fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53

A Colossal Weekend, Lørdag

Morild – Lounge 19.00
Første band på scenen i aften var lokale Morild. Deres seneste album "Så kom mørket og tog mig på ordet En sort sky af minder I afgørende stunder Frosset fast i mit indre Jeg håber det forsvinder med lyset At dø eller blive fri” har genereret en masse opmærksomhed i metalmiljøet på det seneste, specielt med den lange albumtitel så er opmærksomheden ikke helt noget man kan undgå. Bandet kom på scenen iført ansigtsmaling, der blev belyst ved hjælp af UV-lys. Efter en længere intro kom hele bandet på dog var lyden så katastrofalt dårlig at det var næsten ikke var til at holde ud. Først var den ene mikrofon højere end den anden, efterfulgt af en stortromme der blev tændt midt i det hele satte en kæmpe dæmper på oplevelsen. Numrene blev smeltet sammen, men eftersom lyden var så ringe virkede det hele som et stort rod. Morild havde desværre den dårlige lyd imod sig og de tabte desværre. Vi prøver igen næste gang.
Karakter 2½ ud af 6
 
LLNN - Lille Vega 19.45
Det tungeste band i Danmark; LLNN. Klar til at sende publikum ud i rummet, hvor deres Sci-fi inspirerede Hardcore ville knuse os alle sammen. Bandet kom på scenen og Armada satte gang i festen, so far so good. Efterfulgt af Parallels blev vi vidne til det vildeste Drum N’ Bass show på Vega. Guitaren og Keyboard druknede totalt i et vanvittigt bas og tromme helvede, og lige meget hvor man placerede sig i salen blev lyden bare ikke bedre. Det er imponerende hvordan et så professionelt sted som Vega virkelig ikke kan have styr på deres lyd, og endda to koncerter i streg bliver ødelagt på grund af dårlig lyd. Imodsætning til Morild havde LLNN en mere lovende start, men det endte desværre i lydmudderet.
Karakter 3 ud af 6
 
Astrosaur- Lounge 20.30
Jeg kan huske at jeg Astrosaur for omkring to år siden, da de opvarmede for Agent Fresco og Leprous. Jeg synes det var okay men det var slet ikke noget der gjorde det store indtryk på mig. Det førnævnte indtryk blev udskiftet med den største forskrækkelse. Jeg var overrasket over hvor geniale de spillede sammen, og at lyden faktisk var super god inde i salen. Selvom at det tog spillestedet to koncerter at få rettet op på lyden. Bandets tekniske kunnen er en af de ting som imponerede mig, men alligevel at vedligeholde den massive lydmur og få det hele til at lyde storslået var et show i sig selv. Der var ikke så meget kontakt til publikum, da bandet lod musikken tale for sig selv hvilket også var det der skulle gøres. Astrosaur satte publikum godt og grundigt på plads, og bare det at vi endelig fik set en koncert med god lyd var et kæmpe plus.
Karakter 5 ud af 6
 
Hexis – Vega 21.30
Det er nu ikke første gang jeg ser Hexis, men det er nok første gang hvor jeg placerede mig i midten af salen i stedet for helt oppe foran. Salen var alligevel godt fyldt op, og som altid kommanderede forsanger Filip Andersen alle os andre om at komme tættere på scenen, og dem der var modige nok bevægede sig op mod scenen. Hexis gjorde hvad de gør bedst, hvilket er at angribe publikum med deres sammensmeltning af Hardcore/Black Metal/Sludge. Dog var der ikke så lige så meget aktivitet ude i bland publikum som der var på scenen hvor alle bandlemmerne (inklusivt trommeslager) var i evig bevægelse. Bandet havde i aften valgt at fokusere mere på de tungere og atmosfæriske numre, i stedet for de super hurtige og intense, dog var der alligevel plads til sange som Tenebris og Odium. Lyden var udmærket inde i salen, men så alligevel heller ikke mere end det. Som det var nævnt tidligere i anmeldelsen, så gjorde Hexis det de skulle. Ganske fin koncert.
Karakter 4 ud af 6
 
A.A .Williams – Lounge 22.20
Når man har hørt på smadder hele aftenen, så er det sgu ret dejligt med et afbræk engang imellem. I aftenens tilfælde var det den britiske singer-songwriter A.A. Williams. Jeg har lyttet til hendes EP her på det seneste og jeg blev hurtigt fanget af hendes dystre men samtidig smukke lydunivers. Jeg ankom op i Loungen hvor hun allerede var i fuld gang, og jeg var allerede tryllebundet med det samme. Et problem når sådan nogle kunstnere spiller på festivaler er, at der altid er nogle fulde idioter der elsker at have deres højlydte samtaler imens musikken spiller. Selvom det irriterede mig til at starte med så forsvandt mit fokus hurtigt fra samtalerne, og i stedet for ind i musikken. Jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen af musikken og man kunne næsten mærke smerten og sorgen der var at finde i musikken og specielt de to sidste numre var sonisk katarsis på højeste plan. Det eneste der går mig på er at hun kun har en EP på fire sange på Spotify. Perfekt koncert!
Karakter 6 ud af 6
 
Celeste - 00.00
Efter A.A. Williams’s sublime koncert var Jo Quails koncert allerede i gang med sidste nummer, så der var ikke nok til at anmelde det, dog var det sidste nummer rimelig sejt og jeg skal i hvert fald få lyttet noget mere til hendes musik. Aftenens headlinere var franske Blackcore/Sludge veteraner i Celeste. Jeg har lyttet til bandet en del år, så jeg havde set frem længe til denne koncert. Efter en alt for lang intro der mere eller minder kun bestod af lys, og drone lyde kom bandet endelig på scenen. Jeg synes at vokalen var en anelse for høj hvilket ikke helt blev rettet på, men udover det så var lyden udmærket, og jeg må ærligt indrømme at man begyndte at vænne sig til at lyden var dårlig. Jo længere ind i koncerten man kom, jo mere ensformigt blev det, det virkede til tider som en lang sang, så kedeligt blev det sgu til sidst. Plus da man kiggede ude blandt publikum var menneskemængden formindsket drastisk i forhold til dem der var der til at starte med. Celeste leverede en middelmådig koncert for mit vedkommende, og en lidt ærgerlig afslutning på en ganske fin aften.
Karakter 3 ud af 6
  
Læs mere...

Hexis - Interview med Filip

Det mest hårdt arbejdende band på den danske metal scene er Hexis. Med deres kaotiske blanding af Kaotisk Hardcore og utrolig dyster Black Metal skiller Hexis sig ud fra mængden af danske metal bands. Bandet tournérer uafbrudt, og viser på ingen måde træthed. Da Hexis på deres seneste tour ramte Aarhus lykkedes det mig at få forsanger Filip Andersen med til en snak om Hexis.

 

Hexis er nu otte år gammelt. Hvordan startede alt det her? Hvad lavede du før Hexis?

Filip: Jeg spillede i et andet band førhen, vi spillede et par lokale shows. Og inden det band stoppede, skulle vi bruge en ny trommeslager, som var ham der også var den første trommeslager i Hexis, og han kendte en guitarist og jeg kendte en bassist tror jeg og så fandt vi den sidste mand over sådan en hjemmeside for musikere der søger bands.

 

Og var det meget fra starten af at vi skal bare toure så meget og udgive så meget som overhoved muligt eller var det først noget som kom lidt senere?

Filip: Jeg tror faktisk at det var noget som først kom senere. I starten havde jeg ikke set at det ville være en mulighed at være så aktive som vi er nu. Så det var over lidt tid hvor vi tænkte måske ville der være lidt flere muligheder lidt længere hen af vejen.

 

Hvor var jeres første show?

Filip: Det var i Ungdomshuset i København. Der spillede vi nemlig en del af vores første shows. Jeg bookede faktisk også selv shows der på et tidspunkt. Der var mange tidspunkter hvor jeg bookede bands jeg godt kunne lide, så var det bare oplagt sat smide mit eget band på også.

 

I har ikke spillet så meget der siden da eller?

Filip: Naah sidste gang vi spillede der var i 2012. Vi har fået et par tilbud siden da, altså nu booker jeg ikke selv shows der længere men det var nu hvor vi har folk der bor så langt væk så laver vi kun shows når det er i sammenhæng med andre ting.

 

Det er nemlig også en ting jeg gerne vil komme ind på, det er i har så mange forskellige medlemmer med. Jeg tror jeg har set jer i tre forskellige inkarnationer siden 2016.

Filip: I dag bliver det endnu en ny

 

Nå okay. Er der nogen der var med til at lave Tando Ashanti der også er med på touren nu?

Filip: Øh nej vores sidste plade der var det mig, en trommeslager fra Italien, og en gut fra København. Så der var forskellige folk med til at skrive men det blev indspillet af tre personer. Så det hold vi er nu er en bassist fra Italien og vi er de eneste to faste faktisk og så kører vi forskellige standin medlemmer. På denne tour har vi en standin guitarist fra København og en stand in trommeslager hele vejen fra Australien, så han fløj hele vejen herover for at være med på denne tour.

 

Jeg tænkte egentlig da jeg gennemlyttede den for et par dage siden, hvad synes du egentlig om jeres aller første plade?

Filip: Altså XI tænker du?

 

Ja

Filip: Jeg synes stadig at det er en fin plade, men jeg tror de fleste bands når man lytter sit første materiale igennem, så synes man selvfølgelig ikke at det er ligeså fedt som den sidste plade.

 

Jeg synes også i har haft en meget skiftende lyd selvom i har holdt fast i den lyd som i er kendte for, med tydelige inspirationer af Celeste, Deathspell Omega hvorhen det nyere er gået hen i noget mere hen i noget Sludge agtigt?

Filip: Jeg tror meget da vi skrev Abalam pladen der var vi også meget bevidste om at det skulle være konstant in your face, hvor med den nye plade der tror jeg vi fokuserede vi lidt mere på at få noget mere dybde i med interludes, og ikke kun konstant dobeltpedal hele tiden og sangene er lidt længere.

 

For at snakke lidt om det lyriske, jeg så et gammelt interview hvor du sagde du synger ikke om personlige ting, men mere som en historie? 

Filip: Det er det også. Lyrikken på den seneste plade stadig meget af det samme af det som jeg gjorde på Abalam, så en lille smule anderledes men stadig meget af det samme.

 

Tilbage i 2015 et par dage før i spillede på KB18, blev det offentliggjort at du var den eneste medlem tilbage i bandet. Tænkte du måske at det ville være en mulighed at Hexis ikke ville kunne fortsætte nu hvor du var den eneste der stod tilbage?

Filip: jeg tænkte selvfølgelig en masse ting igennem, lige pludselig som at stå som den eneste person tilbage det virkede måske lidt uoverskueligt. Men jeg havde det også sådan at hvis jeg skulle starte et nyt band og kaldt det noget andet så havde det nok stadig komme til at lydt ligesom Hexis fordi det er den genre jeg gerne vil spille, og det er stadig nok også med stroboskoplys og alle de der ting. Jeg kom frem til det at det eneste rigtige ville være at kalde det Hexis i stedet for jeg laver et nyt band der alligevel lyder som Hexis og bare giver det et andet navn. Vi havde nu også touret en del med Hexis så jeg følte også at vi havde fået opbygget noget og så gav det bare bedre mening at køre det videre i stedet for at navnet skulle dø.

 

Er det så fair at sige at du er den eneste rigtige faste medlem der er tilbage i Hexis med et roterende Line-up?

Filip: Ja det kan man sige, som sagt så var vi jo også ham bassisten fra Italien. Ham ser jeg som et fast medlem. Han er med på alle tours og han kommer også til at være med når vi skal til at skrive musik igen, så jeg ser egentlig ham og mig som de to faste medlemmer. Hvor indtil for et par måneder siden havde vi også en fast trommeslager men jeg tror han er kørt lidt død i det efter at have touret så meget som vi gør.

 

Hvordan er det egentligt at toure så meget som i gør? I er jo det mest turnere band indenfor den danske metal scene.

Filip: Jeg synes det er perfekt. Altså selvfølgelig er der nogle dage hvor man tænker det kunne være nice at være i sin egen seng, men så snart jeg kommer hjem vil jeg bare gerne afsted. Inden den her tour havde vi en pause på næsten fire måneder og det var al al for lang tid. Vi havde lige et enkelt show men det ved jeg ikke men nu har denne tour varet 25 dage, så jeg er sikker på når jeg kommer hjem herfra, så er det sikkert meget fedt lige i den første uge at få slappet lidt af men så vil jeg bare gerne afsted igen. Vi har en pause på to måneder før den næste tour går i gang. Det var meningen at vi skulle lave lidt her i juni, men det ser sgu ikke ud til at det bliver til noget alligevel. Så det næste er fra juli til ca august. Vi laver de første to uger med Woes fra København og så de to næste med The Arson Project og så de to sidste med Lifesick fra Fredericia.

 

Der var nogle medlemmer fra Lifesick der på et tidspunkt var med i Hexis ikke?

Filip: Jo to af medlemmerne derfra var med inde over da vi begyndte at skrive Tando Ashanti, de to guitarister Nikolaj og Allan var med til at skrive, så halvvejs inde så gik det desværre ikke mere. Så de var med til at skrive en god håndfuld af numrene der er på pladen, men ikke med til at indspille det. Da vi startede med at skrive pladen, var det mig, Tommaso på trommer, Allan og Nikolaj på guitar, og så efter noget tid fik vi så Victor med på bas. Jeg tror at Allan Og Nikolaj var med til at skrive en ti numre og så halvvejs inde i skrive processen valgte de så at hoppe fra og så rykkede vi Victor fra bas til guitar og så var Victor med til at skrive de sidste par numre. Vi fik en bassist da vi var i studiet, men han var ikke med på pladen så Victor indspillede også bassen. Vi havde også en anden bassist med ind over men han blev far og blev gift så havde han ikke tid til at turnere osv.

 

Du har selv sagt at du ikke gider at sidde derhjemme og lave intet.

Filip: jeg tror bare at det her liv er det som giver mest mening for mig. Det er nærmest mere naturligt for mig at sidde i en bus og køre syv-otte timer om dagen end at sidde derhjemme.

 

Hvad laver du til dagligt?

Filip: Min far han har et brolæggerfirma, så jeg arbejder for ham. Så det er ikke lige det der siger mig mest men fordi det er hans firma, så kan jeg tage fri som det passer mig, så man kan sige at jeg hellere vil have et arbejde som jeg ikke så godt kan lide hvor jeg kan være ret fleksibel. Nu arbejdede jeg førhen i en børnehave hvilket jeg rigtigt godt kunne lide men der er bare ikke samme muligheder for at tage fri. Så jeg vil hellere have et arbejde som jeg ikke så godt kan lide og så være fleksibel end at have noget jeg godt kan lide og så sige nej til en masse fede ting.

 

Er det måske også lidt det der har været for mange af de tidligere medlemmer at det er svært at kunne tage så meget fri fra arbejde? Og man tjener nok heller ikke kassen på at spille Blackened Hardcore.

Filip: Økonomisk er der nok lidt meget at sige, da vi ikke tjener nogle penge på det her band, så hvis kunne tjene penge på bandet så ville det nok gøre det lidt nemmere at have sådan et stabilt line up, men det er sgu ikke tilfældet.

 

Føler du nogensinde at det var svært at bryde igennem i Danmark? Fordi da i nemlig startede var det hovedsageligt dødsmetal og Thrash Metal som var populært.

Filip: jeg tror sådan generelt da vi startede Hexis, at folk spurgte hvilken slags musik vi spillede og vi sagde at det var et mix af Hardcore og Black Metal der virkede folk som om at de synes at det var meget mærkelig fordi der var nemlig ikke så mange bands som havde gjort hvor nu til dags er der masser af bands der spiller den genre. Men så alligevel stadig når vi spiller med Hexis i f.eks. Tyskland og Frankrig så var vi et meget bedre crowd end vi har her i Danmark. Så selvom at det er blevet lidt mere accepteret i Danmark så er der bare ikke en kæmpe stor scene for det, og det er også derfor vi spiller måske to-tre danske shows om året hvorhen i Tyskland spiller vi måske tyve shows på et år. Vi spiller bare bedre shows der og der kommer flere folk, vi sælger bedre merch osv.

 

Nu booker du også en del shows selv. Er det bare noget du laver på siden?

Filip: Ja nu har jeg dog ikke så meget tid til det selv at booke da vi hele tiden er ude og spille. Men jeg prøver når jeg har tid til det og jeg er hjemme så sætter jeg nogle shows op. Plejer primært selv at booke det som jeg selv synes er fedt så nogle gange passer det også med at så hjælper de dig den anden vej så det er også en meget god måde at opbygge et netværk på.

 

Hvad er din stolteste bookning du har lavet?

Filip: Min stolteste bookning jeg har lavet… jeg har booket Celeste en håndfuld gange. Det er ikke fordi de er et særligt stort band men det er mit ynglings band, og så ellers her i næste måned har jeg booket Knocked Loose som jeg glæder mig rigtig meget til.

 

Jeg så nemlig også på begivenheden at masser af de opvarmningsbands er tidligere medlemmer i Hexis hvilket er super cool, at du ligesom også giver dem en chance.

Filip: Ja selvfølgelig. De fleste af de folk jeg har spillet i band med, er jeg stadig venner med. Det er meget oplagt på den måde at når jeg booker et udenlandsk band, så smider jeg lige nogle af mine venners band på også.

 

Du har også dit eget pladeselskab Bloated Veins? Det er ikke et atypisk band hvor du signer bands til højre og venstre?

Filip: Altså på den måde det fungerer er at det ikke sådan er et bands jeg har signet. Det er mere sådan noget hvis jeg synes det er fedt så udgiver jeg det, så laver jeg måske 500 plader og så får bandet en procentdel, men når det kommer til at udgive ting så er jeg ret picky omkring ting jeg gerne vil lægge navn til og så samtidig er det også meget begrænset for tid og økonomi jeg har, så det plejer måske at være en ting om året. Dengang da jeg startede da var det primært for at udgive Hexis’s XI plade fordi vi manglede et label til det. Jeg synes selvfølgelig at det er superfedt at udgive ting på flere labels, men det begynder at tiltale mig noget mere at udgive det hele selv. Så jeg tror om et års tid vil vi lave et par Hexis udgivelser på det. Og med det label har jeg også opbygget et større netværk så nu ved jeg ligesom også bedre hvordan hvis jeg nu udgiver noget hvordan jeg får det ud så er det ikke bare sådan at der står 500 plader hjemme hos mig og ikke kommer nogle vegne.

 

I kører også med Pay-what-you-want på Bandcamp. Hvordan kan det være i gør det?

Filip: Jeg tror bare altid lidt at jeg har haft det det sådan lidt det der med at betale for nogle filer har jeg altid synes været lidt mærkeligt. Jeg ved godt at folk ikke helt forstår det men jeg har det sådan jeg vil rigtig gerne bruge mine penge på en LP eller en T-Shirt, men nogle filer det har jeg altid synes været mærkeligt. Jeg bryder mig ikke helt om at folk skal betalte for noget de ikke kan sidde med i hænderne. Jeg er selvfølgelig glad når der er folk som betaler 10-15 euro for downloaded alene, hvilket jeg selvfølgelig sætter stor pris på. Men personligt synes jeg at det er mærkeligt for at dowloade musik, så hellere købe LP’en og smide en downloadkode med der så føler jeg ligesom det giver bedre mening for mig.

 

Nu har i spillet lidt rundt omkring, er der noget sted i mangler at spille?

Filip: Afrika. Vi har haft den lidt op at vende her i slutningen af året og lave sådan en seks ugers tour i Afrika. Der er sådan en metalfestival derovre i Kenya, som vi nok skal spille på og så også noget Morocco, Sydafrika. Vi vil også rigtig gerne til Syd Amerika. Det eneste sted vi har været er i Cuba men vi har aldrig spillet i Mexico, Brasilien. Der er mange steder vi har heller ikke spillet i Finland før som vi booker her senere på året, Færøerne skal vi også spille for første gang i år. Så der er stadig en del håndfuld steder vi ikke har været endnu. Grønland mangler vi også. Vi har snakket med nogle deroppe, hvor der er en festival som vi måske skal spille på næste år, men nu må vi se. Selvom vi tourer meget så mangler vi stadig en del. Kina har vi f.eks. aldrig været og mange steder i Asien mangler vi også.

 

Roadburn spillede i på lad os lige snakke om det. Hvordan var det?

Filip: Det var mega fedt. Det var en oplevelse i hvert fald. Jeg kan huske da vi ankom fordi vi skulle spille på et ret lille spillested, så jeg havde regnet med til at starte med at koncerten ikke ville være så anerledes fra hvert andet show vi spiller, men hele den stemning der er der gjorde det til en god oplevelse. Et af de bedste på den her tour ret meget. Det var også cool at få set Converge spille deres You Fail Me plade. Det er ikke et band jeg lytter så meget til længere men et af de første Hardcore bands jeg blev fan af og den plade var det af de første jeg lyttede da jeg begyndte at lytte til dem.

 

En ting jeg har tænkt over meget med Hexis er hvordan kan det være at stroboskoblys og røgmaskine fungerer så godt i jeres band?

Filip: Det ved jeg ikke. Celeste gør det lidt anderledes, men meget af inspirationen er taget fra dem. Jeg tror bare du ved at det er ret intens musik så stroboskob passer meget godt ind, da det bare er konstant in your face hele tiden.

 

Nu kommer det klassiske spørgsmål. Hvad er den bedste og værste koncert i nogensinde har spillet?

Filip: Jeg tror det bedste show vi nogensinde var da vi var på tour i Indonesien. Der spillede vi sådan et house show oppe i bjergene, hvor der måske har været plads til 50 mennesker men der kom næsten 200 mennesker, så der var mennesker over alt folk der nærmest hang ud af vinduerne og så på et tidspunkt da vi spillede der var sådan fire-fem gutter oppe og crowdsurfe og en han røg med hovedet først ned i trommesættet og splittede det hele ad og folk gik bare helt bananas og vi samlede trommesættet midt under koncerten og det hele var bare rowdy. Der er måske mange der ville synes at det var lidt for ekstremt men for mig var det, det perfekte show.

 

Nu hvor man også ser jer live så kan man også se at i går ret meget til den.

Filip: jeg prøver så vidt at presse mig selv så meget som muligt fysisk. Så ofte nogle gange kan jeg slet ikke trække vejret bagefter men jeg har det også sådan at hvis jeg ikke har det sådan til sidst så føler jeg at jeg ikke har gjort det godt nok. Jeg skal helst gerne være gennemblødt i sved ellers så er det ikke godt nok.

 

Hvad så med de værste shows?

Filip: De værste shows må have været da vi i 2014 skulle have en stand in trommeslager med, der fik vi en gut fra Tyskland og han kom ned og øvede en hel uge op til og han kunne bare ikke finde ud af at spile de sange, men vi blev så enige om at spille første koncert og det sejlede så meget og det var så fucking dårligt så ham endte vi med at sende hjem efter det og så skulle vi have en ny trommeslager efter det så det var rimelig kaos. Så var der et andet show vi også spillede i Varna i Bulgarien som var sådan rocker/biker club agtigt noget hvor der må have været 5-10 mennesker men de 5-10 mennesker der var der så slet ikke koncerten de sad oppe i baren og drak og så engang imellem så kiggede lige lidt ned på scenen. Den eneste som faktisk så koncerten var en af vores venner som vi havde med på tour og han stod bare og grinte nede foran og vi kunne heller ikke lade være med at grine. På den måde var det ikke direkte et dårligt show det var mere et sjovt show fordi det hele var så komisk. Vi spillede også et show i Slipknots hjemby Iowa der var sådan to mennesker ude hvor der måske har været plads til 200 mennesker.

 

Jeg læste i et interview at du ikke er fan af at spille lange shows?

Filip: Jeg tror bare vi kan jo godt spille længere tid som i 45 minutter til en time, men det er bare det når vi spiller så bevæger vi os ret meget og det er ret hårdt. Så jeg vil hellere proppe en masse energi ind i noget som er meget kort og intenst end at hvis vi spillede i en time så ville der ikke være så meget bevægelse fra vores side af. Det føles også måske lidt langtrukkent for folk at få stroboskoblys i hovedet hele tiden.

 

Er der en drømmetour du gerne vil lave på et eller andet tidspunkt?

Filip: jeg tror et af de bands jeg aller helst vil på tour med ville nok være et band som Thou eller Converge kunne også være sejt, måske Converge ville være sætte det lidt for højt. Men vi har snakket et par gange med Thou om at lave noget, jeg ved dog ikke om det bliver til noget. Men det kunne være fedt det er et af mine ynglings bands.

 

Hvad forventer du af koncerten i aften?

Filip: jeg ved det ikke, de to sidste gange vi har spillet, har det været ret fedt. Der har været sådan okay med mennesker. Det er et godt spillested så jeg forventer at det bliver en god koncert. Det er også vores sidste show på vores tour her så det bliver også lidt sørgeligt at sige farvel til vores tour kammerater.

 

Læs også vores koncertanmeldelse af Hexis på Radar den 5. maj!

Læs mere...

Hexis - Radar

Radar er nu blevet det spillested i Aarhus, hvor jeg oftest befinder mig. Som nævnt i nogle tidligere anmeldelser så er det fedt at det Jydske spillested har taget så godt imod den danske og udenlandske undergrund er helt fantastisk. Danske bands som Hexis og LLNN, der begge har gæstet spillestedet tit. Endda også store bands som Entombed og Yob har også gæstet spillestedet. I aften var det førstnævnte navn, der havde æren af at destruere Aarhus. Hexis var nået til deres sidste stop på turen, og det gik ikke stille for sig.

 

Hiraki

På grund af nogle ting kom i vejen, så missede jeg desværre Justinhate, som jeg havde set frem til at se, men jeg må bare fange dem en anden gang, så nu var det blevet tid til Hiraki. Okay jeg indrømmer det. Hiraki er virkelig ikke noget for mig. Jeg har altid synes at deres musik virker alt for rodet, og jeg har aldrig forstået det, men i aften ændrede det sig. Jeg gik ind i salen og det var som om at musikken slog mig (på den gode måde) og jeg var lige pludselig fanget inde i deres kaotiske lydbillede og begyndte at se det fede bandets musik. Ekstrem noise musik med fed sangskrivning, specielt guitaristen og trommeslageren smækkede flere forvirrende rytmer og tonearter, imens forsangeren gav den gas med sine støjpedaler. Jeg har endelig fattet Hiraki, og det var god start på min aften.

Karakter 4 ud af 6

 

Départe

Aftenens udenlandske navn var Départe fra Tasmanien. For fans af Ulcerate og Deathsell Omega stod der på deres LP, intet problem tænker jeg, da jeg elsker begge de bands. Départe går på scenen uden at sige så meget som et ord, hvor røgmaskinen går i gang. Stroboskoplyset blev tændt op på samme tid som den første node blev spillet, og der var faktisk et tidspunkt hvor man ikke så deres ansigter, hvilket gav koncerten en ret mystisk effekt. Lige i starten var der rimelig meget knas med lyden, hvor man faktisk næsten ikke kunne høre noget som helst, så det satte en lille dæmper på oplevelsen. Efter lydkaoset blev rettet spillede bandet et fedt set. Meget atmosfærisk og storslået, og det er i hvert fald et band jeg skal holde øje med.

Karakter 4½ ud af 6

 

Hexis

Det mest intense live band i Danmark. Hexis har formået at skabe et navn for sig selv som det mest hårdturnerende band i Danmark, da de mere eller mindre er konstant på landevejen og på denne tour var den sidste koncert på Radar. Forsanger Filip Andersen, der sammen med sit band destruerede stedet med deres stroboskoplyshelvede og musik, der tog fat i publikum og sparkede alle tænderne ud på dem. Sættet i aften bestod hovedsageligt af det nyere materiale, og intensiteten kendte ingen ende. Folket var ret stillestående, men oppe foran gav folk den gas. Hexis var slet ikke tourtrætte eller noget da i aften bare var ren galskab, ligesom alle de andre gange jeg har set dem live, men det var på et helt nyt niveau. De to sidste numre, som de spillede, var Sequax og Odium, og hvilken en perfekt slutning det var. Tredive minutter fløj bare forbi mit ansigt, og jeg var lige nødt til at ligge mig på gulvet efter koncerten for at få ro i kroppen. Absolut fantastisk show. uden tvivl det mest intense show jeg nogensinde har set med Hexis.

Karakter 6 ud af 6

Læs mere...

This Gift Is A Curse, Hexis - Radar

Jeg var stadig ret smadret efter de vilde eskapader i Aalborg til Magrudergrind koncerten to dage før, men efter at blive røvrendt på Gomore og havde to rimelig stressede og frustrerende dage i Aalborg, var jeg endelig vendt tilbage til Århus for de sidste to koncerter for mit vedkommende i Marts måned.

 

Hexis

Jeg kunne ikke bede om et bedre opvarmningsband end københavnske Hexis. Uden tvivl et af de fedeste live bands, som findes på Dansk grund, og hver gang jeg har set dem, har de leveret varen over de vildeste forventninger jeg havde i forvejen. De sidste to gange jeg har set bandet live var det med det samme line-up, men siden august 2015 har der været store omrokeringer i bemandingen, hvor det endte med, at forsanger Filip Andersen var den eneste, som stod tilbage som sidste mand. Han var nu klar med det nye line-up, og jeg var spændt på at se om det ”nye” Hexis kunne levere varen lige så meget som det gamle kunne. Intet lys på scenen og en kæmpe lydmur af feedback i gang. Og det var ikke længe før stroboskoplyset satte lytteren i en trance, og forstærkerne begyndte at tæske lytteren med deres kaotiske lydbølger. Selvom Filip bad folk om at komme tættere på scenen, stod folk relativt stille. Det påvirkede dog ikke min oplevelse, da jeg fik mine ynglings numre som Odium, Abalam og Tenebris leveret i fuld smadder. Bandet luftede også et par nye numre, som fungerede ganske fint. Sidste nummer for i aften var mit ynglings nummer Sequax. Så er det evige spørgsmål nu, om at Hexis stadig kan levere varen? Og svaret er krystalklart ja. Med tourplaner i Australien til November og tourplaner i UK til October, så kan fremtiden for Hexis ikke se andet end godt ud. Godt klaret, Hexis! Keep Up The Good Work!

Karakter: 5 ud af 6

 

This Gift Is A Curse

Efter den vilde magtdemonstration som Hexis leverede, så var det endelig blevet tid til aftenens hovednavn. This Gift Is A Curse har fået utrolig meget ros for deres seneste udgivelse All Hail The Swinelord, som jeg hørte på vej ned til koncerten, og som synes lød meget lovende. De første par numre under koncerten lød rigtig godt, men jeg synes alligevel ikke at bandet kunne hamle op med den magtdemonstration som Hexis leverede. Der var mangel på energi fra publikum, og det virkede lidt på bandet til at det var en anelse malplaceret for dem, da de forgæves prøvede at få publikum med på den. Jeg synes ikke at This Gift Is A Curse leverede en særlig mindeværdig koncert, men jeg er åben for at tage ind og se dem igen i fremtiden, hvor de forhåbentligt kommer til at gøre det bedre.

Karakter: 2½ ud af 6

Læs mere...

Rosetta, Hexis, Redwood Hill - Loppen

Jeg plejer altid at tage til koncerter rundt i landet et par gange om året, og efter 4 timer i bagende sol i bussen var jeg endelig nået frem til København.

I aften befinder jeg mig på Loppen på Christiania. I aften står den i det atmosfæriske og kaotiske tegn. Post-Metal bandet Rosetta var kommet til Danmark, og de var så heldige at få to virkelig fede lokale bands som opvarming. Nemlig Hexis og Redwood Hill.


Redwood Hill
Hvis der er et band som jeg absolut ved aldrig skuffer live, så er det Redwood Hill. Deres storslåede kombination Post-Metal/Black Metal har gjort mig til en kolossal fan af deres musik. Jeg var så heldig at se dem på Radar i Århus i februar, og ikke mindst deres vanvittige fede koncert på Copenhell 2014.

Bandet gik på scenen i aften med masser af rødt lys og masser af røg på scenen og trommeslager Andreas Jauernik Voigt begyndte at spille introen til nummeret 'Tristesse' fra Descender. Bandet var tændte og energien var intens. Sættet i aften bestod af tre numre fra deres nyeste udspil Collider, og så to fra Descender. Redwood Hill spillede utrolig tight og det lød fedt, men alligevel var lyden ikke på deres side i aften. Forsanger Marco Stæhr Hills vokal druknede virkelig meget i mixet, og det var kun når han virkelig skreg igennem hans vokal var tydelig. Alligevel er det altid en fornøjelse at høre numre som 'Microgravity' og 'Albedo'. Efter ca 25 minutter sluttede bandet af med at spille mit favoritnummer 'Poseidon', hvor min indre fanboy virkelig blev glad. Alt i alt leverede Redwood Hill en god koncert, som desværre var præget af lydproblemer og for kort spille tid. Det er altid en fornøjelse at se dem live, men en halv time er bare ikke nok til, at ordentlig komme ind i den rigtige stemning og virkelig føle musikken.
Karakter: 4 ud af 6


Hexis
Hexis har været et band som jeg har lyttet utrolig meget til det sidste års tid. Deres album Abalam er fuldstændig hårdtslående kaotisk blackened hardcore, der vil noget. Deres koncert på Loppen i aften ville være den sidste koncert med det nuværende line up, så jeg vidste at denne koncert måtte jeg absolut ikke misse. Jeg kunne fornemme det kaotiske element var i vente, bare da forsanger Filip Andersen kommanderede at alt lys på scenen skulle slukkes. En kæmpe mur af guitar feedback gik i gang og da nummeret 'Desolatum' gik i gang, sprang Filip ud i publikum og crowdsurfede det meste af nummeret igennem. Det hyggelige og fredelige spillested på Christiania blev forvandlet om til et scenarie af kaos, og folk fra scenen kastede sig ud i publikum på skiftevis. Numre som 'Sequax, Tenebris' blev leveret til et mere end et vildt publikum, som var sultne efter mere kaos. Intensiteten blev stoppet i et øjeblik da Filip fortalte publikum, at dette var den sidste koncert med dette line up, og efter 128 koncerter rundt i Europa, Japan og USA sidste år sagde han tak til medlemmerne. Hexis leverede en suveræn koncert med masser af energi. Musikken gav publikum et ordentlig spark i fjæset, og hvis du faldt ned blev musikken ved med at trampe på dit ansigt. Tak for denne gang, Hexis! Og vi ses forhåbentlig næste år!
Karakter: 5 ud af 6


Rosetta
Efter den vildeste magtdemonstration, som Hexis leverede, var det nu blevet tid til Rosetta. Jeg har fået mange gode ting at vide om Rosetta, og deres seneste plade 'Quintessential Ephemera' har været spillet meget på min Ipod på det seneste. Bandet spillede utrolig tight og lyden var god. Hele deres nye plade blev spillet fra start til slut, og det fungerede fint. Man kunne godt mærke på folk efter Hexis koncerten, at de var trætte og publikumstallet var blevet væsentlig mindre til Rosetta end til de to første bands. Jeg var selv lidt for træt til at følge med til tider. Jeg gik udenfor at for at blive lidt mere vågen, og valgte at gå indenfor igen efter noget tid. Jeg stillede mig lidt længere frem og så de sidste par numre. Bandet havde Joel Munguia fra Junius med som live medlem på denne tour. Rosetta spillede en acceptabel koncert, men mangel på publikum gjorde det til en ikke særlig mindeværdig oplevelse. Det har måske noget at gøre med at det var en onsdag, og at folk måske skulle på arbejde dagen efter, at publikummet forlod koncerten tidligt. Men alt i alt så spillede de en acceptabel koncert, og jeg ville sikkert være til at finde igen til en Rosetta koncert næste gang de gæster landet.
Karakter: 3½ ud af 6

Læs mere...

Hexis - MMXIV A.D. IV KAL. IVN.

De tre numre på denne EP stammer fra Hexis’ debutalbum, "Abalam”, der udkom i 2014, men bandet havde lyst til mere, så de indspillede numrene igen, denne gang live i studiet. Og de har fået hele tre selskaber i hhv. Danmark, Portugal og Tyskland til at stå for udgivelsen.

Jeg kender ikke albumversionerne af de tre skæringer, men kan konstatere at liveudgaverne er meget rå og lige på, alene via den noget grynede produktion. Åbningsnummeret ”Sequax” lægger en meget kompakt fremtoning oveni, hvor samtlige instrumenter nærmest er presset sammen til en kugle, og stort set kun den råbende vokal stikker ud af helheden. Tempoet er moderat, og nummeret forener den mørke stemning fra Black Metal med metallisk tyngde. Til gengæld er det ikke særligt interessant, og trigger mig slet ikke.

Det gør det efterfølgende “Desolatum” til gengæld, for den kaotiske opbygning parret med den skrigende vokal er virkelig irriterende – heldigvis varer nummeret kun halvandet minut. Meget bedre bliver det ikke i det afsluttende “Exterminati” – der er en smule mere struktur, men råberiet fortsætter mindst lige så irriterende som i det foregående nummer.

Jeg har ikke meget positivt at sige om denne udgivelse, og sagt på godt gammeldags jysk er den træls; de tre numre har ikke noget interessant at byde på, og jeg er derfor glad for den korte spilletid.

Tracklist:
01. Sequax
02. Desolatum
03. Exterminati
Samlet spilletid: 5:39

 

Læs mere...

When Copenhell Freezes Over 2015

  • Udgivet i Nyheder

Copenhell’s årlige showcase arrangement When Copenhell Freezes Over er netop offentliggjort. 2015 udgaven finder sted den 24. januar på Vega i København, her vil man kunne opleve Fossils, Hexis, Förtress, Deus Otiosus og Night Fever, samt hollandske Paceshifters, som er inviteret med som en del af deres udvekslinkssamarbejde med Buma Rocks!

 

Copenhell skriver følgende:
”Unik musik-showcase viser udvalgte danske rock- og metalbands frem for den internationale musikbranche i Vega i København den 24. januar 2015.

COPENHELL afholder i samarbejde med Vega og Music Export Denmark When COPENHELL Freezes Over den 24. januar 2015 i Vega i København. Den unikke vinterfestival blev afholdt første gang i 2013, og det er nu tredje gang, at en håndfuld danske bands får mulighed for at spille deres musik for den internationale musikbranche. En række topprofiler er inviteret til arrangementet, blandt andet musikjournalister fra medierne Kerrang og Metal Hammer UK, agenter fra The Agency Group og X-Ray samt promotere og repræsentanter for udenlandske musikfestivaler.

De fem danske bands, der er udvalgt til When COPENHELL Freezes Over 2015, er FOSSILS, HEXIS, FÖRTRESS, DEUS OTIOSUS og NIGHT FEVER. I et udvekslingssamarbejde med den hollandske rock/metal-showcase Buma ROCKS! er det hollandske band PACESHIFTERS inviteret med på When COPENHELL Freezes Over 2015, mens et dansk band bliver inviteret til at spille i Holland senere på året.

“Formålet med When COPENHELL Freezes Over er at løfte dansk rock og metal ud i verden – så enkelt er det,” fastslår initiativtager og festivalleder Jeppe Nissen. “COPENHELL har nogle muskler og forbindelser, ingen andre har, og dem vil vi gerne bruge på at gavne den danske rock- og metalscene. Med denne showcase fokuserer vi på danske talenter og sender dem ud over landegrænserne med et arrangement, hvor de virkelig skal levere varen for højtprofilerede branchefolk fra udlandet.”

When COPENHELL Freezes Over er i international sammenhæng et komplet unikt tiltag i en måned, hvor der traditionelt ikke er mange større musikarrangementer. Det langsigtede mål med den danske showcase, som ligger et halvt år før COPENHELL 2015 den 18.-20. juni 2015, er større rammer og flere bands, forklarer Jeppe Nissen: “Det her sker ingen andre steder i verden lige nu, og vi arbejder på at gøre When COPENHELL Freezes Over til det oplagte sted for den internationale metal- og rockbranche at mødes, drikke nogle øl og høre noget god musik – god dansk musik!”

Læs mere...

Hexis udgiver nyt album til januar

  • Udgivet i Nyheder

Den 11. januar udgiver københavnske Hexis deres kommende album ”Abalam” gennem det franske pladeselskab Musicfearsatan (Amenra, Year Of No Light, Altar Of Plagues etc.) og det amerikanske pladeselskab Halo Of Flies (Fall Of Efrafa, Light Bearer, Thou etc.).

Udgivelsen bliver fejret samme dato i et mindre tårnrum i Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København. Her vil pladen blive spillet fra start til slut.

Noise/Drone projektet 'SKÆR' med eks-medlemmer fra Hexis og Ghostname åbner showet.

I 2012 holdte Hexis et succesfuldt release party på Københavns Hovedbibliotek, men har denne gang valgt at holde det i mere intime omgivelser for at være sikker på at showet bliver udsolgt.

Der er 100 'billetter' til salg og de kan købes her.

 

Hexis

Læs mere...

Følg By The Patient, Hexis og Église på tour rundt i Tyskland

Nu får du simpelthen chance for at følge 3 danske bands på tour! Nærmere betegnet By The Patient, Hexis og Église, som vil køre Tyskland tyndt de næste 10 dage. Igennem vores tilknyttede fotograf Rasmus Ejlersen øjne hvor du se alt fra koncerter, drukture, uduelige koncertarrangører, sne og hvad ellers sådan en tour kan byde på. Er du ligeså nysgerrig som os? Så kig med her, der kommer nye posts op hver dag!
 
Læs mere...

The Psyke Project, Redwood Hill, Ajuna, Eglisé, Hexis

All tomorrows parties er et fænomen der bruges i England. Det fungerer således at en kendt personlighed/band fremhæver et par knap så kendte bands som de har et godt øje til. Giver dem et mindre set som opvarming og til sidst tager hovednavnet scenen og således har man fået lidt af det hele. Det er med andre ord en showcase hvor folk der har været så heldige at bryde igennem forsøger at sprede kendskab til mindre kendte bands der gerne vil frem i verdenen.

Beta holdte i fredags deres egen fest og inviterede The Psyke Project som kuratorer for festen. Bandet valgte derefter 4 bands de mener fortjener 15 minutter til at spille en koncert. Der var med andre ord lagt i ovnen til en koncert oplevelse af de helt store, sprit nyt fænomen og intet mindre end 4 bands der enten spiller eller har rødderne solidt plantet i black metallen. Det var mørkt udenfor og sneen klyngede sig til gader og stræder. Den morbide vinterfrost var derfor solidt til stede denne aften og hvad mere kan man ønske til en black metal koncert end at føle vinterens kolde greb om ens hjerte.

Hexis

Første besætning på banen var Hexis der spiller noget meget dyster musik. Det er kaotisk og lyder til tider direkte uorganiseret, men når man dykker ned under overfladen og spærrer ørerne på vidt gab hører man en verden af smuk ”støj” der former en solid mur af lyd der knuser alt på sin vej. Om det var rent tilfælde eller om det var planlagt skal jeg ikke kunne sige, men til denne koncert var der absolut intet lys på scenen, eneste lyskilde var en yderst insisterende samling stroboskop lys der periodisk sendte små lysglimt ud og oplyste bandet. Det gav koncerten et helt nyt niveau da man ikke ku se bandet bevæge sig i andet end glimt. Dermed virkede det ekstra eerie så at sige og når man som Hexis har en yderst karismatisk forsanger så giver det en helt ny dimension til ens optræden. De spillede godt og tight og formåede at stable en yderst god koncert på benene der står klart i mit hoved som en af aftenens bedste. Massivt overskud og genial finte med lyset uanset om det var med vilje eller ej, det gav lige det ekstra skub til at gøre Hexis optræden fænomenal

5½ ud af 6 stjerner.

Eglisé

Jeg er ikke helt sikker på hvor i genre spektret jeg skal placere Eglisé. Der er sådan lidt af hvert indeover og det ku gå hen og blive en meget fed blanding. Desværre var musikken fuldstændigt forvirrende at lytte til og de mange skift rundt i lyd univseret gjorde det soniske til en noget underlig oplevelse. Men det skal ikke handle udelukkende om musikken her, men mere om performance og der kan man ikke sætte en finger på de gæve drenge. De spiller, omend lidt rodet, tight som faaan og forstår at have en scenevanthed og iøvrig en karisma der gør dem til en fryd at se, når man altså ser bort fra lyden. Lyset var tilbage til denne optræden og man skulle lige vende sig til at det var tilbage til standard metal koncert med et twist. Alt i alt gjorde Eglisé det godt, men fejede ikke benene væk under mig som de ku har gjort, men god koncert nevertheless!

4½ ud af 6

Ajuna

Og så var vi tilbage i noget der minder om den gode gamle black metal. Det skal lige siges om disse bands at de hver især spiller ”moderne” black metal. Altså ikke denne her kedelige, nærmest punk agtige black metal hvor det gælder om at holde en akkord så længe at det bliver kvalmt. Ligeledes er der meget langt fra de velkendte black metallere med deres lange fedtede hår og make up i disse bands der stod frem denne aften. Nærmest alle af dem var vel friserede mænd der så ud til at være i de sene tyvere og nogle gange ku man godt tro man var gået forkert til en Mastodon koncert. Det er forfriskende at se så mange mere eller mindre ”normalt” udseende metallere der har besluttet at lægge alt det teatralske bag sig og valgt at skrive sange der rent faktisk kan stå for sig selv.
Ajuna spiller knusende tung musik. Kaos hersker, men trods dette er det tøjlet i sådan en grad at man ikke har besvær ved at høre hvad der foregår. Bandet var spillemæssigt på toppen og leverede en solid omgang lyd under minimal belysning. Dog var Ajuna også et band der stod meget stille og for mig at se ikke rigtig kom ud over scene kanten. Bevares musisk set ramte de noget i mig, men det var en smule kedeligt at se på og så kan selv det bedst spillende band falde fra hinanden i løbet af et par minutter, men nuvel jeg er i mit barmhjertige hjørne og Ajuna fortjener en stor hånd for at skabe noget musik der holder og fremprovokerer følelser

4½ ud af 6.

Redwood Hill

Apropos det at fremprovokere følelser. Redwood Hill spillede tidligere på året en fantastisk koncert på Copenhell af hvad jeg har hørt, så det var med megen forventning at jeg stillede mig klar til at høre dem spille. Som det gjorde sig gældende for de andre bands på denne kolde fredag, var der en ganske kort introduktion af bandet før de stillede sig op og spillede en lille let akustisk intro. Jeg vendte tilbage til noterne på min telefon og min øl da alt omkring mig lige pludselig bliver sat i brand af en kakofoni af lyd. Et sandt inferno omsluttede mig og lyden gennemborede min krop og greb fat om mig. Sagt på god gammeldaws jydsk. Det var fee.

Redwood Hill formåede ikke bare at være aktive på scenen og levere deres musik, musik som jeg personligt syntes er intet mindre end fantastisk, men de formåede at tø en kynikers kolde hjerte og tryllebinde mig. Pludselig var de 15 minutter forbi og bandet forlod scenen, altimens jeg stod bævende tilbage med åndenød over den magiske oplevelse jeg havde overværet. Det var intet mindre end fænomenalt og var uden tvivl ikke blot aftenens bedste oplevelse, men derudover en af mine største koncert oplevelser i år!

6 ud af 6 stjerner.

The Psyke Project

Og pludselig var det midnat og aftenens hovedpersoner var på vej på scenen. Da dette var en ”showcase” var der lige vilkår for alle og eftersom at klokken var over Betas sengetid så gav Psyke drengene den da også fuld smadder i små 15 minutter før de takkede af.

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med bandet og de har aldrig formået at fange min interesse, men det skal jeg da love for der blev rodet bod på her til aften. Bandet hev publikum rundt i en sand fanfare af ren og skær brutalitet og ikke mindst festivitas. Der blev crowdsurfet ikke blot af publikum, men også af forsangeren og han var flere gange ude i publikum hvor han nærmest brugte tilskuere som mikrofon stativ. Setlisten blev ligeledes lavet om med en ”Ikke mere af det lort, In The Mist! Kan i huske den?” trøjen røg af og mere kaos fulgte med. Psyke Project var virkelig ovenpå og gav den et rask forsøg på at slå Redwood Hill af pinden. Det var mega fedt så de får samme karakter, MEN, hav i mente at Redwood Hill var lige nummeret federe. Men alt i alt fedt at se at kuratorerne ku holde stilen!

6 ud af 6 stjerner

Alt i alt en ganske givende aften der blev til, for mit vedkommende, ved et tilfælde. Det er altid dejligt når man med få dages varsel beslutter sig for at tage til en af denne her slags undergrunds arrangementer og i dette tilfælde var det yderst givende. Den kolde december nat til trods havde jeg en god tur hjem med minderne om disse koncerter i mit hoved og jeg er især bjergtaget af Redwood Hill der med deres gennemtrængende musik der rummer enorm skønhed slog benene væk under mig. En stor applaus skylder alle tilstedeværende til den kære lydmand på Beta der som altid leverer top solid lyd hvor kaoset kan få lov at regere uden at det bliver en uigennemtrængelig mur af lyd.

Min bøn til det danske metalfolk må være at i holder jer opdaterede omkring denne slags koncerter for indimellem sker ting som det skete på denne fredag aften. Solid vinter magi af den ondeste skuffe!

Klik her for at se billeder fra koncerten med The Psyke Project

Klik her for at se billeder fra koncerten med Redwood Hill

Klik her for at se billeder fra koncerten med Ajuna

Klik her for at se billeder fra koncerten med Église

Klik her for at se billeder fra koncerten med Hexis

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed