fbpx

Batushka - Atlas Fremhævet

Batushka - Atlas

Black Metal er nu en genre, jeg har dyrket meget i mange år. Den norske scene specielt er en er har en speciel plads i mit hjerte. Her i det lille Danmark er genren gået hen og blevet sindssyg populær, og i aften kunne det virkelig ses, da koncerten endte med at blive udsolgt. Batushka har fået masser af opmærksomhed det sidste års tid, da det havde deres danske debutkoncert på Copenhell i 2017. Nu var det endelig blevet til en hovedkoncert med bandet of forventningerne var høje.

 

Pestkraft

Første band i aften var Pestkraft. Jeg har aldrig nogensinde hørt om bandet eller hørt deres musik. jeg ankommer inde i salen, hvor der er godt fyldt op men hvor mange lyttede til musikken? Ikke så mange jeg stødte på i hvert fald. I sand teatralsk Black Metal ånd så havde bandet klædt sig ud i masker og kostumer. Selvom det er teatralske sad i skabet, så var musikken noget, der ikke lige sagde mig det store. Musikken lød utrolig rodet og det virkede mere som om at bandet prøvede at spille indviklet, bare for sejhedsskyld i stedet for at skrive en god sang der gav mening. Efter noget tid synes jeg også at det blev utrolig halvkedeligt at se på. Ikke nok med at det blev halv kedeligt så virkede det også utrolig akavet at se i længden. Slet ikke god start på aftenen.

Karakter 1 ud af 6

 

Mortuus

Nu var det blevet tid til noget helt andet og forhåbentligt også bedre. Disonante og halv akavede riffs blev udskiftet med et meget mere råddent lydbillede. Mortuus (som er et band og ikke forsangeren i Marduk) er nok det tætteste der kommer på traditionel Black Metal, og det var nøjagtigt det vi fik serveret. Smadret Black Metal som allerede efter første nummer formåede at klare mere end hvad Pestkraft kunne levere. Lyden var god inde i salen, og den dystre og onde energi fyldte rummet langsomt men sikkert. Mortuus var et godt eksempel på et band der ikke behøver kostumer eller noget for at få det til at fungere. Lyset satte også en fed stemning i gang, specielt når medlemmernes skygger i det røde og blålys. Mortuus fik endelig sparket aftenen i gang efter aftenens første fiasko. Jeg skal i hvert fald lige holde øje med dem de næste par dage.

Karakter 4 ud af 6

 

Batushka

Som sagt i starten af anmeldelsen, så var mine forventninger utrolig høje. Atlas var nu fuldstændig proppet, og det var svært overhovedet at få en plads oppe foran. Bandet kom ud på scenen til et kæmpe brøl fra publikum, og nu gik vores sataniske messe endelig i gang, bogstavelig talt messe, da alle var klædt ud som munke og kutter osv (ingen ved hvem der spiller med i bandet). Det får alligevel en til at tænke, hvordan det kan være muligt at spille i sådan et kostume, siden det var ca 18 grader udenfor Atlas men indenfor var det sikkert meget værre for dem. Jeg synes der var lidt knas med lyden helt oppe foran, så jeg bevægede mig længere ned bagved for måske at få et bedre sted at nyde koncerten. Jeg fandt heldigvis et sted længere nede, men så gik der noget andet galt, hvilket var, at nu var lyden alt for lav. Helt oppe foran var det højt og mudret, og nede bagved var lyden god men lav. Efter noget tid bevægede jeg mig op igen til et sted hvor der var en god mellemgrund mellem god og lav lyd. Når man tager ind og ser Batushka, så er det ligesom at tage ind og se den ondeste kirkemesse du nogensinde kommer til at se, men i aften føler jeg ikke helt at den blev det som jeg havde håbet på. Jeg ved ikke om det bare er mig, men det virkede lidt som at koncerten bare fløj forbi mit ansigt, og så var det slut ligeså snart som de gik i gang. Batushka var en fin koncert, men dårlig lyd eller for lav lyd satte sgu en ret stor dæmper på min oplevelse, men jeg hyggede mig alligevel. Vi ses næste gang, hil satan.

Karakter 3½ ud af 6

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Batushka
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Onsdag, 09 maj 2018
  • Koncert sted: Atlas
  • By: Aarhus
  • Genre: Black Metal
  • Samarbejdspartner: Fonden Voxhall

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.