fbpx

Steel Panther - Store Vega, 31.01.18

Steel Panther
Steel Panther

”Glamrock-parodibandet der blev en parodi på sig selv” er sådan jeg ca. har fået opsummeret Steel Panther af de jeg kender, der er (eller har været) fans. De slog aldrig rigtig igennem med ”Hole Patrol” fra 2003, men omkring 2009-2011 skete der dog noget, og i 2012 debuterede Steel Panther på dansk jord, og har siden genbesøgt os årligt. Seks år senere står man tilbage med spørgsmålet: er joken død? Det vil vise sig i aften.

Steel Panther:
Folk er velforberedte: fans som nysgerrige sjæle lever sig tydeligt ind i universet. Jeg har aldrig set så mange leopardbukser samlet på ét sted, og mængden af både bandanaer og fængende (men fake) hårpragter er en anelse skræmmende. 80’erne kalder. På samme tid har jeg ikke formået at finde blot én bekendt der ville slå følgeskab, og jeg føler allerede inden stålpanteren går på, at jeg er for sent til joken med mindst fire år – men antallet af publikummer, på trods af at balkonen er lukket, siger dog jeg tager fejl, for her er ganske velbesøgt.

Et kvarter efter showstart kan jeg konkludere, at Steel Panther ligesom har to dele: når de spiller, og når de gøgler. Dette lader til at være accepteret praksis hos de forsamlede, så alt ser ud til at foregå som det skal, men der er imidlertid markant forskel i både kvalitet og underholdningsværdi i de to grene. Når Steel Panther spiller er det ganske habilt (lyrikken naturligvis undtaget), hvor bandet spiller tight, engagerer publikum og udstråler både spilleglæde og teknisk overskud – det er dygtige musikere, dét er der ingen tvivl om. Den anden del er derimod intellektuelt på niveau med Red Warszawa (måske en anelse under, endda) og indeholder et sandt ”overflødighedshorn” af seksuelle / sexistiske jokes, interne diss bandet imellem og bare generel gøglen rundt. Til bandets forsvar virker langt fra det hele planlagt, så på den måde føles det ikke som kedelig rutine. Men for nu lige at blive ved Red Warszawa som sammenligningsgrundlag (hvilket i sig selv er ret langt ude), så forstår dé, at man ikke kan blive ved med at snakke lort – man bliver nødt til at spille mere lort end man taler, kort sagt. Dette har Steel Panther ikke rigtigt forstået.

De to første sanges varighed er på små 10 minutter – den første session af gøgl er længere. Klart, havde jeg været fuld, havde situationen nok været andet, og lige i det her specifikke tilfælde synes jeg næsten det er en unfair sindstilstand at vurdere koncerten ud fra. Men der går også kun fem sange førend det første par bare bryster vises fra scenen, så det er vel meget godt – og kun fire inden den første publikummer betræder selvsamme sted, meget ”passende” en asiatisk pige under ”Asian Hooker”. Tendensen her, er at de gamle sange klart trækker større bifald og generel entusiasme blandt publikum – men responsen er til gengæld også rigtig god.

Efter kun seks sange, tre kvarter senere, er det tid til en guitarsolo. Vent... Seriøst? Yep. Og ikke nok med dét, for en guitarsolo er selvfølgelig ikke nok, så det bliver samtidigt en halv trommesolo OG et slags metalmedley, der faktisk indrammer konceptets hyldestelement ganske fint – det fungerer. Og hvilket rockshow uden et par ballader i form af henholdsvis ”That’s When You Came In” og ”Weenie Ride” – romantiske sager, og der inviteres da også her endnu en pige på scenen, der sjovt nok også hedder Cecilia ligesom den første.

Men så skal vi også over stepperne, og den næste trio af sange ser over 17 piger på scenen i ”17 Girls In A Row”, fortsættende i baskeren ”Gloryhole”. Pigerne eskorteres væk, og der sættes alt ind på den suveræne afslutter i ”Death To All But Metal”, hvor to fyre for en gangs skyld hives op, får stukket forsangerens mikrofon i hånden... og synger åndssvagt godt. Den så ingen vist komme, men ekstra smæk for skillingen, det gav det! (foruden at Store Vega både hopper op og ned og brøler med). Se, dét her holder! Hvis showet ellers havde været sådan det meste af tiden, så havde det været en anden sag.

Fælleshymnen og første encoresang ”Community Property” virker i hvert fald noget tam efterfølgende, selvom der er fællessang i rummet. Så virker ”Party All Day (Fuck All Night)” straks bedre som afslutter. Så overordnet... En aften med en fin start, semi-kedelig midte (medley undtaget) og 2/3 glimrende afslutning; det er ikke så dårligt som det kunne have været – og igennem alt det her, har det ikke virket til at bandets fans har kedet sig. Så det er altid noget. På det personligt plan blev joken allerede usjov inden koncerten var overstået, og jeg spekulerer nu på hvor længe de kan holde den kørende (hardcore fans undtaget, som nok skal hænge i). Der er kun så mange pik- og patterjokes der kan skjule, at kvaliteten af det musikalske niveau er i frit fald. Og hold så kæft og spil nogle flere sange.

Sætliste:
1) – Eyes Of A Panther
2) – Goin' In The Backdoor
3) – Asian Hooker
4) – Tomorrow Night
5) – Wasted Too Much Time
6) – Poontang Boomerang
7) – That’s When You Came In
8) – Weenie Ride
9) – 17 Girls In A Row
10) – Gloryhole
11) – Death To All But Metal
Encore:
12) – Community Property
13) – Party All Day (Fuck All Night)
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Steel Panther
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Onsdag, 31 Januar 2018
  • Koncert sted: Store Vega
  • By: København
  • Genre: Glam, Hard Rock, Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.