fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 57

Dúné

Dúné

Tilbage i 2001 besluttede en gruppe venner fra Skive at danne electro/indie/rock bandet Dúné. Først i slutningen af 2003 var bandets lineup komplet og derfra gik der 4 år før debutalbummet ”We Are In There You Are Out Here” udkom. Tiden inden brugte de bl.a. på at opbygge en fanbase, som i dag stadig er utroligt loyal. I 2009 udkom det andet album ”Enter Metropolis”, som også blev ganske godt modtaget. EP’en ”Leaving Metropolis” ramte gaderne i slutningen af 2010. De næste 2 år var Dúné plaget af et medlemsfrafald på 3, hvor 2 af dem var med fra starten. I starten af 2012 var bandet igen stabilt, og Dúne hyrede fra slutningen af 2011 en stand-in trommeslager tilknyttet liveshows og studieoptagelser. Fra 2012 – 2013 var Dúné primært i et studie i Berlin for at indspille deres nyeste album ”Wild Hearts” som udkom for ca. 2 måneder siden.


Dúné:
Det er godt og vel 3 år siden jeg sidst så Dúné. Dengang bestod bandet af intet mindre end 7 medlemmer. Spol tiden frem til den 30. marts 2013, og Dúné er af en mere ”normal” størrelse på 4; forsangeren, en guitarist, en bassist og en på keyboard. Læg dertil en stand-in trommeslager, og alt er som det skal være.


Da klokken slår 22 slukkes lysene i et proppet Vega og de mange unge tilskuere, der umiskendeligt er til stede i aften, skriger deres lunger ud. Koncerten åbnes med et brag i form af første sang fra det nyeste album; ”Remember Valentine (It Takes Will)”. Lyden er klar, volumen er tilpas, instrumenterne har hvert deres rum – og sådan fortsætter det med at være. Forsangeren er iklædt nogle super homo bukser, og det er nærmest blevet en del af Dúnés image at han skal udstråle netop dét. Fyren på keyboardet ligner til gengæld Nik & Jay i én person – det er næsten imponerende. Men se bort fra udseendet, og lige præcis de 2 er dem som fyrer den absolut mest af på scenen. Trommeslageren, som ikke er en officiel del af bandet, skal også nævnes, for for fanden da!, han spiller godt og med et totalt overskud af energi. Hvorfor er han ikke en del af bandet? Dúné – hyr ham!

Vi får herefter ”Bloodlines” og ”80 Years”. Publikum er på dette tidspunkt fuldstændigt overbeviste, og Dúnés mangeårige erfaring er heller ikke til at tage fejl af; de spiller deres lort perfekt, og får endda også proppet både technostykker, metal-lignende breakdowns OG dobbelt stortrommepedal ind i afslutningen af et par numre. Det giver det hele en skarpere kant og et hårdere udtryk, og jeg synes personligt at det fungerer godt i aftenens sammenhæng. Vega føles allerede som en sauna – light udgave; festen er kun lige begyndt.

I forhold til dengang hvor de var 7 medlemmer, virker det hele meget mere planlagt og langt nøjere udtænkt. Det er ment positivt, for om end det er kedeligt at hverken bassisten eller guitaristen (som i øvrigt har solbriller på igennem hele showet) bevæger sig synderligt meget, er showet mere tilgængeligt; alle ved hvor de skal være og hvad deres rolle er. Det giver også publikum mulighed for at nyde musikken, i stedet for konstant at fokusere på hvor meget medlemmerne spankulerede rundt på scenen og uden videre overtog hinandens instrumenter.

Nå… Efter ”80 Years” får vi, så vidt jeg kan høre, 5 nye numre i streg. De nye numre bestod bl.a. af ”Wanted Out” og ”Last Soldiers”. Vi får også ”Let Go Of Your Love” fra Dúnés 2. album. En rigtig sing-along klassiker. Det meste af bandet vandrer derefter ud fra scenen, og giver plads til et bas-pumpet technomix drevet frem af manden ved keyboardet. Det meste af publikum ser ikke helt ud til at vide hvad meningen er, men enkelte danser på livet løs. Inden vi får muligheden for rigtigt at forstå det, kommer resten af bandet tilbage og spiller så… et stille nummer? Dúné – hvad har I gang i? Timing, timing, timing…

Singlen ”HELL NO!”, som jeg på et personligt plan slet ikke bryder mig om, præsenteres derefter. Publikum, derimod, tog glædeligt rollen som kor til sig og sang lystigt med på omkvædene. Det lyder bedre end på pladen, faktisk, men redder den også kun lige – i hvert fald for mig. Det hele bliver dog godt i ”John Wayne VS Mary Chain” – én af mine personlige favoritter fra debutalbummet.

Tempoet bliver endnu engang skruet ned. Denne gang i form af den nye, men genkendelige ”All That I Have”. Den sidder lige i skabet, og udover at skulle rose forsangeren for at kunne synge ALT lige så godt som i studiet (hør lige den falset!), må jeg igen påpege trommeslageren; han er tight, han er energisk, men vigtigst af alt, så føler han for musikken.

”Victim Of The City”, som ellers er kendetegnet ved både at have en mandlig og en kvindelig vokal, leveres denne aften med to mandlige vokaler, men som heldigvis er tilpas forskellige. Faktisk er denne udgave muligvis bedre end den originale, men det vil jeg lade den enkelte om at bedømme. Det er i hvert fald godt at Dúné ikke begrænser sig, selv efter de er faldet i antal. Efterfølgende får ”Dry Lips” publikum til, endnu en god gang, at danse og hoppe. Også er det ”slut”.

Efter et par minutter uden Dúné på scenen (encore), kommer de tilbage og afslutter solidt med ”Heiress Of Valentine (Princess)”. Desværre får vi ingen ”Time To Leave”, som jo ellers er den helt oplagte måde at sige godnat og tak på – bare se på titlen.

Ca. 1½ time senere er det så forbi, og det har været godt. Dúné har så absolut ingen problemer med at spille live, og deres fanskare er så divers (i form af køn, alder og udseende) og mindst lige så engageret som tidligere. Det hele virker mindre kaotisk, men derved også mindre løssluppent. Dét jeg i virkeligheden godt kunne have tænkt mig, var en anderledes sætliste. De nye numre ødelagde ikke dynamikken, men selve numrenes rækkefølge gjorde. Når folk vil have en fest, så giv dem dog for helvede en fest! Spil 3 festlige numre, så 3 nye numre, så 2 stille numre. Det er noget med at tænke sit publikum indover sætlisten, inden man går fra øveren og til scenen. Men det fungerede stadig godt under alle omstændigheder; lyden var helt i orden, sangene blev leveret tight og med knald på. Jeg tror, at hvis Dúné tager ud på en tour om ½ år, og har haft tid til at spille alt det nye igennem, vil det også føles mere flydende og sammenhængende. 4½ stjerne herfra. 

 

  • 2013-03-30 Dúné_1
  • Forfatter:
  • 2013-03-30 Dúné_2
  • Forfatter:
  • 2013-03-30 Dúné_18
  • Forfatter:

Se hele galleriet

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Dúné
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Lørdag, 30 Marts 2013
  • Koncert sted: Store Vega
  • By: København
  • Genre: Indie Rock, Electronic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.