fbpx

Royal Metal Fest 2015 - Lokale helte og sjællandsk roll

  • Udgivet i Nyheder

Over de sidste uger har Metal Royale præsenteret større udenlandske navne på festivalen, men ingen Royal Metal Fest uden danske bands.

Metal Royale udtaler:
”Vi skal ha’ thrash, vi skal ha’ melodisk aggresivitet, og vi skal ha’ rock som skudt ud af udstødningen på en lastbil. Der er lagt op til dansk hyldest af metal!

 

Thrash som mor kan lide det
De lokale thrash-helte i Hell’s Domain er garanti for et fedt show. Det Aarhus-baserede band, som består af tidligere medlemmer fra Hatesphere, Exmortem, Grope, Artillery og Koldborn, blev dannet i 2007, men fik først det endelige line-up på plads i 2011. Der bliver spillet musik som ligeså godt kunne have været lavet i 80’ernes San Fransisco Bay Area. Det er energisk, catchy og der er fart over feltet. Den selvbetitlede debutplade udkom i 2013, og har fået flere gode anmeldelser. Devilution.dk skriver: ”Hell's Domain siger selv, at de har søgt efter det catchy, og det er lykkedes. Sjældent har en dansk skive haft så mange fængende omkvæd”. Med medlemmernes 300+ koncerter til sammen er der lagt op til et stabilt thrash-show!

 

Melodisk genremix
Endnu et band med aarhusianske rødder har fundet vej til årets festival. Der er tale om Diamond Drive som er synonym med velspillet og udadvendt metal, der giver associationer til DevilDriver, såvel som Alice in Chains. Uden at lade sig begrænse af genrer, har Diamond Drive siden 2007 udgivet 3 anmelderroste EP'er og senest albummet "Temporality" fra 2013, der ligeledes høstede store roser fra diverse danske og udenlandske medier. Bandet kommer i foråret 2015 med en ny udgivelse, hvor den kompromisløse stil videreudvikles.

 

Chopperrock
København anno 2014. Fire erfarne musikere ville spille rock. Det begyndte de på, og Swindler blev dannet. Med to nuværende medlemmer i thrashbandet Hatesphere, samt tidligere medlemmer i Rock Hard Power Spray og Surfact, er der tale om yderst kompetente kræfter. Stilen er gedigen rock med skrald på guitarerne, bund i bassen, smæk på trommerne og rasp på vokalen. Sangskrivningen er i top, og der lægges tydelig vægt på det fede riff og det fængende omkvæd. Rytmegruppen svinger bundsolidt, og de overlegne soli er kronen på rockværket. Dette jernfirkløver kan nemt blive en magtfaktor på den danske rockscene i de kommende år.”

 

Den ottende Royal Metal Fest afholdes på Aarhus’ fineste spillesteder; Atlas & VoxHall d. 10.-11. april 2015. Programmet byder desuden på bl.a. whiskysmagning, biergarten, metalmarked, promo-events samt koncerter med Anaal Nathrakh (UK), Týr (FO), Destruction (DE), Belphegor (AT), Broken Hope (US), Internal Bleeding (US), The Walking Dead Orchestra (FR), When Water Runs Deep (DK) & The Petulant (DK), samt andre endnu-ikke-offentliggjorte artister.”

 

Pris (ekskl. gebyr):
Fredagsbillet 295,-/ Lørdagsbillet 295,-/ Partoutbillet 395,-/ Whiskysmagning +290,-

Læs mere...

Deathcore og thrash offentliggjort på Royal Metal Fest

  • Udgivet i Nyheder

Royal Metal Fest har netop løftet sløret for yderlige 2 bands, denne gang byder de på fransk deathcore og aggressiv dansk thrash i form af hhv. The Walking Dead Orchestra og The Petulant.

Metal Royale skriver følgende om de 2 bands:

”The Walking Dead Orchestra kom til verden i 2011, og fik hurtigt status som et lovende band i den franske deathcore verden. Der gik heller ikke længe før de udgav en split-cd med et Ecuadoriansk band, Descomunal. Split-albummet udkom i Ecuador i juli 2012, og i december samme år i Frankrig. Bandet tog på tour i Sydamerika i august 2012, som havde sit højdepunkt med et show på QuitoFest, som gæstes af over 100.000 personer i løbet af tre dage. Franskmændene smed det første fuldlængdealbum, Architects of Destruction, på gaden i september 2013.

I Danmark skete der også noget på metalfronten i 2013. Thrashmetal-bandet The Petulant blev nemlig dannet af brødrene Lukas og Kræn Meier. Begge har en fortid i det hedengangne band Sacrificial, men ville gerne spille sammen igen. De blev hurtigt akkompagneret af musikere fra Crocell, Mordax og Mental Decay. I marts 2014 optog de rutinerede kræfter fra det danske metalmiljø en EP, Anno Domini MMXIII, som skulle repræsentere bandets stil, som har input fra mange metalgenrer, men med thrashmetallen som hovedingrediens. Der er kort sagt tale om et orkester der vil vise hvad de kan, og hvordan det skal gøres, når de kommer til Aarhus!”

 

Den ottende Royal Metal Fest afholdes på Aarhus spillestederne; Atlas & VoxHall d. 10.-11. april 2015. Programmet byder desuden på bl.a. biergarten, metalmarked, promo-events samt koncerter med Anaal Nathrakh (UK), Týr (FO), Destruction (DE), Broken Hope (US), Internal Bleeding (US), Belphegor (AT) & When Water Runs Deep (DK), samt andre endnu-ikke-offentliggjorte artister.

Pris (ekskl. gebyr):
Fredagsbillet 295,-/ Lørdagsbillet 295,-/ Partoutbillet 395,-/ Whiskysmagning +290,-

 

Læs mere...

Royal Metal Fest 2015 præsenterer yderlige bands

Royal Metal Fest 2015 tilføjer yderlige 2 bands til forårets koncert på Voxhall og Atlas i Aarhus. Denne gang er der tale om det det færøske vikingemetal band Týr og østriske death/black metal band Belphegor. De 2 bands føjes til et program som allerede består af tyske Destruction, amerikanske Broken Hope og Internal Bleeding.

Royal Metal Fest 2015, som arrangeres af den frivillige forening Metal Royale, løber af stablen for ottende gang den 10. og 11. april. Begge dage vil være spækket med musik på Voxhall samt biergarten og metalmarked på Atlas.

Metal Royale skriver følgende:
”De Færøske vikinger kommer!
Det er med stor fornøjelse at vi kan præsentere vikingemetallerne i Týr på dette års Royal Metal Fest! Týr blev dannet i 1998 til en fest i København, hvor skaberen Heri Joensen mødte sin tidligere bandkammerat, Kári Streymoy, og foreslog at de skulle spille noget musik. Efter en tænkepause sagde Streymoy ja tak til tilbuddet, hvilket resulterede i debutalbummet ”How Far to Asgaard”, som ramte hylderne i januar 2002. Med bandets syvende album - Valkyrja - fra september 2013, er Týr klar til at fortælle danerne historier om nordisk mytologi, pakket ind i metalmusik stærkt inspireret af traditionel færøsk musik.

Den Østrigske dæmon vækkes!
Det bliver også til et gensyn med døds/black metal bandet Belphegor! De er kendte for deres blasfemiske tekster og brutale musik udført med høj præcision. Bandet har i 2014 udgivet deres tiende plade med titlen ”Conjuring the Dead”, og er klar til at sprede de hadske budskaber verden over. Selvom musikken er præget af død og ødelæggelse, så bliver man heller ikke snydt for det melodiske, som bandet har benyttet sig af igennem deres 22 år lange eksistens. Belphegor vil berige publikum med et show indhyllet i blod!”

 

Billetter kan købes online via Voxhalls hjemmeside: fondenvoxhall.dk
Fredagsbillet: 195,- / Lørdagsbillet: 295,- / Partoutbillet: 395,- . Alle billetpriser er ekskl. gebyr.

 

Læs mere...

Royal Metal Fest 2015 offentliggør endnu et navn

Royal Metal Fest 2015 tilføjer endnu et band til forårets koncert på Voxhall og Atlas i Aarhus. Denne gang er der tale om det amerikanske death metal band Internal Bleeding, som føjes til et program som allerede består af tyske Destruction og amerikanske Broken Hope.

Royal Metal Fest 2015, som arrangeres af den frivillige forening Metal Royale, løber af stablen for ottende gang den 10. og 11. april. Begge dage vil være spækket med musik på Voxhall samt biergarten og metalmarked på Atlas.

 

Metal Royale skriver følgende:
”Vi kan ikke få nok af death metal, og er glade for at kunne præsentere amerikanske Internal Bleeding! Med udgivelsen af deres seneste plade Imperium, der som den femte i rækken udkom i september 2014, er bandet tilbage på den internationale scene. Gruppen blev dannet i 1991, og den første fuldlængde kom på gaden i 1995 efter udgivelsen af tre demooptagelser. Der bliver med andre ord gode chancer for at høre både nyt og gammelt New Yorker Slam Death Metal!”

 

 

Billetter kan købes online via Voxhalls hjemmeside: fondenvoxhall.dk
Fredagsbillet: 195,- / Lørdagsbillet: 295,- / Partoutbillet: 395,- . Alle billetpriser er ekskl. gebyr.

Læs mere...

Royal Metal Fest - Nu med mere hegn, programdetaljer & tak!

Der er nu kun en måneds tid til at Royal Metal Fest løber af stablen på spillestederne Atlas og Voxhall i Aarhus, det sker helt præcist den 30. og 31. maj.

Musikforeningen Metal Royale som står bag festivalen har tidligere offentliggjort at programmet i år ville se lidt anderledes ud en hvad man har oplevet tidligere, fredagens program vil nemlig udelukkende fokusere på dansk metal.

Festivalen har nu udsendt endnu en pressemeddelelse, hvor i de bl.a. offentliggøre københavnske Electric Hellride og norske Koldbrann på programmet.

 

Metal Royale skriver følgende i deres pressemeddelelse:

”Aarhus fineste offentliggør nye sponsorer, flere bands og programdetaljer til årets fest på Atlas & VoxHall d. 30.-31. maj!

Nye sponsorer – Vores massive satsning på dansk metal bakkes i år op af Dansk Musiker Forbund, som således præsenterer fredagens headliner; ARTILLERY!

Den legendariske gruppe udgav sidste november albummet Legions, som GAFFA kaldte en ’Majestætisk Magtdemonstration’.

...og fik vi sagt tak rock? Royal Unibrews TAK ROCK! støtteinitiativ til rockmusikken, præsenterer i år begge de to danske åbningsbands; nemlig københavnske ELECTRIC HELLRIDE & IMPALERS fra Haderslev.

Førstnævnte & senest tilføjede til årets program, udgiver 5. maj deres nyeste EP Come Darkness, Come Light på cd, vinyl & til gratis download!

RMF præsenteres desuden i samarbejde med Fonden VoxHall, Aarhus Kommune, Royal Unibrew, Promus, TC Electronic, Soundforce, Superbrugsen i Mårslet & webzinet Devilution

Mere hegn – på en varm sommerdag, er der intet som isnende kold norsk black metal, som i år leveres af gruppen KOLDBRANN. Gruppen sammenlignes ofte med landsmændene fra 1349 og udgav i 2013 albummet Vertigo der høstede 3/5 stjerner fra webzinet Devilution, såvel som 7/10 fra metal-observer.com

Programdetaljer – Vi offentliggør spilledage og rækkefølge nu, så I nu kan være sikre på at købe billet til rette dag, såfremt I ikke kan deltage hele weekenden.
Fredag - åbner Atlas kl. 16, derefter Impalers (DK), The World State (DK), Vinderen af Wacken metal Battle Danmark, Killing Ghandi (DK), Horned Almighty (DK) & Artillery (DK)
Lørdag - åbner VoxHall & Atlas kl. 14, derefter Electric Hellride (DK), Koldbrann (NO), Endstille (GER), Blood Red Throne (NO), Illdisposed (DK), One Machine (UK/DK) & Pretty Maids (DK)
+ fee biergarten, vikingekamp, metalmarked, whiskysmagning mm.

Køb din RMF’14 billet online via www.fondenvoxhall.dk
Partoutbillet / VoxHall & Atlas; kun 330 kroner (begrænset antal)
Billet til fredag d. 30. maj; 150 kroner (begrænset antal)
Billet til lørdag d. 31. maj; 260 kroner

…fordi vi elsker hegn”

 

 

Skal du med til Royal Metal Fest? Hvad synes du om årets program og hvilke band ser du mest frem til? Skriv en kommentar nedenfor og lad os høre din mening?

 

Læs mere...

Royal Metal Fest offentliggør 5 nye bands – inkl. Artillery og Horned Almighty

I sidste måned blev det offentliggjort at Royal Metal Fest vender stærkt tilbage i slutningen af maj, helt bestemt den den 30. og 31. maj på spillestederne Atlas og Voxhall i Aarhus.

Her blev det også offentliggjort at, programmet i år ville se lidt anderledes ud en hvad man har oplevet tidligere, fredagens program vil nemlig udelukkende fokusere på dansk metal.

Samtidig blev de første navne offentliggjort, her var det tale om blandt andet Illdisposed, Blood Red Throne, Pretty Maids og Endstille, samt at vinderen af årets danske W:O:A METAL BATTLE vinder ville få en plads på programmet.

I dag er der offentliggjort yderlig 5 bands; her er tale om thrash legenderne Artillery, black metal fra Horned Almighty, det internationale metal band med danske rødder One Machine, thrash drengene fra Haderslev Impalers og ikke mindst lokale The World State.

Desuden er der offentliggjort at festivalen byder på Whisky smagning med Tonny Nielsen.

 

Programmet ser pt. således ud:

Pretty Maids (DK)
Illdisposed (DK)
Artillery (DK)
Blood Red Throne (N)
Horned Almighty (DK)
Endstille (D)
One Machine (DK/USA/UK/IT)
Impalers (DK)
The World State (DK)
Killing Gandhi (DK)
W:O:A Metal Battle DK vinder (DK)

 

Om billetsalget har foreningen sagt følgende:

”Husk at købe din billet hurtigst muligt. Vi vil gerne understrege, at du hjælper i høj grad Foreningen Metal Royale med at arrangere en bedre fest, ved at købe billetten i forsalg!
Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at antallet af partoutbilletter er ret begrænset, så hvis du går og tænker, at du både vil høre Killing Gandhi OG Pretty Maids, vil vi opfordre dig til at sikre dig din billet allerede nu, så du ikke skal høre om festen fra dine venner!
Sidst men ikke mindst – spred ordet; og se lige vores priser; allerede nu overskrider vores line-up den ydmyge pris på 320 kroner for partoutbilletten!
Metal Royale
...fordi vi elsker hegn!”

 

Fredagsbilletter til Atlas koster 140 kroner, en billet til lørdagens koncerter koster 250 kroner og en partout-billet koster blot 320 kroner.

Billetter sælges via billetten.dk & www.fondenvoxhall.dk

 

Artillery "Legions" (OFFICIAL VIDEO)


Horned Almighty - Vile Works of Witchcraft


Impalers - "Nuclear Nights"


ONE MACHINE - The Distortion Of Lies And The Overdriven Truth - Lyric Video


The World State - Engine

Læs mere...

Royal Metal Fest præsentere 2 nye bands

Tidligere på måneden blev det offentliggjort at Royal Metal Fest vender stærkt tilbage i slutningen af maj, helt bestemt den den 30. og 31. maj på spillestederne Atlas og Voxhall i Aarhus.

Her blev det også offentliggjort at, programmet i år ville se lidt anderledes ud en hvad man har oplevet tidligere, fredagens program vil nemlig udelukkende fokusere på dansk metal.

Samtidig blev de første navne offentliggjort, her var det tale om Illdisposed, Endstille og Killing Gandhi, samt at vinderen af årets danske W:O:A METAL BATTLE vinder ville få en plads på programmet.

I dag er yderlige 2 bands offentliggjort, Forening Metal Royale skriver:

”Vi kan i år stolt præsentere norske Blood Red Throne, der med garanti leverer en hårdtslående, brutal omgang dødsmetal. Og hvis du vil have endnu mere fest, så leverer Pretty Maids uforfalsket heavy såvel som masser af numre, du elsker at synge med på. Flere bands præsenteres snarest og vi lover det bliver godt …fordi vi elsker hegn!

 

Om billetsalget siger foreningen:

”Husk at købe din billet hurtigst muligt. Vi vil gerne understrege, at du hjælper i høj grad Foreningen Metal Royale med at arrangere en bedre fest, ved at købe billetten i forsalg!

Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at antallet af partoutbilletter er ret begrænset, så hvis du går og tænker, at du både vil høre Killing Gandhi OG Pretty Maids, vil vi opfordre dig til at sikre dig din billet allerede nu, så du ikke skal høre om festen fra dine venner!

Sidst men ikke mindst – spred ordet; og se lige vores priser; allerede nu overskrider vores line-up den ydmyge pris på 320 kroner for partoutbilletten!
Metal Royale
...fordi vi elsker hegn!”

 

Fredagsbilletter til Atlas koster 140 kroner, en billet til lørdagens koncerter koster 250 kroner og en partout-billet koster blot 320 kroner. 

Billetter sælges via billetten.dk & www.fondenvoxhall.dk

Læs mere...

Royal Metal Fest 2013

Efter en 2012 udgave af Royale Metal Fest , hvor en kombination af line-up-mangler og en massiv politiopdækning i forbindelse med et politisk møde lige overfor Voxhall gik hårdt ud over besøgstallet, var Metal Royale tilbage med en ny omgang metal fordelt over fredag og lørdag.

Stor respekt for folkene bag foreningen, at de kan ryste sidste års springskalle af sig og komme stærkt igen; ikke bare med et varieret og spændende lineup, men også med en længe ønsket mulighed: I nabospillestedet Atlas var der indrettet siddepladser, boder og biergarten, så man kunne hvile ud mellem koncerterne.

Med andre ord var det et godt udgangspunkt for et par gode dage i metallens tegn, som årets RM anmelderteam, Kevin og Tom, drog af sted mod.

 

 

Fredag 12/4

Caro

Kevin: 2,5/6

To gange før har vi oplevet Caro. Begge gange er gået (næsten) rent ind, da Caro besidder en meget uimponeret attitude, som tidligere har forplantet sig gennem sceneoptræden og musik. Denne gang havde vi selvsagt store forventninger til det unge nordjyske band med det sære/halv-kiksede navn.

Caro gik på til en intro, der bestod af temaet fra "Politiskolen". Med ryggen vendt mod publikum gled det sgu ud i sandet, da introen stoppede, og de blot vendte sig om uden nogen form for punch eller lignende. Det virkede i hvert fald kikset på mig. Musikken startede, og Caro var desværre plaget af en fæl lyd, der aldrig blev god, omend den trods alt blev bedre. Numrene virkede slet ikke så vitale som førhen oplevet, og det virkede rent faktisk, som om de ikke kunne følge med i deres eget materiale. De virkede overordentligt pressede, når tempoet blev smidt i vejret. Især trommeslageren havde det hårdt. Sangeren var en fin frontfigur, der gjorde det godt, når han var på. Til tider, når han ikke var på, faldt han dog ud og virkede som en hund i et spil kegler. Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre af sig selv.

Ca. midtvejs kom Caro's bedste nummer. En langsom sag som jeg ikke lige fangede navnet på, men her var Caro sgu gode - Godt drive og fede tunge riffs. Det er dog desværre ikke godt nok til at redde dem i land. Denne performance var ok, hvis Caro havde været et nyt band, der skulle sparke en festival igang. De har trods alt været aktive et stykke tid nu, det virkede de bare ikke til at være.  

 

Bone

Tom: 3/6

Inden den første tone havde lyt under Bone´s set, var salen klar over, at vi skulle have en gang old school metal: Veste med bandmærker, langt hår og nittearmbånd indikerede, at vi skulle vende det stilmæssige blik bagud. Indtrykket skuffede ikke, for Bone leverede en vaskeægte omgang speed metal i 1980'er stil: Meget højt tempo, enkel riffing og så ellers bare derudaf. Guitarernes høje energiniveau blev suppleret godt af sangeren, som også var meget aktiv, når han ikke sang. At man satsede på energien blev understreget af, at der ikke var pauser mellem numrene, som i stedet fulgte i en ubrudt kæde. Det virkede godt, men til gengæld var der ikke meget variation i musikken, dog skal Bone have ros for en gennemført stil - både musikalsk og visuelt.

 

Hamferd

Kevin: 5/6

Nu til aftenens wild-card. Hamferd fra Færøerne havde, som vinder af den færøske afdeling af "WOA-Battle", vundet en plads på festivalen. Nu kan det godt være, at mange rynker på næsen, men jeg havde forventet, udfra bandets navn og nationalitet, at Hamferd var et vikingeband, komplet med brynjer, sværd og skjold. Derfor var min overraskelse det større, da de alle stod i jakkesæt og fremmanede en begravelsesstemning af en anden verden. Det var doom metal! Doom der slår sig på enormt tunge riffs, og en sanger der kan lidt af hvert. Han lagde ud med et dybt og brutalt growl, der matchede de langsommelige og tunge strengeinstrumenter til UG. Søreme om han ikke også mestrede en høj vokal, der fungerede som et fint modstykke. Guitarerne var dog stadig tonstunge og var kun momentvis afbrudt af de få stille passager, der var i numrene. Når sangeren ikke var på, stillede hans sig i baggrunden med øjnene lukket og hovedet bøjet. Meget effektfuldt! Hamferd nåede at spille fire numre, og det gik altså rent ind her. Tror også, at en del af de fremmødte var noget overraskede over den gennemførte stil, som Hamferd lagde for dagen. Det korte af det lange er, at Hamferd var rigtig fede. Et anderledes og modigt indslag på en festival, der nok havde sin overvægt på dødsmetallen. Godt gået, drenge!!

 

Dawn of Demise

Tom: 5/6

Efter tonstunge rytmer blev scenen indtaget af (næsten) lige så tunge musikere: Dawn of Demise har etableret sig som et af de store navne på den hjemlige scene, og det var tydeligt at se på tilstrømningen i salen, at her var et band, som mange var kommet for at se.

Og de blev ikke skuffet, for Silkeborg-drengene leverede endnu engang varen! De var super fokuserede og havde samtidig suverænt dagens bedste lyd so far. Den blev brugt til et virkelig varieret sæt, hvor der ikke kun var plads til nyere numre, men hvor også materiale fra bandets demodage kom til ære og værdighed. Der blev spillet virkelig stramt, og især trommeslageren Simon Blaabjerg imponerede: Han sad helt uanstrengt og fik virkelig sat gang i numrene; manden er et virkelig stort aktiv for bandet!

Det samme gælder Scott Jensen, som selvfølgelig kom med sine kommentarer til emnerne øl og fisse, men han annoncerede også, at koncerten var bandets sidste med guitaristen Thomas Egede. Set i det lys må man sige, at han og resten af bandet fik sluttet af med manér.

Melechesh

Tom: 4/6

Jeg var ked af det, da Melechesh' tour med Marduk blev aflyst sidste år, så de måtte aflyse deres optræden på Aalborg Metal Festival. Bandets seneste udspil "Epigenesis" er virkelig fedt, så mine forventninger til bandet fra Israel var meget store. 

Bandet kom på scenen til en intro med mellemøstlige toner, og mystikken fik et ekstra pift ved, at tørklæder dækkede ansigterne på bassisten og guitaristen under det første nummer. Men ellers var det bandets hovedmand, Melechesh Ashmedi der var i centrum: Med sin markante fremtoning, energiske performance og skærebrændervokal var han settets naturlige midtpunkt. Og vi fik alle facetter i bandets musik, så det seje blev blandet med high speed sekvenser og eksotiske toner. Det eneste problem var, at det ikke rigtigt lykkedes at komme ud over scenekanten og ind under huden på mig. Kun i glimt var der for alvor kontakt, men det var for lidt til at brænde igennem for alvor - derfor var jeg skuffet, da settet var overstået.

 

Hatesphere

Kevin: 5/6

Jeg har set "Pæren" en del gange efterhånden. Jeg har sjældent været skuffet, men de har ikke altid været lige gode. Det er et kendt faktum, at der har været gang i svingdøren i bandet, og denne aftens koncert varslede mit første møde med Esse på vokal.

Til tonerne af temaet fra "De Uheldige Helte" gik drengene på scenen. De gik sømløst over i "Lies and Deceit", og drengene virkede tændte. Publikum var også troppet talstærkt op for at følge de lokale (som efterhånden ikke er spor lokale) drenge til dørs.

Herefter fulgte træfsikre hits som "To the Nines", "Coming of Chaos", "500 Dead People" og den altid kærkomne afslutter "Sickness Within". Hatesphere udmærkede sig ved at spille usvigeligt sikkert. De udlyste spilleglæde og blev båret frem af et engageret publikum. At de lige skulle prøve kræfter med lidt Roxette undervejs gjorde kun det hele federe. Hatesphere er et decideret live-band. Og som tilskuer får man fuld valuta for pengene! 

 

Vader

Tom: 5/6

Opgaven som fredagens hovednavn var lagt i hænderne på de polske veteraner fra Vader, og publikums forventninger var naturligt i top, da bandet entrede scenen til en heltemodtagelse. Og det var hel berettiget, for Vader gennempryglede publikum med skarpslebne riffs og trommeangreb, der kunne vælte storebæltsbroen! Sjældent har betegnelsen nådesløs passet bedre på en dødsmetal koncert. Tempoet var virkelig højt, men alligevel spillede bandet bare superstramt uden ophold eller kiks. Og det blev vel modtaget af publikum, som kvitterede med aftenens voldsomste omgang headbanging. Da Vader spillede "Welcome to the Morbid Reich" udløste det en moshpit, som holdt sig igang resten af koncerten. Bandet virkede meget veloplagte, og frontmanden Piotr Wiwczarek fik også takket med et par danske gloser - udmærket stil.

I længden blev det voldsomme og vedholdende bombardement en lille smule monotont, så Vader misser den halv stjerne, de ellers længe lå til at få i karakter. Alligevel var settet en stor oplevelse, og Vader viste sig at leve 100% op til positionen som dagens headliner.

Lørdag 13/4

The Last Shot of War

Tom: 2/6

Åbningskoncerten denne lørdag stod belgiske The Last shot of War for, og da jeg ankom sammen med mine kumpaner, var bandet lige gået i gang. Salen var som ventet yderst sparsomt besat på publikumssiden, og stemningen var lidt mat oven på fredagens fest. Om det smittede af på musikerne, ved jeg ikke, men bandets indsats var ikke særligt opløftende. Musikken var en noget kompakt omgang Deathcore, som var alt andet end imødekommende. Bandet udførte sangene med synkrone bevægelser, som gik igen i stort set alle numre, og lige så ensformigt og forudsigeligt dette var, lige så monoton var musikken. Numrene var meget ens, og de få mennesker der havde fundet vej til salen denne lørdag eftermiddag, kedede sig bravt. Det mest positive, jeg tog med fra koncerten, var en konstatering af, at nu var dagen skudt i gang.

 

Eyeconoclast:

Kevin: x/6

Dagens andet band var fra Italien. Et ubeskrevet blad for mit vedkommende, men at dømme på merchandise-boden har bandet da et par udgivelser på kappen.

Grundet samtaler med en tourmanager om at få linet interviews på banen, hørte jeg desværre kun Eyeconoclast med et halvt øre. Mit indtryk var ikke synderligt positivt - De virkede som standardiseret death metal/core uden de store armsving.

Men på det ringe grundlag vil jeg ikke bedømme bandet. Jeg vil dog sige, at det ikke er noget, jeg vil udforske yderligere. Det var simpelthen for kedeligt.

 

Hell's Domain

Tom: 3½/6

Dagens 3. band var de lokale Hell’s Domain, og selv om jeg ikke er stødt på dem før, har bandet eksisteret siden 2007. Bandets stil rækker dog endnu længere tilbage, for Hell’s Domain spiller go’ gammeldags Thrash Metal som den lød tilbage i Bay Area-tiden. Det sker MEGET stilrent, så man kan finde rigtig mange referencer i bandets musik: Uanset om man lytter til Slayer, Exodus, Testament eller et hvilken som helst band i den kategori, kan man genkende elementer. Det er en svær balancegang, som nemt ender i plagiat – men ikke for Hell’s Domain: Bandet tager nemlig opgaven seriøst, de spiller superstramt og engageret, og så har de skrevet nogle fede numre. Her bed jeg mærke i ”Crawling in The Shadows”, hvor tempoet blev varieret flot. Det lover godt for bandets debutalbum, som kommer på gaden til september.

Hør vores audio interview med Hell's Domain, her.

 

Decrepit Birth:

Kevin: 4/6

Decrepit Birth er et band jeg kun sporadisk har fået checket. Nok mest pga. frontmandens spredte optrædener med Suffocation.

Stilen er semi-teknisk death metal. De udmærkede sig ved at flytte fingrene satans hurtigt rundt på diverse gribebrædder. Problemet var blot, at man ikke kunne høre detaljerne. Der var god gang i den under nummeret "Diminishing Between Worlds", men jeg synes, at detaljerne druknede for bandet for tit. De leverede dog stadig et fedt sceneshow og gav den gas. Forsangerens små taler mellem numrene blev holdt på et fint niveau, og han gav udtryk for nogle fine holdninger om verden, som han så den. Det slap han fint fra. Bestemt en godkendt performance, men jeg havde nok forventet lidt mere.

 

Cattle Decapitation:

Kevin: 5/6

Cattle Decapitation var ubestridt det band, jeg havde glædet mig mest til at opleve på dette års udgave af Metal Royale Fest, og de gæve gutter indfriede til fulde mine forventninger. Deres show var ren opvisning i ekstremmetal. Alle musikerne i bandet spillede fedt, og modsat det forrige band kunne man høre detaljerne her. Alt dette blegner dog i lyset af Travis Ryan. Den mand er sindssyg!! Hans vokal er på een gang frastødende, men også sindssyg lækker. Han var en tornado på scenen og havde til tider samme bevægelsesmønster og ansigtsudtryk som gode gamle Barney Greenway.

Publikum lod da også til at nyde det vilde "optrin" og gik gladeligt til mosh-vaflerne.

På den negative side så manglede jeg en ekstra guitar i lydbilledet. Det blev simpelthen for tyndt, når Josh Elmore spillede soli. Bassen var fed, både lyd og udførelse, men den kunne altså ikke løfte det hele, når guitaren holdt op med at riffe.

Dette var dog ikke nok til at pille ved Cattle Decapitations koncert, der endte med at blive det fedeste på hele festivalen.

Sådan!! 

Hør vores audio interview med Cattle Decapitation, her.

 

Cryptopsy:

Kevin: 3/6

Jeg er ikke super meget inde i Cryptopsy's materiale, men har dog lyttet til dem fra tid til anden. Denne aften skulle dog ikke vise sig at være der, hvor de endeligt vandt mit hjerte. Det var fedt spillet, og det er tydeligt, at de er dygtige musikere. Det var bare satans kedeligt i mine ører. Det virkede, som om numrene var skrevet og skåret over samme skabelon. Så kan man altså smide nok så meget trommelir og basfinesse ind; det bliver det bare ikke fedt af.

Kendere af bandet vil muligvis være uenige i mine betragtninger, men jeg synes, at et band som Cryptopsy burde levere en mere varieret indsats. Forsangeren var en fed frontfigur og virkede fortrinligt, som indpisker fra scenekanten. Publikum lod da også til at nyde showet fra canadierne. Det var bare ikke lige min kop te. Desværre.

 

Dream Evil

Tom: 3/6

Aftenens næstsidste band var svenske Dream Evil, og så var der lagt op til en rigtig omgang power metal. Mens jeg så bandets logo på bagtæppet under koncerten, tænkte jeg på det paradoksale i navnet. Bandets musik er nemlig alt andet end EVIL, for de rene vokaler og let fængende omkvæd bliver man dus med på ingen tid. Det virkede, som om der var en del dedikerede fans oppe foran, og de kunne så føre an, når der skulle råbes med på omkvæd i "Made of Metal".

Dream Evil, som kunne præsentere en ny guitarist, virkede afslappede, men koncentrerede, og gjorde i første omgang et meget professionelt indtryk. Det fik sig et skud for boven, da der opstod tekniske problemer, og man måtte springe i setlisten – ikke ligefrem professionelt!

Ellers var der ikke så meget at sige til dagens koncert, for selv om bandet leverede varen (bedømt på reaktionerne foran i salen), var det for forudsigeligt til at fange mig.

Satyricon

Tom: 5/6

Da Satyricon i 2009 afsluttede Aalborg Metal Festival, skete det med et brag af en koncert, som har placeret sig højt på min all-time liste over koncertoplevelser. Jeg havde derfor store forventninger til bandets koncert denne lørdag, og det var jeg ikke ene om; salen var fuld af spænding, da Satyricon gik på scenen med en lille forsinkelse.

Fra starten var publikum i Satyrs hule hånd, og ved det mindste vink fra ham blev der adlydt med næsten religiøs lydighed. Da han proklamerede, at koncerten ville indeholde mindst ét nummer fra hvert af bandets albums var der jubel, men det skulle vise sig at være et løfte med modhager. Det blev primært nemlig et set for dedikerede fans, som fik lejlighed til at høre numre, som ikke spilles så tit. Men det var ikke et set, som ramte publikum i salen, simpelthen fordi mange ikke kendte alle titler. Længe var det derfor kun mindre grupper rundt om i salen, der for alvor blev revet med, og først med hits som ”The Pentagram Burns” og ”K.I.N.G.” gik hele salen amok. Da der blev sluttet af med det nærmest ikoniske ”Fuel for Hatred”, blev der virkelig moshet igennem, så forløsningen kom. Men vejen derhen var lang og knudret, og selv om koncerten var god, lå den en klasse under mit foregående møde med nordmændene. Det skyldes ikke kun valget af numre, men var også fordi Satyr indtog en lidt mere tilbageholdende rolle end sidst; han var denne gang mindre indpisker. Det ændrer ikke på, at publikum var mere end tilfredse, da de sidste toner fadede ud, og man søgte mod udgangen. 

Hør vores audio interview med Satyricon, her.

 

Dette år var meget udslagsgivende for foreningen og for festivalen. Sidste år var en skuffelse på alle punkter. Det var endda på tale, om festivalen ville overleve og i så fald i hvilken form? Vi synes, at dette år har modbevist alle bange forudanelser, og at RMF er vendt tilbage med et stærkere lineup end længe set. Det nye Atlas-tiltag er godt, men man bør tage skridtet fuldt ud og skrue ned for musikken, så der bliver mulighed for øget afslapning mellem sættene.

Vi vender stærkt tilbage næste år med store forhåbninger om en mindst ligeså fed festival!

  • Royal Metal Fest
  • Forfatter: Anders M. Teibel / FondenVoxhall
  • Royal Metal Fest
  • Forfatter: Anders M. Teibel / FondenVoxhall
  • Royal Metal Fest
  • Forfatter: Anders M. Teibel / FondenVoxhall

Se hele galleriet

Læs mere...

Royal Metal Fest 2013 offentliggør tidsplan

Som vi skrev forleden, er det i weekenden der er kæmpe metal fest i Aarhus, nå Royal Metal Fest 2013 løber af stablen fredag den 12. og 13. april på hhv. Voxhall og Atlas.

Nu er tidsplanen for arrangementet offentliggjort og man kan få et overblik over hvornår de forskellige bands optræder samt andre spændende aktiviteter:

Læs mere...

Festival påmindelse: Royal Metal Fest 2013 i weekenden!

Så er det i weekenden der er kæmpe metal fest i Aarhus, nå Royal Metal Fest 2013 løber af stablen fredag den 12. og 13. april på hhv. Voxhall og Atlas.

Fredags line-up består af:

Vader, Hatesphere, Melechesh, Dawn of Demise, Hamferd­­, Bone og Caro

Lørdags line-up består af:

Satyricon, Dream Evil, Cryptopsy, Cattle Decapitation, Decrepit Birth, Hells Domain, Eyeconoclast og The Last Shot of War.


Billetter kan købes i forsalg via de jyske Stereo Studio butikker samt online på ebillet.dk
Partoutbillet: kun 450.-
Fredagsbillet: 300.-
Lørdagsbillet: 350.-

Fredag åbner Atlas kl. 15:00 & VoxHall kl. 16:00, lørdag åbner begge spillesteder kl. 13:00.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed