fbpx

Sabaton, Korpiklaani, Týr Fremhævet

Sabaton, Korpiklaani, Týr

Så skal jeg love for at vi får serveret en glimrende metalpakke. Først er der det svenske powermetal band der udelukkende synger om krig; Sabaton. Senere bliver der tilføjet 2 supportbands i form af de finske folkemetal freaks i Korpiklaani, og det færøerske vikingemetal band Týr.

De har alle 3 besøgt Danmark indenfor de sidste par år, og har faktisk også aflagt Copenhell et visit hver især (Korpiklaani i 2012, Sabaton i 2013 og Týr i år). Hver for sig var Sabaton headliner i Amager Bio tilbage i 2012 med bl.a. Eluveite som opvarmning. Korpiklaani visiterede både København og Aarhus i 2013, og så var Týr opvarmning for Finntrolls show i Aarhus i september sidste år. Jeg har selv set de 3 bands over flere omgange og de plejer altid at levere, så mine forhåbninger var sat et godt stykke over middel, selvom det faktum at det foregår på en tirsdag muligvis godt kan gå hen og lægge en dæmper på festlighederne.

Týr:
Udover kunstneren Eivør Pálsdóttir er Týr uden tvivl noget af det mest kendte musik Færøerne kan bryste sig med. I metalmiljøet er det velsagtens kun dem, SIC og Hamferð som er alment kendt. Tematisk bevæger de sig for det meste i vikingefarvandet, men også både danske og færøerske myter, legender og sange får nyt liv igennem Týr. Bandet opstod i 1996, og mest kendt i medlemsafdelingen er nok forsangeren Heri Joensen og bassisten Gunnar H. Thomsen der begge har været med fra starten. 7 albums er det blevet til, hvor der f.eks. kan nævnes debuten "How Far To Asgaard" fra 2002, "By The Light Of The Northern Star" fra 2009 og det seneste opus "Valkyrja" fra 2013.

Der er omtrent halvt fyldt i salen og godt fyldt oppe foran da Týr indleder med en dramatisk/klassisk intro, inden de går direkte over i "Blood Of Heroes" og "Hold The Heathen Hammer High". Solid start, og der er ligeledes en god stemning hele vejen rundt. Týr er ikke bare et tilfældigt opvarmningsband, nej, her er reelle fans tilstede - og mange af dem endda. Publikum er tydeligt tilfredse, og selvom det aldrig bliver den vilde folkefest i forsamlingen, så står fællessangen stærkt i både nye som gamle sange. I løbet af de næste 40 minutter opstår der enkelte moshpits, og varmen stiger også betragteligt. På den mindre alvorlige side er der også både et latexsværd og en hammer er at spotte iblandt de forreste rækker.

Bandet selv, med den karismatiske og strengt udseende Heri Joensen i front, hygger sig gevaldigt indbyrdes. Bassisten er et syn for sig selv, storsmilende og med krudt i røven, ligesom det var tilfældet på Copenhell. Lyden skal lige finjusteres, og når desværre aldrig op på hvad jeg ved Vega kan præstere, men er såmænd ganske fin. Det eneste vedvarende problem er at vokalen ligger for lavt i lydbilledet, hvilket mest kommer til udtryk i aftenens sidste skæring "Shadow Of The Swastica". Her er vokalen næsten umulig at høre, og kun omkvædet får folk med igen. Ærgerligt. Under den nye skæring "Lady Of The Slain" er den lave vokal sandsynligvis også med til at folk, for første gang under koncerten, ser ud til at kede sig. Her kunne Týr med fordel have valgt f.eks. "Ramund Hin Unge" der var underligt fraværende på sætlisten. Lysshowet er til gengæld ret fedt - måske lysmanden er hyret af bandet selv? Det så sådan ud.

Overordnet set leverer Týr et glimrende show, men den lave vokal og folks mindre hæmninger (som skulle vise sig at forsvinde om et øjeblik) trækker en anelse ned. For mig personligt var Týr aftenens mest interessante indslag, og jeg håber snart de kommer tilbage som headliner.
4/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Blood Of Heroes
2) - Hold The Heathen Hammer High
3) - Grindavísan
4) - Mare Of My Night
5) - Tróndur Í Gøtu
6) - By The Sword In My Hand
7) - Lady Of The Slain
8) - Shadow Of The Swastica

Korpiklaani:
De var førhen kendt som Shaman, og deres nuværende navn Korpiklaani betyder direkte oversat fra finsk Wilderness Clan, eller Ødemarksklan på dansk. Bandets spæde begyndelse kan imidlertid spores helt tilbage til 1993 via projektet "Shamaani Duo", der spillede folkemusik inden de tilføjede metal - noget som ellers har været omvendt for de fleste andre. Dette restaurantband, som de omtalte sig selv som, var aktivt i 3 år inden det blev lavet om til Shaman, der nåede at udgive 2 albums imellem 1996 - 2003. Den 3. inkarnation var således Korpiklaani, og de udgav deres roste debutalbum "Spirit Of The Forest" samme år. Sidenhen har de udgivet 7 albums, hvoraf det seneste "Manala" er fra 2012. Der har været en stor udskiftning i bandets besætning igennem tiden, hvor kun forsangeren/guitaristen Jonne Järvelä har været fast medlem.

Allerede 15 minutter senere erstattes Vegas lys med et dunkelt rødt skær, og det 6 mand høje band kommer godt fra start. Lyden er igennem de næste 50 minutter for det meste udemærket, men sommetider lyder det rodet, også mangler harmonikaen konsekvent i lydbilledet. Ikke meget, men når alt andet spiller er den slet ikke til at høre. Og, som skrevet tidligere, er det så her at hæmningerne bliver smidt overbords. Skidt med at det er tirsdag og man sandsynligvis skal tidligt op imorgen - nu skal der danses. Og danset bliver der, i hvert fald noget af tiden (dét vender jeg tilbage til).

Korpiklaani selv er lidt en blandet landhandel; harmonikaspilleren ser nærmest irritabel ud, men det kan også blot være fordi han er forholdsvist ny, og derfor koncentrerer sig afsindigt meget. Violinisten har et udtryk af ligegyldighed, indtil han bryder ud i dans med forsangeren - som omvendt ser ud til at nyde hele situation, omend det er svært at regne ud da der udelukkende tales finsk af hvad jeg kan høre. Overordnet set virker det dog for undertegnede som om der er en tand for meget selvkontrol over spektaklet - som om der er for lidt løssluppenhed som musikken ellers er gearet til.

Det er især i de nyere sange at både band og publikum ser ud til at miste pusten, hvor kronen på værket er den omtrentlige 7 minutter lange og nye skæring (jeg kender desværre ikke titlen), der lægger en massiv dæmper på den fest der ellers var godt på vej. At lyset er mørkerødt hele vejen igennem seancen hjælper heller ikke på tingene. Folk står bomstille og nærmest limet til stedet. Heldigvis er de engelskbetitlede "hits", der kommer til sidst i sættet, altid populære, og der opstår nu for alvor både kædedans og moshpits i salen, som delvist havde været tilstede i begyndelsen.

Det er sgu ærgerligt at Korpiklaani ikke kan konstruere en bedre sætliste, og det handler ikke så meget om hvilke numre de har med, men hvordan de bliver placeret. At bruge 5 sange på at bygge en fest op, for derefter at afbryde den, OGSÅ forsøge at genstarte den igen - det må kunne gøres anderledes. Derfor ender showet som en middelmådig affære, hvor det sommetider var godt, og sommetider var skidt. 
3½/6 stjerner.

Sabaton
Powermetalbandet Sabaton stammer fra Falun i Sverige, og har siden 1999 underholdt med deres gennemgående tema; krig. Igennem 7 albums, hvoraf det seneste "Heroes" er fra i år, har de berettet om både 1. og 2. verdenskrig, historiske figurer som Sun Tzu og Adolf Hitler, og famøse kampe som f.eks. Operation Overlord (også kendt som D-dag). Et gennemgående tema er også deres hyldester til metal som genre, såvel som forskellige bands, der kan høres i sange som "Metal Machine" og "Metal Crüe". I 2012 var der masseudvandring fra Sabaton, og kun forsanger Joakim Brodén og bassist Pär Sundström blev tilbage. De fik dog hurtigt fat i nye medlemmer, og har sidenhen fortsat ufortrødent. Sabaton afholder desuden også deres egen festival "Sabaton Open Air" i deres hjemby, og har for at det ikke skal være løgn endda deres eget cruisetogt, "Sabaton Cruise" på linie med f.eks. 70.000 Tons Of Metal.

Efter nogle uenigheder om hvornår præcist lyset skulle slukkes og koncerten begyndte, er det først kvart over 10 at Sabaton er klar. Til tonerne til Europe's "The Final Countdown" og synet af et trommesæt kombineret med en tank (komplet med rullekanoner på siderne) - så kan det svært blive mere overdrevet. Store Vega er nu så propfyldt at der kun kan være et absolut fåtal af billetter tilbage.

Det er "Ghost Division" der sætter gang i et tændt Vega, også er der ellers dømt fællessang i den næste time og tyve minutter. Der hoppes så gulvet gynger langt bagud i salen, og det er også endelig nu at den gode lyd er at opfange. 
Jeg er fristet til at skrive at Sabaton er som de plejer, men det betyder i dette tilfælde et af de mest levende bands jeg nogensinde har oplevet. De er simpelthen over og rundt på scenen hele tiden. De smiler, griner, laver ansigter, driller hinanden - på alle måder et sprælsk orkester. Forsangeren er iklædt de klassiske solbriller og militærrustning, og opildner konstant publikum med både fagter og tale - med stor succes, skal det siges.

I løbet af showet er der en del humoristiske kommentarer, som bl.a. at forsangeren snakker engelsk til os i stedet for svensk (det er undertegnede i øvrigt HELT tilfreds med!), for da sidst Sabaton spillede i København blev han narret godt og grueligt. Han skulle sige "mange tak", og spurgte derfor det danske publikum om hvordan man sagde det på dansk. Han fik svaret "fisse", og derfra udbryder der mere end blot én gang spontane udbrud af "FISSE!" fra ligegodt hele salen.

Det er dog ikke sådan at vi undgår de svenske versioner af visse sange, men det er også helt fint. Der er nemlig en så glimrende crowdcontrol fra forsangerens side, der bl.a. op til flere gange lader det være til demokratisk afstemning om hvilke sange Sabaton skal spille - og om de skal synges på svensk eller engelsk. Førstnævnte vinder stort. Det er ligeledes en cool gimmick at en fyr der har et skilt med teksten "Nuclear Attack - you promised" (hvor der her henvises til en bestemt sang af Sabaton) opdages af bandet, bliver kaldt tættere på scenen, og får lov til at vælge hvilket af 2 numre der skal præsenteres - de kunne desværre ikke spille "Nuclear Attack", tilsyneladende. Det afholder dog ikke den samme gruppe fra at råbe det i tide og utide.

Der er helt overordnet faktisk ikke én eneste ting at sætte på Sabatons performance, men alligevel står jeg og keder mig til tider. Det bør jeg ikke gøre med den eksemplariske præstation bandet leverer, men det er altså sandheden at jeg kun noget af tiden føler mig underholdt. Måske er det bare for meget af det gode på én gang. Men, det skal på ingen måde gå udover Sabaton, der i øvrigt nemt må kunne tage prisen som det hyggeligste metalband på denne klode. Godt arbejde, altså.
5/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Ghost Division
2) - To Hell And Back
3) - Carolus Rex (Swedish version)
4) - 40:1
5) - Gott Mit Uns (Swedish version)
6) - Soldier Of 3 Armies
7) - The Art Of War
8) - 7734
9) - A Lifetime Of War (Swedish version)
10) - Attero Dominatus
11) - Resist And Bite
12) - Uprising
13) - Night Witches
14) - Swedish Pagans
15) - Primo Victoria
16) - Metal Crüe
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Sabaton, Korpiklaani, Týr
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Tirsdag, 25 November 2014
  • Koncert sted: Store Vega
  • By: København
  • Genre: Folk Metal, Metal, Power, Viking Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.