fbpx

Graveyard, Copenhell 2014

Graveyard, Copenhell 2014

Da jeg så Graveyard på Wacken for et par år siden, var det lige efter, at Decapitated havde splittet hele lortet ad. Jeg var komplet ope at ringe på dødsmetal, vodka og energidrinks. Det var nok ikke det bedste udgangspunkt; i hvert fald forekom bandet mig kedeligt og stillestående. Siden har jeg set frem til en anledning, hvor de ellers så hypede svenskere ville kunne komme til deres ret i min verden.

Jeg må desværre konstatere, at det heller ikke blev i denne omgang. Bandet forekommer mig simpelthen kedeligt og stillestående. Så er det sagt.

Selvfølgelig spiller Graveyard gerne tung, slæbende rock med klare referencer til 68'erne. Sådan starter de i hvert fald ud denne aften. Fint nok; jeg er åbensindet og hører gerne selv syre. Og så kommer der da osse en fed gang uptempo bagefter. Men så skal vi åbenbart helt ned i lullaby-land igen allerede på næste nummer. Og sådan går det lidt slaw-i-slaw.

Jeg er ikke inde i bandets musik, - hvilket naturligvis også påvirker bedømmelsen, - men der er ikke én af sangene, der hænger ved. Kun enkelte breaks og riffs. Det virker lidt, som om vokallinierne er skrevet efter at skulle passe til en tekst og ikke efter en fængende melodi. Jeg savner simpelthen et ærligt, håndgribeligt hook. Noget man husker. Selve stilen er rigtig cool, men hvis der virkelig er noget udstående indhold i formen, går det sgu mig forbi. Og jeg har - Ama'r halshug - faktisk ikke fået en eneste øl på dette tidspunkt, så det er ikke fordi, jeg overhovedet er fraværende.

Det er heller ikke, fordi bandet ligefrem er fraværende. Hell, de spiller sgu glimrende. Men de er dybt uengagerede at se på. Seriøst; de står. Det er dét. Okay, og så er de klædt ud som hippier, skægt nok, men der er ikke en tøddel gejst at spore. Der er derimod pauser mellem numrene, der mere end én gang går med dyb tavshed, hvis ikke der lige hurtigt stemmes instrumenter. Der er enkelte fans rundt omkring, som jubler, når titlen på det næste nummer annonceres, men for det meste står publikum bare passivt og ser til. Nogle nyder det givetvis; det er ikke til at sige. Det er så stenet en oplevelse, at jeg helt ender med at skride i stegt-flæsk-boden hen imod slutningen. Ingen konkurrence dér.

Når jeg nu sidder herhjemme og hører Graveyard, er det faktisk temmeligt fedt - og kommer i virkeligheden langt bedre til sin ret end på en metalfestivals største scene en højlys sommeraften. Det er fedt, at Copenhell har udvidet sin musikalske profil til også at omfatte forskellige typer hård rock, men jeg tror oprigtigt talt, at Graveyard ville have været bedre tjent med netop at være et Northside-indslag med noget gang i den fremfor et halvvejs søvndyssende indslag på en metalfestival.

 

Find flere koncertanmeldelser fra Copenhell 2014 på vores oversigtsside her.

 

  • Graveyard_10
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen
  • Thy Art Is Murder_2
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen
  • Redwood Hill_2
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen

Se flere billeder fra Copenhell her!

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Graveyard
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Koncert dato: Fredag, 13 Juni 2014
  • Koncert sted: Helveti, Copenhell
  • By: København
  • Genre: Stoner Rock, 60'er

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.