fbpx

Northside Festival 2018: Body Count

Northside Festival 2018: Body Count

At sætte Ice-T og kumpanerne på Northside Festival er én ting. At lade dem spille i sollys og for høj sol er en anden – men at lade dem åbne fredagens program tyve minutter over et om ”eftermiddagen” (et ugudeligt tidspunkt for enhver festivalgænger) tager alligevel prisen. Men der er faktisk dukket et helt pænt antal mennesker op; om det så er for at se giraffen, det kan ikke afvises, men det er langt fra så tomt som man kunne have frygtet.

På ganske passende vis åbnes der med introen fra den nye ”Civil War”, der i et indendørs og mørkt lokale i dén grad ville have sat tonen an (men her højest tilføjer en smule spænding), og så direkte over i bandets ”Raining Blood / Postmortem”-cover. Ja, du læste rigtigt: Body Count lægger ikke bare for dagen med et cover, men med dén sang. Det er sgu alligevel ret modigt gjort, for hvis det ikke fungerede, ville det falde komplet til jorden. Men det gør det. Ice-T er landet, Eddie C. flasher både guitar og smil, og ligesom på Copenhell er både sønnike med, samt deres to hitmen – for ja, Body Count har naturligvis to hardcore typer med på scenen der ikke spiller instrumenter, knap nok rapper med, men udelukkende er der for at se truende ud (den ene har endda en attrap-shotgun i hånden, bare for show).

Utroligt nok skal vi kun én sang ind før et moshpit opstår. Det siger noget om bandet, og ikke mindst Ice-T, at der ikke skal mere til end at kalde os for ”pussies” og så bliver der rykket. Der er som skrevet ikke vildt proppet, men stemningen er til gengæld god. Lyden er tæt og insisterende, som næsten er påkrævet for musikkens udtryk, og volumen er høj. Hvis man skal komme med en kritisk iagttagelse (og det skal man jo), så er det, at Body Count virker en anelse sløve i det. Det er nu ikke den store overraskelse taget tidspunktet i betragtning og kan især mærkes i ”No Lives Matter”, der på plade er svulstig og tematisk er alvorlig som noget kan være, da den stikker til både racismen i USA, men i højere grad den globalt stigende ulighed og de fattiges svindende kår – men her lyder det som en halvdøsig klassefremlæggelse. Så går det straks bedre i de ældre klassikere som ”Necessary Evil” og ”Drive By” der også er i et højere tempo.

Body Count er et sjovt band. De her gamle sange er af så ringe kvalitet, både instrumentalt, lyrisk og produktionsmæssigt, at jeg mest af alt har lyst til at kalde det for den sorte udgave af Limp Bizkit. Det er meget svært at skulle tage seriøst – og måske er det netop fordi, at publikum lige nøjagtigt ikke gør dét, at det kan fungere. Selv i bandet er modsætningerne slående: Ice-T er altid vred at både se og høre på, mens hans makker Eddie C. smiler stort set hele vejen igennem.

At der så genbruges visse klichéer som f.eks. at vores nye nationalsang er ”Cop Killer” og at den yngste i publikum nu har Ice-T som onkel og ikke skal finde sig i pis, for... (cut til ”Talk Shit, Get Shot”) – det er hvad det er. Det hele er nemlig underholdende nok til sagtens at kunne tåle et gensyn. Alt i alt bliver det et godkendt åbningsshow her fredag eftermiddag, som man dog godt kunne have ønsket sig lå senere på dagen – og måske på en anden festival (er det for meget forlangt?). Et personligt ønske ville dertil være, at spille nogle flere sange fra det sublime ”Bloodlust”, men ud fra omstændighederne i dag, var det måske meget godt, at det ikke skete.

Sætliste:
1) – Raining Blood / Postmortem (Slayer cover)
2) – Bowels Of The Devil
3) – Manslaughter
4) – No Lives Matter
5) – Necessary Evil
6) – Drive By
7) – There Goes The Neighborhood
8) – Talk Shit, Get Shot
9) – Cop Killer
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Body Count
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Fredag, 08 Juni 2018
  • Koncert sted: Green Stage, 13:20
  • By: Aarhus
  • Genre: Rap Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.