fbpx

White Void - Anti

Lars Nedland er mest kendt som medlem af Borknagar, men nu starter han det nye band White Void, hvor medlemmerne har baggrund i så forskellige genrer som Black Metal, Electronica og Blues – på papiret et solidt fundament for meget forskelligartet musik.
Nedland har skrevet tekst og musik til alle 8 numre, og han har valgt en stil, som ligger langt fra den Sorte Metal. I stedet er der tale om Rock, som både indeholder elementer fra det progressive og det Blues-baserede. At jeg ikke betegner musikken som decideret progressiv, skyldes det, at numrenes opbygning er mere åben og ligetil, end genren er kendt for. Og det er ikke negativt ment, for både produktion, omkvæd og den lyse frontvokal er åbne og inviterer lytteren indenfor.
Så er det straks nemmere at udpege Blues-inspirationen, for når de old school orgeltoner, der optræder flere steder, blander sig med Eivind Marums virkelig lækre guitar, er man ikke i tvivl.
Men er der så tale om et Blues-Rock album? Nej, det kan man heller ikke sige. Og netop det udefinerbare er albummets styrke, fordi det ikke ”bare” lader sig placere i en bestemt rubrik. Derfor er det de enkelte numres kvaliteter, der bestemmer om man synes om ”Anti”. Personligt synes jeg langt henad vejen godt om numrene; White Void formår at gøre det interessant. Mit eneste ankepunkt er, at tingene for ofte er lidt for pæne og behagesyge – her ville det pynte med noget aggression og skarphed.

Tracklist:
1. Do. Not. Sleep
2. There Is No Freedom But The End
3. Where You Go, You'll Bring Nothing
4. The Shovel And The Cross
5. This Apocalypse Is For You
6. All Chains Rust, All Men Die
7. The Fucking Violence Of Love
8. The Air Was Thick With Smoke
Samlet spilletid: 46:01

Læs mere...

Epica - Omega

Epica har i mange år været placeret i den absolutte top, når det gælder Symfonisk Metal, så jeg er altid nysgerrig, når de udsender nyt. Det sker med albummet ”Omega”, som kommer fem år efter det foregående – et usædvanlig langt tidsrum for hollænderne. Det skyldes bl.a. at man har brudt den evige album/turne cyklus og ikke bare har holdt en pause fra musikken, men også har fundet nye måder at arbejde med musikken på.
Den ligner umiddelbart det, vi kender fra bandet: På den ene side de symfoniske elementer (leveret af Prag Philharmoniske Orkester og børnekor), og på den anden de Metal komponenter, som bandets 6 medlemmer står for. Man lægger naturligt mærke til vokalerne, hvor Simone Simons glasklare stemme møder Mark Jansens growl i en klassisk ”skønheden og udyret” dyst.
Når jeg skriver på den ene og den anden side, er det ikke helt rigtigt; en af Epicas styrker er netop, at man formår at få tingene til at smelte sammen og understøtte hinanden. Det gør temaerne i ”Abyss of Time”, “The Skeleton Key” og ”Gaia” ekstra stærke. Når numrene samtidig er udstyret med meget iørefaldende melodier, bliver helheden kun bedre.
At pressematerialet udråber albummets til at være bandets bedste, er forventeligt, men denne gang er jeg tilbøjelig til at stemme i: Med ”Omega” har hollænderne vist, at de formår at overgå deres i forvejen høje niveau; albummet har lige det ekstra, jeg ofte savner på udgivelser i genren, og fortjener derfor fem stjerner.

Tracklist:
1. Alpha - Anteludium
2. Abyss of Time - Countdown to Singularity
3. The Skeleton Key
4. Seal of Soloman
5. Gaia
6. Code of Life
7. Freedom - The Wolves Within
8. Kingdom of Heaven Part 3 - The Antediluvian Universe
9. Rivers
10. Synergize - Manic Manifest
11. Twilight Reverie - The Hypnagogic State
12. Omega - Sovereign of the Sun Spheres
Samlet spilletid: 70:16

Læs mere...

Accept - Too Mean To Die

Da Accept har været en stor del af min musikalske opvækst, er det altid interessant, når bandet udgiver nyt, også selvom det er længe siden, de har imponeret mig. Nu er veteranerne klar med deres studiealbum nummer 16.
Åbneren ”Zombie Apocalypse” viser Accept som jeg husker og elsker dem: Skarpe guitarriffs, en stærk vokal og et stærkt drive – alt sammen præsenteret i en flot produktion. Det efterfølgende titel nummer byder på mere fra samme skuffe, bare i højere tempo – SÅDAN!
Og det var så det, for så falder niveauet betragteligt, og holder sig der på resten af albummet. Musikken er uinspireret og gentager gammelkendte ideer, og teksterne er banale med udlevering af internettets hurtige vej til berømmelse i ”Overnight Sensation” som en kærkommen undtagelse. Det giver et kedeligt udtryk, som end ikke Wolf Hoffmanns solo i ”Symphony Of Pain” med citater fra Beethovens femte og niende symfonier kan rette op på.
Jeg står derfor tilbage med en lidt træls smag i munden, for "Too Mean To Die” minder lidt for meget om et defekt nytårsbatteri: De to første skud brager højt op og oplyser himlen i mange farver, mens de resterende ikke når meget over parcelhusenes tagryg. Det er ikke det niveau, jeg forventer fra fordums helte, og jeg har svært ved at tro det, når Mark Tornillo synger ”The best is yet to come”.

Tracklist:
1. Zombie Apocalypse
2. Too Mean To Die
3. Overnight Sensation
4. No Ones Master
5. The Undertaker
6. Sucks To Be You
7. Symphony Of Pain
8. The Best Is Yet To Come
9. How Do We Sleep
10. Not My Problem
11. Samson And Delilah
Samlet spilletid: 52:11

Læs mere...

Korpiklaani - Jylhä

Siden debutalbummet ”Spirit of the Forest” udkom i 2003 har finske Korpiklaani blandet hjemlandets tradition for Folkemusik med Metal. Det gør de også på album nummer 11, som
Bærer titlen ”Jylhä”, som ikke kun omhandler mytologi og natur, men også inddrager livets mørke sider.
Korpiklaani har en klar prioritering, så Folk kommer før Metal - selvom der er tunge riffs og heavy trommer at finde på albummet, så er det harmonika og violin, der dominerer lydbilledet i de 13 numre. Og selvfølgelig Jonne Järveläs vokal, som har den rigtige blanding af renhed og kant til, at den passer perfekt ind i sammenhængen. Til gengæld føler jeg mig lidt udenfor angående teksterne, for vanen tro synger Järvelä på sit modersmål; det gør mig ude af stand til at spore fordelingen af alvor og ironi i dem.
Ellers kræver numrene ingen fortolkning, for de friske rytmer og udmærkede melodier forklarer sig selv. Samtidig er der også gjort en del ud af omkvæd, der inviterer lytteren til at skråle med – også uden baggrund i det finske. De nævnte elementer er positive, men lidt ujævnt fordelt på albummet. Derfor vil jeg fremhæve ”Verikoira” og ”Kiuru” for deres indhold af Metal, mens titlen som bedste track går til ”Pidot”; nummerets forskellige elementer smelter sammen til en perfekt repræsentant for genren.
Den betegnelse kan i et vist omfang udvides til at gælde for hele albummet, for Korpiklaani holder generelt et højt niveau. Dog koster det i bedømmelsen, at det lidt for ofte kammer over i det hyggelige til min smag.

Tracklist:
1. Verikoira
2. Niemi
3. Leväluhta
4. Mylly
5. Tuuleton
6. Sanaton maa
7. Kiuru
8. Miero
9. Pohja
10. Huolettomat
11. Anolan aukeat
12. Pidot
13. Juuret
Samlet spilletid: 60:29

Læs mere...

Ricky Warwick - When Life Was Hard & Fast

Selv om Ricky Warwick har en fortid i bands som New Model Army og The Almighty, er han mest kendt i rollen som frontmand for det gendannede Thin Lizzy og videreudviklingen Black Star Riders. Ved siden af har han løbende udsendt albums i eget navn, og det foreliggende er nummer fem i rækken.
At stå på egne ben betyder ingen musikalske revolutioner for hovedpersonen, for stilen lægger sig tæt op ad de andre sammenhænge, han er optræder i - Derfor er det gedigen Rock efter klassiske opskrifter, der præger de 11 numre. Flere af dem kunne sagtens høre hjemme hos Thin Lizzy og Black Star Riders, især når tempoet er højt som i titelnummeret og ”Still Alive”.
I den anden ende af skalaen ligger balladen ”Time Don't Seem To Matter”, som er en duet med datteren Pepper; den ender som de fleste af slagsen med at blive for pladret. Så går det bedre for ”Clown Of Misery”, som er optaget på Warwicks telefon, og derved bliver meget autentisk i sin enkelthed.
De resterende numre byder både på hårde og mindre vilde toner, men de er hurtigt glemt; enten fordi de er udstyret med uinteressante omkvæd, eller fordi de er alt for uskarpe og hyggelige. Warwicks fans vil sikkert være uenige, men jeg er glad for, at han ikke kun udgiver musik under eget navn.

Tracklist:
1. When Life Was Hard and Fast
2. You Don't Love Me
3. I'd Rather Be Hit
4. Gunslinger
5. Never Corner A Rat
6. Time Don't Seem To Matter
7. Fighting Heart
8. I Don't Feel At Home
9. Still Alive
10. Clown Of Misery
11. You're My Rock 'n Roll
Samlet spilletid: 39:38

Læs mere...

MSG - Immortal

Forkortelsen MSG står for Michael Schenker Group, og her har vi fat i en af genrens veteraner, som har spillet i utallige sammenhænge over næsten 50 år. Når man har været så længe i business, har man mange kontakter, og det gælder selvfølgelig også for Schenker. Derfor har han kunnet samle et stort hold til dette album: Ikke mindre end 7 forskellige sangere stiller op sammen med mange forskellige andre musikere, som supplerer Schenkers faste crew.
Han har primært arbejdet inden for Hardrock og Heavy Metal, og det fortsætter på ”Immortal”. Albummets 10 numre ligger alle i kategorien old school hardrock helt efter klassisk opskrift, og med varierende kvalitet. Det er i orden i de numre, hvor tempoet er til den friske side, så der kommer lidt gang i sagerne; desværre udgør denne kategori under halvdelen af albummet. Flere steder kammer det over i ufarlig hygge, hvor genrens klichéer står i kø for at blive brugt. Helt galt går det i en ballade som ”After The Rain”, der er så patetisk og pladret, at mit kvalmometer slår voldsomt ud.
Old school er der ikke noget i vejen med, men her er der ikke lagt mange originale tanker i sangskrivningen. Numrene mangler i dén grad kant – det hele er hyggeligt og meget ufarligt. ”Immortal” er et album, som kun vil tiltale midaldrende mænd, som forsøger at fastholde billedet af, at de er til Hardrock og Metal, selv om de egentlig har bevæget sig i andre retninger.

Tracklist:
1. Drilled To Kill
2. Don´t Die On Me Now
3. Knight Of The Dead
4. After The Rain
5. Devil's Daughter
6. Sail The Darkness
7. The Queen Of Thorns And Roses
8. Come On Over
9. Sangria Morte
10. In Search Of The Peace Of Mind
Samlet spilletid: 44:56

Læs mere...

Soilwork - A Whisp Of The Atlantic

Efter sidste års album ”Verkligheten” og EP’en ”Underworld” er svenske Soilwork nu klar med endnu en EP, og de sparer ikke, for spilletiden på næsten 40 minutter rækker mange andre steder til betegnelsen album.
Den korrekte betegnelse for udgivelsen kan således diskuteres, men det kan kvaliteterne i titelnummeret ikke – her viser Soilwork de bedste sider frem hele vejen rundt. Nummeret starter stille med ren vokal og klaver, men langsomt bygges der mere og mere på, så intensiteten øges. Björn Strid leverer som vanligt en flot og nuanceret vokal, der rækker fra det rene og medgørlige, til det aggressivt brølende. På samme måde køres musikken højt op i tempo, for så at skifte til et stille mellemspil, hvor klaver og en jazztrompet pludselig støtter vokalen – vel at mærke uden, at det virker forkert. Nummeret er Progressiv Metal af høj klasse, og trods en spilletid på mere end 16 minutter, keder man sig ikke - sådan!

Med sådan en magtdemonstration kommer de efterfølgende numre naturligt til at stå i skyggen af åbningsnummeret. Stilmæssigt ligger de mere ovre i bandets sædvanlige version af Melodisk Metal, hvilket er positivt: Musikken har kant i guitarerne og ørevenlige melodier, og der er overskud til både at lade ”Feverish” slutte af med sørgmodige strygere og give et tekstmæssigt nik til Eagles’ klassiker i ”Desperado”.
Selv om det er titelnummeret, der tiltrækker sig mest opmærksomhed, er udgivelsen udmærket, og bestemt et lyt værd, uanset om man så putter den i EP eller album kassen.

Tracklist:
1. A Whisp Of The Atlantic
2. The Nothingness And The Devil
3. Feverish
4. Desperado
5. Death Diviner
Samlet spilletid: 36:52.

Læs mere...

Jack Slamer - Keep Your Love Loud

Bag navnet Jack Slamer står ikke en enkelt person, men et fem mand stærkt band fra Schweiz. De har spillet sammen siden 2007, og udsender med ”Keep Your Love Loud” deres tredje album.
Her er nøgleordene Retro og Old School, for Jack Slamer spiller Stoner Rock; ikke af den syrede slags, men stadig i den stil, hvor ordet gammeldags skal opfattes som rosende. Og ros fortjener åbningen, for ”Brother” har et glimrende riff, en go´ melodi og en udmærket stemning. Den fortsætter i ”Favorite Enemy”, hvor den fremhævede bas gør tingene lidt mere cool, og den fine guitarmelodi bare er flot.
Herefter kommer der et mindre dyk i kvaliteten, for mens de næste numre fastholder stil og stemning, så mangler de lige det sidste for at være spændende. Men netop som man tror, at det var det, slår schweizerne igen med det fede ”Magic Woman”, hvor bas og guitar i fællesskab driver tingene frem i det, der for mig er albummets højdepunkt.
Men så er det også slut med de gode ideer, for i de sidste fire numre formår Jack Slamer ikke at komme igen; numrene er stadig stilrene, men de når slet ikke op på niveauet fra albummets start. Derfor fremstår albummet som en rutsjebanetur med lidt for få highlights.

Tracklist:
1. Brother
2. Favorite Enemy
3. Sun Soul Healing
4. Lost
5. War of Words
6. Magic Woman
7. Memories
8. Stumbled
9. Ocean
10. Bouquet of Decibels
Samlet spilletid: 45:16

Læs mere...

Cadaver - Edder & Bile

Den første udgave af Cadaver lukkede og slukkede i 1992, men for Anders Odden var det ikke ovre; derfor har han flere gange genoplivet bandet for en kortere eller længere bemærkning. I den seneste inkarnation har han teamet op med trommeslageren Dirk Verbeuren, som har spillet i utallige bands, men nu er mest kendt fra Megadeth.
Det står hurtigt klart, at Cadaver mener noget med dette come back, for efter lidt dyrisk rallen hamrer bandet døren ind hos lytteren med et cirkelspark af en åbner: ”Morgue Ritual” er fuld power fra start, men nummeret har også drive og groove. De positive tendenser fortsætter i de næste numre, hvor først Jeff Becerra fra Possessed og dernæst Massacres Kam Lee giver en hjælpende hånd på vokalsiden.
Men også resten af albummet afvikles i opskruet tempo, og med Oddens vrede vokal oveni lever de fint op til titlen, som kan oversættes til ”edder og galde”. Begge medlemmer får også demonstreret, at de både er dygtige musikere og ditto sangskrivere. Samtidig er det hele godt hjulpet på vej af en produktion, som giver plads til alle instrumenter, og samtidig fastholder en skarp lyd på alle elementer.
”Edder & Bile” byder en stærkt omgang Dødsmetal, og der er al mulig grund til at ønske Cadaver velkommen tilbage – jeg er klar til mere fra dén kant!

Tracklist:
1. Morgue Ritual
2. Circle of Morbidity (feat. Jeff Becerra)
3. Feed the Pigs (feat. Kam Lee)
4. Final Fight
5. Deathmachine
6. Reborn
7. The Pestilence
8. Edder & Bile
9. Years of Nothing
10. Let Me Burn
Samlet spilletid: 31:25

Læs mere...

Hjelvik - Welcome To Hel

Hvis navnet Hjelvik virker bekendt, er det ikke så underligt; Erlend Hjelvik var frontmand for Kvelertak, men valgte at forlade bandet i 2018. Nu er han så klar med et nyt band under eget navn.
Hovedpersonen kalder selv stilen for ”blackened Viking heavy metal”, men der er nu ikke mange sorte elementer at finde der. Men Viking er go´ nok, for teksterne omhandler temaer hentet i den nordiske mytologi. Og den ledsagende musik er nem at gå til, for numrene er bygget op omkring en gennemgående guitarmelodi, som giver en både frisk og let tone – her gør guitaristen Rob Steinway en rigtig fin figur. Men han får ikke lov at være i fokus ret længe, før bandets navngiver tager over. Med den let råbende stil, vi kender fra Kvelertak, fører han an igennem albummets 10 numre. Specielt på albummets første halvdel fungerer tvekampen mellem vokal og guitar godt, fordi de to elementer balancerer hinanden. Men med det samme guitaren sænker paraderne, fylder vokalen for meget, og helheden bliver ensidig. Derfor er det kun på det energiske ”Kveldulv” der rigtig rykker blandt de sidste numre.
Vurderingen af Hjelviks første udspil under eget navn kan derfor gøres kort: Hvis man var vild med hans tidligere bedrifter, vil man også synes om det nye projekt. Men hvis man har forbehold overfor vokalen, vil den stadig være til stede.

Tracklist:
1. Father War
2. Thor's Hammer
3. Helgrinda
4. The Power Ballad of Freyr
5. Glory of Hel
6. 12th Spell
7. Ironwood
8. Kveldulv
9. North Tsar
10. Necromance
Samlet spilletid: 39:21

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed