Det er forhåbentligt ikke sidste gang jeg tager den tur for at høre heavy. 4 ud af 6 stjerner til Heavy-Randers.

 

  • One Machine_4
  • Forfatter: Sebastian Dammark
  • One Machine_12
  • Forfatter: Sebastian Dammark
  • One Machine_13
  • Forfatter: Sebastian Dammark

Se hele galleriet

 

Læs mere...

Midwinter Meltdown Festival 2014 offentliggør lineup

  • Udgivet i Nyheder

Det er endnu engang blevet tid til Midwinter Meltdown Festival i Randers. Endags festivalen offentliggøre nu detaljerne for næste års udgave af arrangementet, som finder sted på Underværket, lørdag den 1. februar fra kl. 17:00 til 01:00.

Pressemeddelesen lyder:

”MIDWINTER MELTDOWN 2014 har nu et komplet line-up, og vi er utroligt stolte af at kunne præsentere dette års headliner ONE MACHINE, som ved denne koncert spiller deres debut på dansk jord - simpelthen et scoop af format!

ONE MACHINE er dannet af den legendariske STEVE SMYTH (Nevermore, Forbidden, Dragonlord, Vicious Rumors), som har samlet en række musikere, deriblandt danske MIKKEL SANDAGER og THOMAS “O'BEAST” KOEFOED. Debut albummet forventes på gaden lige i starten af 2014, så mere aktuelt kan det næppe blive.
Resten af line-up'et består af lokale Randers bands, hvor vi får de efterhånden meget garvede PREVAIL til at tage os en tur med rundt i den groovy ende af death metal. Vi er også stolte over at præsentere det gendannede MIRAGE, der byder uforfalsket old school heavy metal, som den lød i tilbage i firserne. Desuden byder MWM på CORPSE SYNDICATE, der blander flere metalgenrer fra thrash til ordinær metal samt EMBRYO, der spiller deres debut koncert på MWM, og lover os en go' gang gammeldags heavy metal.
BULWARK sværger til old school thrash & metal.

Desuden vil der være metal-marked med merchandise, CD'er, LP'er, DVD'er mm. Alt dette bestyres igennem den lokale afdeling af Læsehesten.

Midwinter Meltdown er en projektgruppe, der har til formål at sætte ekstra fokus på Randers, at få byen på det danske metal-kort!

Samarbejdet mellem Midwinter Meltdown, MsM Booking (lokalt booking-bureau og lydstudie), og Café Von Hatten danner rammerne om denne 1 dags metal festival i Randers! Koncerten er også støttet af Randers Kommune via Kulturel Forvaltning, der er med til at gøre koncerten mulig.

Alle implicerede arbejder gratis og arrangementet forventes ikke at give det store overskud, men skulle det ske vil det blive overført til næste års Meltdown!

Så mød op i Randers, støt op om metal-musikken og sving garnet til "fee" tråd!”

Læs mere...

Redwood Hill, Kasan, Solbrud, Late Night Venture

Torsdag aften, halvkedeligt vejr og pre-releaseparty på Underværket. Alt ud over releaseparty lyder lidt sørgeligt, men der var nu ingen grund til at have tudefjæs på. Redwood Hill stod for releasen af deres Descender, og til at fejre det havde de taget tre andre bands med til Valby.Late Night Venture, Solbrud og Kasan. Et ganske stærkt lineup, der om ikke andet gav det fremmødte publikum en på opleveren.

Late Night Venture

Første band på scenen var Late Night Venture, der kunne sætte fra land til et halvfyldte Underværket. I relation til hvor lille stedet er, var det ikke et specielt godt fremmøde, men hellere få engagerede end mange af det modsatte. Størstedelen af publikum virkede heldigvis til at falde i første kategori, lyttende og engagerede i hvad det blev leveret fra scenen. Der var også rigelig at lægge mærke til. Masser af lækker lyd og gode kompositioner krydret med små finurligheder, der gjorde de metodiske univers bandet befinder sig i meget indlevende.

Det lille spillested gjorde mine forventninger til skamme. Jeg har tidligere været til koncert på Underværket hvor lyden var fuldstændig forfærdelig. Torsdag aften gik det bedre. Late Night Venture gik tydeligt igennem. Volalmæssigt gik det fint over de metodiske stykker, men så snart de tungere postrock rytmer buldrede, druknede vokalen en smule. Bandet selv performede i overensstemmelse med genren og leverede hvad der var forventet. Desværre var det ikke helt nok til at holde publikum fanget, der langsomt begyndte at sive væk. En skam for bandet leverede en meget fin koncert der gav et godt indblik i deres univers. Måske var det for melodisk i nogle passager? Lige meget hvad var denne anmelder underholdt og nød koncerten.

Efter en lille halv time blev der takket af fra første fjerdedel af aftenens lineup, der forlod scenen minimum en streng mindre på guitaren end ved entre. En god start og et godt oplæg til en forsat aften. 4,5 ud af 6.

Solbrud

Fra postrock gik det direkte til blackmetal, et stykke fra hinanden genremæssigt, så der var rigeligt at komme efter. 22.30 gik Solbrud på og så stod den ellers på black af den onde danske skuffe. Publikum lod til at være lidt mere tændt på aftenens andet navn, og en lidt større andel havde fundet vej frem mod scenen. Lidt ildevarslende havde forsangeren under lydprøven problemer med at høre sig selv - foruroligende, men heldigvis ikke noget der blev andet end foruroligende.

Bandet gik ganske klart igennem og specielt trommer gjorde sit for at vælte publikum bagover i nådesløs takt. Muligvis lidt for godt i forhold til hvad det lille spillested kunne klarer. Solbrud leverede en opvisning i hvordan god, energisk og indlevende blackmetal skal leveres. Publikum var på og selvom der slet ikke blev gestakuleret nok, var der interesse for hvad der skete på scenen - næsten hele vejen igennem. Afslutningsvist gik det galt og bandet blev ufortjent forladt, efter problemer med en guitar der ikke fungerede. I en halv times tid væltede Solbrud det lille spillested med en præcision og professionalisme, der viste bandet fra bedste side.

Anden fjerdedel af aftenens show fulgte godt op hvor første slap og viderebyggede fundamentet for en gennemført aften. 4,5 ud af 6 til Solbrud.

Kasan

omkring 23:30 var det blevet aftenens eneste udenlandske navn. Et instrumentale af slagsen fra Tyskland. Endnu engang lagde bandet på scenen sig et godt stykke fra foregående band, til gengæld lagde Kasan sig i langt højere grad op af aftenens første navn, i højere grad post metal men ellers samme stil. Fuldstændigt mørkt på scenen leverede bandet deres kompositioner energisk. Med små lamper klistret til instrumenterne, fik koncerten et ekstra visuelt push, der gjorde hele showet lidt mere indlevende.

Med en klaustrofobisk klang fik bandet hevet publikum helt frem mod scenen. Andelen af publikum virkede forresten som om den på det tidspunkt var halveret, men den tilbageværende del, indfandt sig heldigvis foran scenen. Som de to andre bands blev det til en halv times tid før Kasan takkede af. Et passende antal minutter - trods variation i musikken og gode kompositioner, gav den manglende vokal en uundgåelig fornemmelse af gentagelse. Det være sagt leverede bandet en ligeså god præstation som de to foregående. 4,5 ud af 6.

Redwood Hill

Først kl. 00:37 var det blevet hovednavnets tur til at ramme scenen. Det var indiskutabelt alt for sent og det fremgik tydeligt af den tilbageværende andel af publikum. I forhold til ved aftenens start, var der max. 15-20 mennesker tilbage på det tidspunkt og det satte alt andet lige en mindre stopper for festlighederne. Det være sagt var det ikke noget der påvirkede Redwood Hill, der ramte scenen fuldstændigt indsmurt i røg og blåt lys. En flot visuel intro, hvor bandet fremadrettet fremstod som mærke silhuetter i det blå lys.

Publikum blev ikke overraskende præsenteret for Descender i en energisk og indlevende form. Lydbilledet var ganske udmærket, men som ved de tidligere bands, på nær Kasan, havde forsanger Marco nogle problemer med for alvor at bryde igennem med vokalen, især på de melodiske vokalstykker. I det store hele var det en udmærket koncert og hele arrangementet havde ide og sjæl, men det fungerede sgu ikke rigtig i praksis. Jeg må blankt erkende at lidt omkring 01:20, var jeg ved at falde i søvn til toner af Redwood Hill og det havde de sgu ikke fortjent, så der trillede jeg hjem (yes, working people). Det lader dog til at en stor del af de fremmødte tidligere på aftenen, havde valgt samme udvej længe før hovednavnet gik på. Desværre og ærgerligt. Ud fra det jeg hørt har jeg ikke andet negativt at påpege end allerede gjort og Redwood Hill løber derfor med 5 ud af 6.

Det være sagt må jeg hive hele arrangementet lidt ned. Et gennemsnit på 4,5 ud af 6 er for meget i forhold til tidsaspektet. Fire bands var for meget og et kunne sagtens være undværet. Til trods for gode bands kan jeg ikke forsvare at give meget mere end 4 ud af 6 for hele arrangementet.

Klik her for at se billeder fra koncerten med Redwood Hill

Klik her for at se billeder fra koncerten med Kasan

Klik her for at se billeder fra koncerten med Solbrud

Klik her for at se billeder fra koncerten med Late Night Venture

 

Læs mere...

Midwinter Meltdown 2011: Mercenary, Clonecircle, Malrun, Blood Label

Det lidt alternative indkøbsmarked, Underværket, ville for en dag danne ramme for det årlige Arrangement, der i år bød på noget af en nuanceret spilleplan, så der var noget for enhver smag. Jeg måtte desværre indse, at jeg ikke havde mulighed for at opleve det første navn på plakaten: Mushroom Cloud, og efter sigende skulle det være deres første liveoptræden den pågældende aften.

Blood Label:
De unge musikere indfandt sig på scenen til toner fra hittet Surfin’ bird, som nok sætter deres unge alder i perspektiv, men de har dog stadig haft nogle år på banen, og det er derfor heller ikke første gang, jeg har fornøjelsen af at lægge øre til deres musik. Noget har dog forandret sig, for de udstrålede en uforglemmelig spilleglæde, hvilket nok skyldes forbløffelse over det stigende antal af fremmødte, i forhold til sidste gang de var i Randers.
De formåede også at komme mere ud og røre publikum, man blev simpelthen hevet med af stemningen og hornene svævede utallige gange i vejret af begejstring, i hvert tilfælde på første række, der fra start til slut fik slidt på brusken imellem nakkehvirvlerne. Dog blev opfordringen til at kridte skoene ikke lige så godt modtaget. I takt med at deres optræden var ved at nå sin afslutning steg produktionen af sved, hvilket formentlig var grunden til at forsangeren fik svært ved at bevare grebet omkring mikrofonen, som endte på gulvet ganske kort, og nogle få ord gik fortabt, men de fortsatte ufortrødent med at spille, hvilket er den rigtige måde at tackle sådan noget på.
Ærgerlig at de ikke havde fået mere tid stillet til rådighed.
Karakter: 5

Malrun:
Der var en ekstra lang pause pga. en forsinket bassist, der i samme øjeblik han mødte op, var klar til at trille fingrene hen over strengene.
Jeg havde ikke de helt store forventninger til det århusianske band, men som det før er sket, fik man sig en overraskelse, hvis man vel og mærke kunne se bort fra benyttelsen af playback, som blev tydelig under selve lydchekket, hvor man kunne høre, at der blev spillet playback for at forstærke enkelte passager af vokalen. Min personlige holdning til det er, at man ikke burde benytte sig af det, for det overflødiggør bandet, og undergraver konceptet om live musik. Dog skal det lige siges, at det kun fremgik at være den første sang, som fik hjælp fra gutterne bagest i lokalet. Men dette faktum gik heller ikke publikummet på, tværtimod fik bandet lokket flere folk frem fra deres gemmested, hvilket er forståeligt nok taget i betragtning at musikken var perfekt til de akustiske omstændigheder, den blev spillet i. Specielt vokalen klingede fantastisk i den rummelige sal, og efterlod en mundlam på grund af variationer af tonelejet. Der blev virkelig varmet op under kasserollen, og da det hele nåede kogepunkt skete det, trim the fat, og den sidste smule energi blev benyttet til dansen i noget der svarede til et halvt minut.
Karakter: 3,5

Clonecircle:
Så var det tid til de lokale helte, som har været fast inventar på midwinter, og det var skam også ret tydeligt lige fra starten, for skærmen, der hidtil havde virket som et backdrop, blev lavet om til en lille hjemmebiograf, som viste musikvideoer, hvilket var til stor forvirring, for det var svært at bevare fokus. Der var snefnug rendende hen over skærmen, og spotlys i en grøn farve belyste scenen nedefra, så musikerne kunne se mere faretruende ud. Der blev forsøgt at skabe en dyster stemning, som passede til den industrielle og mekaniske lyd, som bandet arbejder med, og det lykkedes skam også, men det blev lidt for teatralsk for min smag, hovedsagligt pga. den unødvendige udklædning.
Jeg må nok tilstå, at navnet Clonecircle som sådan aldrig har sagt mig noget personligt, og mest af alt betragter jeg dem som et ”one hit wonder”, så det var noget af en kedsommelig tur, jeg blev taget på.
Man skulle igennem en karaoke session, hvor publikummet sagde det som blev vist på skærmen, det så ud til virke, for næsten alle sang den sidste luft ud af lungerne.
Karakter: 1

Mercenary:
Indenfor det seneste år har bandet gennemgået nogle nødvendige udskiftninger i deres line-up. De sko, der ville være sværest at fylde ud igen, ville nok være dem, der tilhørte den gamle frontmand, Mikkel Sandager. Personen, der har forsøgt at mase sine fødder helt ud til tåspidserne i de gamle sko, var bassisten René Pedersen, der førhen stod for backing vokals, som hovedsagelig var dybe growls. Men den pågældende aften viste han overraskende nok, at han kunne mere end bare det. Dog stod han til tider og fumlede rundt med mikrofonen, der ved nogle lejligheder veg bort fra hans mund, men intet blev sprunget over. Det skal lige siges, at han virkelig forstår at underholde et publikum samt sætte gang i løjerne på dansegulvet.
Men de havde i stedet for problemer med guitaren, som lige pludselig døde hen, og i halvt minut blev der spillet videre. Hvad der lige konkret gik galt, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det var heller ikke det eneste tekniske problem, der var. For selvom de brugte en halv time på lydcheck, blev den første tone, der blev spillet, til et stort BOOM, som om forstærkeren eksploderede, men det blev hurtigt fikset igen.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Mercenary snart er aktuelle med et nyt album, og som man lidt kunne forvente, skulle publikummet have et smuglyt til noget af det, der venter dem. Et af de numre som jeg bed mærke i, var On the Edge of Sanity, som er tungere end en amerikansk frugtkage.
Karakter: 4

Læs mere...

Midwinter Meltdown 2009: Illdisposed; 3rd Room, Clonecircle, Fairytale Abuse, 6 Degrees

Så blev det igen tid til årets Midwinter Meltdown i Randers. En efterhånden tilbagevendende begivenhed, som hjælper os med at holde varmen her midt på vinteren.

Igen i år var arrangementet, som er et samarbejde imellem Cafe Von Hatten og MsM booking, en succes. Tænk dig at man kan høre 5 metal bands på en aften for 145kr. Samtidig er der meget fine priser på øl og sprut, 25 kroner for fadbamser og 40 kroner for dobbelt vodka med juice. Sammen med den fede Metal er der altså basis for en god aften, og det blev det også. Jeg var meget spændt på besøgstallet, og var noget overrasket over, at så mange var mødt op. Når man tænker på, at DAD spillede i Randers hallen samme aften. Så der er altså masser af mennesker, der hellere vil have noget ordentligt metal, end de vil se på nogle gamle mænd, der var fede engang.
Helt fantastisk!
Jeg nåede desværre ikke at komme frem til de to første bands, som var 6Degrees og Fairytale Abuse. Clonecircle, som er ved at blive et af mine favorit livebands her i Dk, nåede jeg da heldigvis at høre. Det er utroligt så godt deres Manson og Rammstein inspirerede Metal virker live. Jeg er forbløffet over, hvergang jeg hører og ikke mindst ser bandet, at de ikke fylder mere på den Danske Metal scene. For på en Dansk Metal scene, som efterhånden mest består af Thrash og Død, er de er altså et dejligt frisk pust med deres tunge og industrielle Metal. Der er plads til gode tunge riffs og støvletramp til de næsten hypnotiske rytmer. Helt klart et live band, som jeg kan anbefale at man oplever!

Italienske 3rd Room imponerede knap så meget. Deres Gothic Metal er helt ok, bandet spiller godt og er godt sammenspillet. Deres svage punkt er deres sangerinde, som er noget sløj i stemmen. Jeg stod hele tiden og ønskede, at hun ville give den mere gas. Hun sang lidt for tit falsk på de høje toner, og var generelt noget kedelig at høre på. Meget ærgeligt da bandet som sagt leverede en mere end bestået præstation. Det skal siges, at jeg synes, at det var spændende og modigt af arrangøren at tage et band i denne genre med på aftenens program. Det er med til at gøre det til en spændende aften, at der bliver vekslet i stilarter inden for Metallen.

Som afslutning på en god aften var det Illdisposed, der spillede op til skub i moshpitten. Det kan sgu undre mig hvordan man kan høre musikken, når man bare har travlt med at skubbe og genere så mange som muligt. Som der var et par fladpander der gjorde. Måske jeg bare er ved at være for gammel. Men jeg kunne da konstatere, at min teori om at Heavy hoveder er klogere end de fleste andre mennesker, ikke holder helt vand, Ihvertfald ikke for alle! Men det var da ikke værre, end at et In-Sane blik og et tag i kraven suppleret med et solidt skub i brystet satte en stopper for det værste. Men tilbage til sagens kerne, Illdisposed, som fik sluttet denne aften af med manér. Det er mit første møde med bandet live. Jeg må virkelig indrømme, at der er tale om et utroligt tæt band, der forstår at sparke røv. Selvom jeg på dette tidspunkt havde indtaget en del Vodka, tør jeg godt sige, at Illdisposed virkelig leverede varen. Der blev spillet Groovy Død langt udover scenekanten. Jeg kender ikke bandet særligt godt, hvilket er en stor fejl. Men efter den præstation denne aften, er det helt sikkert, at jeg skal ud og handle cdér.

Så der var tale om en totalt vellykket aften på Underværket i Randers. Der skal da også lige rettes en stor tak til Dj Claus, som spillede de fede skiver i pauserne… Nu glæder vi os til næste år, og håber at se endnu flere mennesker til Metal fest i Randers!

Læs mere...

Mayhem Meltdown 2008

Det er Lørdag den 3. Maj, og der er knap så koldt som der plejer at være, når jeg er på vej til MWM i Randers. MWM plejer at stå for Midwinter Meltdown, i år er arrangementet et par måneder forsinket og hedder Mayhem Meltdown.

Da jeg er kommet lidt sent hjemmefra og samtidigt bare må forbi pølsevognen på vejen, går jeg desværre glip af de to første bands, nemlig Project 911 og Obtain Pain. Så disse to bands er selvfølgelig ikke med i undertegnedes anmeldelse.
Jeg fik derimod hørt Clonecircle, Boil og Svartsot

Clonecircle, som er de første jeg oplever på denne fantastiske aften, levere igen et supershow som er en fryd både for øret og øjet. Jeg er totalt vild med deres tunge riffs, som sætter mig i en næsten tranceagtig tilstand. Bandet er meget visuelt, med kæmpe storskærm med vanvittige levende billeder, som kunne have været hentet ud af dit værste mareridt. At medlemmerne i bandet ligner en samling slagtere fra ”Hostel” filmene er med til at forstærke den dystre stemning, som de fremtryller, med deres tunge Industrial Horror Metal. Jeg er igen, som de andre gange jeg har set bandet, imponeret over hvor fede de er live. Deres cd ”Superimposed” er slet ikke dårlig, men det er som om, at hele bandet er vokset siden udgivelsen, og det hele får lige en tand mere kraft, specielt Martin Hellgrens vokal er super fed live. Hvilket også blev bevist i en flot duet med den højgravide gæstesolist Winnie, som har en pragtfuld stemme. Det var et af de tidspunkter, hvor musik er så fedt, at de små hår rejser sig på kroppen, og man bare nyder at man er her.
Jeg kan kun anbefale dig at se Clonecircle live, for der er virkelig bund og nosser i musikken, når den bliver leveret i levende live.

Bandet, som skal gøre det umulige, nemlig at løfte stemningen efter Clonecircles brag af et sæt, er Århusianske Boil. Jeg må også indrømme, at der lige skulle et par numre til før jeg var ordentlig opmærksom, men det var som om, at det hjalp da de spillede deres ti minutter lange nummer ”So Many Men”. Man kan ikke lade være med at blive lidt fanget i deres komplekse numre med fine temposkift og små overaskelser. Så hvad der startede med at være lidt kedeligt for mig, ender faktisk med at være et øjeblik, hvor man befinder sig en anden verden, og får lyst til at lytte til hvad det er der foregår oppe på scenen. Bandet leverer også en fandens masse energi, som vælter ud over scenekanten; specielt den karismatiske sanger Jacob Løbner, som desværre ikke synger på deres cd ”Vessel”, jeg lige fik købt efter koncerten.
Så helt sikkert en flot præstation af et for mig ukendt band inden denne aften. En ting er sikkert: jeg står der også for at høre dem igen og give min fulde support, når de spiller på SWEDEN ROCK først i juni måned.

Nu kan aftenen bare ikke gå galt, for det sidste band er et af mine helt store favorit bands, SVARTSOT. Ja, jeg er bare vild med det her band; for fanden hvor er det fedt, øllet flyder i stride strømme både på og uden for scenen. Vi er pludselig en stor hoppende flok vikinger, der drikker og råber og fester som svin. Det er fedt når growler Claus skuler ondt på os imens han fortæller om krig, fester og gustne skøger. Pludselig forvandles denne kriger med den store økse til et smilende væsen, som alligevel ikke vil slå dig ihjel, men bare sige skål, efter at han har spyttet den ølkapsel, han her imellem tænderne, ud. Det er også fedt når Niels Thøgersen gør hvad han kan for både at trampe og slå sine trommer ihjel. Eller når man kan se, at Michael virkelig er på i dag, og nyder øjeblikket hvor han er helten, der svinger sin stridsøkse, imens troldmanden Stewart fløjter lystigt til. Martin lægger en bund med sin bas så solid som bunden på det største vikingeskib i verden. Ude i siden står den sindige Chris og styrer tropperne på sin helt egen facon, fuld af selvtillid og musikalitet. Jo, det lyser ud af bandet, at de elsker at stå på scenen og spille deres vikinge spillemands metal for os.
Jeg har tænkt på at stifte et politisk parti med et eneste formål, nemlig at få ”Jotunheimsfærden” udnævnt til nationalsang og ”Sejle Op Ad Åen” skiftet ud med sangen ”Drekar” og dens Hiv o´høj!
Sådan sluttes en Metal Fest med manér, Svartsot burde hærge langt ud over landets grænser.

Igen blev det bevist, at Metallen lever i Østjylland, og specielt i Randers. Der har ikke været helt samme reklame for arrangementet som de sidste par år. Men alligevel var underværket pænt besøgt, og Metal publikummet fik igen bevist, at vi er loyale over for det, vi holder af. Man kunne måske ønske et af de helt store danske navne som trækplaster næste år. Så der ville komme endnu flere og opdage, at Randers har et par Metal navne, som er i topklasse, og at byen er andet end tæsk, narko og bunden af superligaen!

Læs mere...

Midwinter Meltdown 2007: Svartsot, Mercenary, Clonecircle, Broadmoor, End My Sorrow

Endnu et af de arrangementer som man uden tøven tager til: 5 bands for den nette sum af 120 kroner. Om ikke andet finder man da ud af, om man kan lide de repræsenterede bands. 4 mand høj drog vi afsted fra Viborg, så vi kunne være i Randers til klokken 17, hvor dørene blev åbnet. Vi var der i god tid, og da det viste sig at det første band først gik på klokken 18:30, blev vil lidt irriterede...Men hvad...Så fik vi set lidt af Randers.

End My Sorrow:
EMS havde noget af en opgave foran sig... De skulle overbevise os fra Viborg om, at det show de spillede i november i netop Viborg, var en enlig svale af uheld og alle mulige andre dårligdomme. De gik på scenen og gik nogenlunde frisk til den. Liv synger stadig godt, og generelt virkede EMS som om, at de er blevet lidt mere sikre i sceneregi. Der er en del gode ideer at spore i deres musik, og hvis bandet bliver ved med at øve, skal det nok give pote. En ting som de dog skal arbejde en del med, er den måde de optræder på. Snade som spiller spade (haha) er stort set den eneste, der giver sig på scenen. Liv bevæger sine hofter, men er ellers rimelig stillestående; Christian på den anden guitar og growl, står rimelig stille hele tiden, men har jo også en mikrofon at passe. Bassisten stod og kiggede op i loftet og virkede lidt fejlplaceret. Overordnet set fik man som tilskuer indtrykket af, at EMS ikke er stolte af det de laver... De lignede en flok undskydninger. Lidt synd, for som sagt er deres musik ok. Indtrykket denne gang var dog langt bedre end det de efterlod (Uden at det var deres skyld) i november.

Broadmoor:
Der var ingen af hverken mig selv, eller mine kammerater der havde hørt om Broadmoor, til trods for, at de var i finalen i Metal Grand Prix for noget tid siden. De gik på scenen, og med en gennemsnitsalder der nok ligger på omkring de 20-22 år, var vi spændte på, hvad disse unge Ålborgensere kunne byde på.
Musikken startede, og desværre var der mikrofonproblemer de første par minutter. Lidt synd, for de så ud til at give den gas. Musikken kan vel bedst beskrives som progressiv power metal. Virkelig velspillet og teknisk dygtigt leveret. De første 3 numre var ok, men så var det ligesom at vores sympati, begejstring eller hvad det nu var, gik af... Musikken var en tand for kedelig i det lange løb. Ihvertfald for undertegnede og hans slæng. Enormt flot spillet, og til tider direkte ekvilibristisk, men for pænt og kedeligt i længden. Indtrykket Broadmoor efterlod var ikke udpræget negativt, men jeg tror personligt, at et helt album med deres musik vil være lidt kedelig... Se en anmeldelse af deres demo på siden snarest.

Clonecircle:
Aftenens første signede band gik på scenen, og det skulle vise sig at være en både auditiv, men også visuel oplevelse. Personligt har jeg hørt Clonecircles debutalbum, "Superimposed" 2 gange, og har syntes, at det efter 5 numre bliver ensformigt, men live er det en helt anden oplevelse. De kører stilen, med helt sort tøj.. Forsangeren ligner sgu en besat, og har den arrogante attitude, som et eller andet sted virker rigtig fedt. Grønt lys på ham konstant, så han fremstod som en slank udgave af Shrek. Musikken er ikke ligefrem det mest komplekse og teknisk krævende, men det gav sgu alligevel et kick, da det visuelle blev kombineret med musikken. Tungt og bastant som ind i helvede. Lyden er på pladen meget industrial, og live virkede det til at være endnu mere industrialiseret.. Men det var også fedt.
At Clonecircle er et lokalt band kunne man også godt mærke på publikum, som også kendte sangene bedre end nogen af os. Der blev sunget med på titelnummeret, "Waiting for the Kill" og "In Your Head" og med den gode lyd gik bandets kontakt med publikum rent hjem. På bundlinien kan man lidt groft sige, at Clonecircle er 80% indpakning og 20% indhold... Men for satan hvor var indpakningen fed!! Det kan godt være, at jeg bliver nødt til at lytte lidt mere til skiven for at finde ud af, om det holder mere efter at have set dem live... Ingen tvivl om, at det er mere helstøbt at se dem live!

Mercenary:
Det band som vi alle troede var hovednavnet her til aften gik på som det næstsidste band... Mercenary har altid for mig stået som et kedeligt bekendtskab. Deres skiver har aldrig rigtig sagt mig noget. Men ikke desto mindre har bandet har lige udgivet deres 3. album, og da jeg intet har hørt fra den skive, fremstår koncerten som en masse af fedt og professionelt udført, men kedeligt power/thrash... Eller hvad man nu kalder deres genre. Som Frank (Ja, ham igen) bemærkede, så var der sgu stor forskel på måden som Mercenary solgte dem selv på, i forhold til måden som de 2 første bands solgte dem selv på. Det her var sgu 100% professionelt håndarbejde, og der var ikke en finger at sætte på Mercenary's optræden. Musikken var, indrømmet, bedre end jeg husker den. Men det der fulstændig stjal billedet fra alt på den scene, var fordangeren Mikkel Sandager... Hold kæft den mand kan synge!! Han holdt tonen hele vejen igennem, og nåede højder vi andre kun kan nå (Hvis vi er heldige) med et velplaceret greb om kuglerne. Faktisk var det 3-stemmige vokalarbejde fra Mercenary meget imponerende. Og leads’ne fra den ene guitarist var også rigtig feee! Igen: De kan deres kram, de gutter. Om det er kedeligt eller ej, kan jo diskuteres, men jeg må nok krybe til korset og sige, at jeg i den lille time som de spillede, var særdeles godt underholdt. Kunne måske godt bruge lidt mere tempo i musikken, men sådan er der jo så meget...

Svartsot:
Orkerne fra Randers... De gennemført fede trolde, som har fundet ud af at spille en form for musik, der vel forener det bedste fra folkemusikken med det bedste fra Death Metal..? Njae... Heavy Metal...? Tjo... Thrash Metal....? Tja... Måske... Kort sagt er det sgu lidt svært at sætte et prædikat på Svartsot, så jeg kalder det sgu for "folkedød"!
De har en ældre gut ved navn Stuart, som fyrer den af på diverse fløjter og en lille tromme. Han gør en stor forskel i forhold til andre bands der spiller "folkedød". Gutterne er jo klædt ud i deres bedste "Lord of the Rings" tøj, med sminke og hele pivtøjet, og går på scenen med store økser osv... Gennemført markedsføring vil jeg kalde det. Man følte sig sgu hensat til middelalderen... Vi manglede bare et stort horn fyldt med mjød, der skulle gå på omgang blandt publikum.
Jeg kendte på forhånd ikke Svartsot, men deres "Battle Hymns", som forsangeren forbilledligt "prædikede" ved at sende knytnæven i vejret i takt med den tunge musik gjorde, at jeg var solgt til deres charmerende stilblanding ca. 2 minutter inde i deres sæt. Imponerende nok sang folk også med på sangene... Forsangeren growlede det bedste han havde lært, og jeg forstod ikke en disse, men det er sgu ligemeget... Det var fedt og gennemført. De havde også fået en pige med, som skulle lave et "flammeshow" akkompagneret af Stuarts liflige fløjtespil... Det faldt dog, i bogstaveligste forstand, til jorden da hun tabte stokken 2 gange... Men et fedt tiltag, som gik fint i spænd med resten af stemningen i showet. Da Svartsot gik på, virkede det som om at folk havde tabt pusten efter Mercenary, men det fik de sgu hurtigt lavet om på, og Svartsot stod vel nok for aftenens største moshpit. Og samtidig aftenens ubestridt fedeste koncert. Det er svært at sætte ord på deres stil og show, så jeg vil anbefale dig at opleve dem. Deres live show sparker fandme røv!

Set over hele aftenen var det sgu et godt arrangement. Det er rart, at man kan blande posen med bands og dermed som koncertgænger opleve noget forskelligt musik. Personligt var det sådan set kun Svartsot, jeg så frem til, men blev da heldigvis positivt overrasket.

Jeg mener, at dette "Midwinter Meltdown" er det første, og derfor var der nogle små "børnesygdomme"... Ikke noget der ødelægger oplevelsen, men som alligevel var lidt irriterende. F.eks. spillede DJ'en den samme cd med de samme 5 numre mellem koncerterne. Der var ikke nok mad... 90 minutter fra dørene åbnede til det første band gik på, osv... Småtingsafdelingen, men ting som jeg personligt godt kunne have været foruden. Men som sagt er det petitesser, og har ikke indflydelse på den samlede vurdering af dette arangement. Jeg har valgt at give koncerten 4½ stjerne for et godt og til dels velafviklet show. God stemning...for det meste. Gode omgivelser. Det skal være kært velkommen til næste år igen.

Læs mere...

Svartsot, Aloop, Clonecircle

Metalbrag I Randers!

Det er lørdag aften den 21. januar og jeg er på vej til Metalbrag i Randers. Heldigvis havde jeg et par uger før mødt en af arrangørerne Morten Madsen til en privat fest. Hvis jeg ikke havde mødt ham var dette arrangement nok gået min næse forbi, og det havde været brand ærgerligt, for det er altså ikke så tit at vi har Metal koncert i Randers. Og slet med ikke mindre end tre bands for en flad halvtredser, det er sgu da værd at gå efter.
De tre bands som var på aftenens program var i nævnte rækkefølge:
Svartsot som er aktuelle med deres Demo cd ”Svundne Tider”.
Aloop som lige har fået udsendt deres cd ”Global Crisis”.
Til sidst var det de Lokale Clonecircle, hvis første cd skulle komme ud i løbet af marts måned.

Svartsot havde jeg glædet mig til at høre, da jeg har smug lyttet lidt til dem på deres hjemmeside www.svartsot.dk . Og forventningen blev da ikke mindre da de entrede scenen i hjemmelavet vikinge tøj, og med store økser.
Svartsot spiller noget som vel kan beskrives som, VikingeFolkeHeavyDødsmetal på Dansk, jeg ved sgu ikke hvad jeg ellers skal kalde det. Men de gør det godt og med et smil på læben. Musikken er tung med undertoner fra den Nordiske folkemusik, hvilket man især mærker ved at der er en fløjte spiller med, som giver et helt vildt og anderledes fedt lydbillede. Teksterne er på Dansk og er inspireret af den Nordiske Mytologi. Jeg må indrømme at jeg ikke forstod en skid af teksterne for der bliver altså Growlet til den store guld medalje. Men Musikken rykker og den er anderledes og bliver udført med et glimt i øjet og som ægte vikinger ville gøre det, med rigeligt mængder mjød. Godt gået af gutterne i Svartsot, hvis du er bare lidt Metal interesseret må du ikke gå glip af dem hvis de spiller i nærheden af dig. Nå ja, jeg købte også deres demo cd ”Svundne Tider”, men de er faktisk federe live.

Aloop har lige fået udsendt deres første cd ”Global Crisis”, og ja jeg er ked af at måske støde nogen og jeg har ikke hørt deres cd. Live er jeg dog ikke helt vild med dem, det er for overgearet, efter min smag vel at mærke. De spiller Oldschool Thrash af den voldsomme slags. Lidt Slayer inspireret. Fuld fart på, og så bare derud af. Jeg blev hurtigt træt af det og stod tit og tænkte, var det ikke den de lige spillede før. Jeg kunne til gengæld rigtigt godt li´ når de satte farten ned og spillede i et lidt mere tungt tempo hvor man kunne høre hvad der foregik. Der er ingen tvivl om at de er kanon godt sammenspillede, og dygtige musikere. De havde lidt knas med lyden, men når at man vil larme så meget er det garanteret heller ikke nemt at være lydmand. Det her er jo bare min mening, men er du til Thrash er Aloop sgu fede, men det var jeg bare ikke lige i aften, desværre. Tjek Aloop´s hjemmeside ud på www.aloop-metal.dk .

Clonecircle var det sidste band denne aften. Der er ingen tvivl om at det er et band der satser stort, og som udover musikken også satser på det visuelle. De tør gå på scenen som om at de allerede er verdensberømte. Her har vi et band der tør sige, ”her kommer vi og vi er ikke som de andre”. Det er sort tøj, sorte guitarer, sort stemning og sorte Black Sabbath inspirerede guitar Riffs. I Baggrunden er der en storskærm hvor der kører en stemnings fuld video som passer til den tunge musik. Man tager sig i at stå og kigge op på de fedt sammen klippede billeder, og man glemmer at se på bandet. Hvor sangeren står i sit sorte tøj, med sin sorte bas, og ser melankolsk sindssyg og lidende ud. Imens at der er klart hvidt lys på resten af bandet står han der i midten med grønt spot op i hans blege ansigt. Det giver en fed effekt som Lemmy fra Motorhead også benytter sig af når de spiller ”Orgamsmetron” live. Om musikken holder, det vil tiden jo vise. Det virker til at der er to store inspirationer til bandet. Og mit gæt er at de holder utroligt meget af Black Sabbath og Marilyn Manson. Musikken er til tider tons tung, og den bliver fyldt lidt ud med nogle forprogrammerede synthesizer lyde. Det her er lidt modsat Aloop, her kan jeg godt stå at tænke lidt mere tempo engang imellem. Men der er også sange med tempo, og jeg spottede også et kommende MTV Metal hit. Nemlig nummeret ”Waiting For The Kill” som bandet faktisk har lavet en video til. Jeg er spændt på at høre cd´en når at den engang kommer, om den kan ramme den stemning som bandet formår live. Det håber jeg!

Alt i alt en fin afslutning på denne aften. Med stage pyro, flammer og det hele så vi til sidst næsten ikke kunne se hinanden for krudtrøg.
Clonecircle har også en ultra prof. Webside som også viser at det her er et band der ikke er bange for at føre sig frem. www.clonecircle.dk.

En fed Metal aften som jeg håber at Randers´ musik cafe nr. 1, nemlig Cafe Vonhatten vil gentage for os Metal hungrende mennesker i Randers. Ideen med at flytte ud af eget hus og til det større Underværket var rigtig god. Jeg håber bare at de har mod til at gøre det igen og at arrangementet vil være lidt bedre besøgt næste gang. Jeg anbefaler i hvert fald det næste ”Metalbrag” i Randers.

Hvis du er interresseret så er Vonhattens andre musik arrangementer at finde her www.vonhatten.dk.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed