fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 57

Dækning af Copenhell 2016

Copenhell 2016 er som bekendt veloverstået og i løbet af sidste uge smed vi alle vores koncert anmeldelser, billeder samt samlet vurdering online fra festivalen.

Vores skribenter Gabriel og Andreas var i selskab af vores fotografer Thomas og Jill med for at dække festivalen, det resulterede i 21 anmeldelser, 210 flotte billeder og en overordnet artikel.

 

Du kan her finde en oversigt over hele vores dækning:

Copenhell 2016 – Samlet vurdering

Koncertanmeldelser:

Alice Cooper
Amon Amarth
August Burns Red
Black Sabbath
Blind Guardian
Clawfinger
Converge
Decapitated
Defecto
Dropkick Murphys
Gutterdämmerung
Helhorse
I’ll Be Damned
King Diamond
Megadeth
Monuments
Red Warszawa
Scorpions
Shinedown
Sólstafir
Trivium

Galleri:

Copenhell - Torsdag
Copenhell - Fredag
Copenhell - Lørdag
Copenhell - Death Row/Crowd

Tak fordi du læste med og vi ses på Refshaleøen igen til næste sommer!

Læs mere...

Copenhell 2016 - Samlet vurdering

Jeg skal love for, at Copenhell slog kontra i år. Jeg var der ikke i fjor, - hvad jeg sikkert havde været, hvis jeg havde befundet mig i Danmark. Men programmet var altså underligt. Ikke et ondt ord om hverken Ghost eller Primus, men som hovednavne alligevel?

Og Rise Against? Og Body Count?? Jojo, ting skal da prøves, men der kan ligesom også være så lidt tilbage blandt hovednavnene af det, der egentlig udgør genrens grundstamme, at konceptet med en metalfestival så småt holder op med at give mening.

Når det er sagt, har jeg været rørende glad for at have haft Scorpions og Alice Cooper øverst på plakaten i år. Ja, de spiller “bare” hård rock. Men ved I hvad? Hele heavy metal-genren er en fucking AFART af hård rock, og Scorpions og Alice Cooper har betydet uendeligt meget mere for hele lortet end alt jeres poppunk og highschool-core til sammen. Sagde alle med tilstrækkelig erfaring til at eje kvalificeret indsigt.

Nej, men det er bare én ting. En anden er, at det netop er den type store, samlende oplevelser, der kun kan leveres af navne i den liga, som Copenhell - ja, festivaler i det hele taget - har brug for. Hvorfor skulle man afholde en festival med adskillige tusinde besøgende, hvis folk alligevel bare render og ser meta-niche-bands i hipstervenligt format? Og som både Scorpions og Cooper beviste i år, så virkede det såmænd. Førstnævnte trak den hjem på charme, nostalgi og hits; sidstnævnte leverede det mest underholdende show, Copenhell vel nogensinde har lagt scene til.

Det har dog muligvis været Black Sabbath, der har været talt mest om, og det er med al tænkelig god grund. Når verdens mest betydningsfulde og legendariske metalband giver afskedskoncert i landet, så er der ganske enkelt mødepligt for enhver, der nogensinde har nikket i takt til “Iron Man”. Og at denne koncert skulle foregå på Copenhell er et privilegium, som Jeppe Nissen vil kunne smile over på sit dødsleje. Bill Ward deltog ikke, og Ozzy synger som en tonedøv brøleabe. Men Sabbath gav en dejlig tur ned ad Memory Lane for størstedelen af Copenhells mest massive publikumsskare nogensinde - og en grundig Heavy Metal 101 for den overraskende store mængde børn, der var med i år. (Den slags elementer bør efter min mening ellers holdes i privaten, men det er dejligt at se, hvordan metallen både går i arv og kan appellere til den næste generation. Samt at folk efterhånden godt har indset, at det hele slet ikke er så vildt og farligt, som visse ignorante udenforstående vil påstå.)

At regne Megadeth for et hovednavn finder jeg dog måske lidt spøjst. Men de leverede varen som altid, og de hører jo nok til den type bands, der er fremtidens hovednavne, når de ældste titaner har gjort Sabbath følgeskab. King Diamond levede dog op til sit navn og viste klare tegn på, at det hér med at blive pensionsmoden godt kunne tage sin tid for enkelte titaners vedkommende.

Jeg håber, at Rival Sons med tiden vil kunne opnå status som hovednavn, da de viste sig at være et af få bands på Copenhell i år, der har potentiale dertil. Jeg har aldrig set nogen lignende synergi mellem rendyrket rockenergi og professionalisme. Og at gå fra deres fremragende opvisning til en ligeså god af slagsen med Decapitated siger noget om, hvilken bredde der er plads til på Copenhell. (Når altså de vigtigste kriterier for hovednavne er indfriet, jf. indledningen.)

Red Warszawa endte med at give årets fest. En bedrift jeg ellers havde spået skulle begås af Dropkick Murphys, der dog fik spillet så bravt op til dans, som de nu kunne i den bagende sol, og inden de fleste endnu var blevet ordentligt berusede. Samme type omstændigheder udfordrede også I’ll Be Damned, som dog heller ingenlunde lod sig kue mere, end at de stadig kunne levere den vanlige vare til den vanlige skare. For tidligt til fællessang var det aldeles heller ikke i tilfældet Blind Guardian, som efter 22 års ventetid gæstede Danmark for kun anden gang med et sæt, der omstændighederne taget i betragtning var alt for kort, omend dejligt klassikerspækket.

Trivium og Shinedown holdt gymnasiefest. Entombed A.D. og Abbath buldrede derudaf. Sidstnævnte endda to gange; anden gang i Motörhead-tribute-bandet Bömbers, som spillede i en brandert, der havde gjort Lemmy stolt, men dermed til gengæld leverede numrene så katastrofalt, at han må have roteret i graven. Clawfinger var gode for en nostalgioplevelse, som man muligvis skulle være født i første halvdel af 80’erne for ikke at ryste på hovedet af. Og så fik vi årets ud-af-boksen-oplevelse i form af det stjernespækkede projekt Gutterdämmerung: En kunstfilm castet med prominente medvirkende fra store dele af den verdenskendte metal- og rockscene samt et liveudført soundtrack bestående af hits fra samme. Aparte, men underholdende og interessant.

Noget, som Copenhell skal have ekstra meget ros for i år, er lyden. Jeg har hermed - for muligvis første gang i mit liv - været til en festival, hvor lyden var klar, tydelig og konsistent til samtlige de koncerter, jeg så. Efter et par særdeles vindblæste affærer til bl.a. Behemoth og Triptykon i 2014 er det en kærkommen opgradering af forholdene. Men det er mere end bare dét, for det virker, som om Copenhell har investeret i noget nær verdens mest professionelle lydmænd. Hvad end der er sket, har det i hvert fald virket. Derudover er det skønt at få Helvíti-scenen forlænget med en catwalk. Jeg ville have elsket at se den i brug under Iron Maiden, Twisted Sister eller D-A-D forrige år. Og så skulle jeg i øvrigt takke fra mine ankler for endelig at kunne komme bagom Pandæmonium til det nye bodområde Styx ved siden af Hades, så man ikke skal gå hele vejen over festivalpladsen hver gang.

Copenhell er virkelig blevet omfattende. Udover de bands, jeg ikke fik set, fik jeg heller ikke prøvet andre af de mange spisesteder end Big Bad Wolf, hvis stegt flæsk med kartofler og persillesovs vel efterhånden er berømt selv udenfor Copenhell-kredse. Til gengæld fik jeg en glimrende japansk whisky og et par Lottrup Pale Ale i whisky- og vinbaren på Dokken-området. - Som dog meget gerne må installere et klimaanlæg og dermed tage toppen af den værste saunastemning.

Derudover fik jeg kun kastet et overfladisk blik på Mediemuseets foto-, pladecover- og lyrik-udstilling, Steelborn and Forged in Concrete. Jeg fik slet ikke set Full Metal Jackets-udstillingen af den i metalregi kendte amerikanske fotograf Peter Beste, der i denne omgang har kastet sig over vores battleveste som motiv. Til gengæld fik jeg foreviget min egen vest i boden hos det nyligt åbnede RagnaRock - Museet for Pop, Rock og Ungdomskultur - en ganske indlysende samarbejdspartner for Copenhell, som jeg håber, kommer til at lave lignende projekter på festivalen fremover.

Det blev heller ikke i år, jeg prøvede det dersens Smadreland. Og Copenhells notoriske Biergarten, som nu er vokset til tremasters skonnertstørrelse, fik jeg heller ikke besøgt mere end et par hurtige gange ind-og-ud, som man siger. Dette kan dog skyldes, at Bodega Tutten har overtaget det gamle Biergarten-telt, der nu pludselig virker helt småt og hyggeligt. Hér kan man tale og høre hinanden, og hér kan man få så’n en H.C. Andersen-øl, så branderten pludselig bliver pengene værd.

Et af mine store kritikpunkter til Copenhell er nemlig fortsat ølpriserne. “Jamen-sådan-er-festivalpriser-og-de-skal-have-det-til-at-gå-op-med-økonomien” og bla, bla, bla. Overpriser er overpriser. +100 kr./liter for Royal er alt, alt for meget, ligemeget hvor i verden man befinder sig. Og det kan ikke passe, at man skal give TRES kr. for en øl, der normalt fås i håndkøb til TOLV kr. i Netto, bare fordi man er på en bestemt side af et hegn. Så må I sgu få Trooper eller Chimay på programmet!

En anden ting er vejret, - hvad festivalledelsen jo til gengæld ikke kan gøre så meget ved. Der har været dejligt meget varme og solskin, og jeg er blevet dejligt bagt på armene og i skallen. Men jeg hader regn, og jeg hader at bo i et land, hvor det skal regne i en periode, der skulle forestille at være “sommer”. Rend mig i røven; jeg flytter fandme til Spanien.

Nå. Men tror I, jeg har tænkt mig at give Copenhell 2016 en tilnærmelsesvist ringe samlet karakter?

Var I der?, kunne jeg måske også spørge. Fornemmede I bassens svingninger i næseborene og riffs’enes rykken i nakkehvirvlerne? Mærkede I varmen fra ildkanonerne? Lod I kroppen køle indefra af fadøl efter fadøl? Brugte I også alt for mange penge? Blev I hæse, fordi I skrålede med på “Poison”, “N.I.B” og “Rock You Like a Hurricane”? Krammede I den ene glade ven efter den anden? Oplevede I stemningen? - Den særlige Copenhell-stemning, som der er sagt og skrevet så meget om, at jeg knapt tør nævne den af frygt for at blive kaldt et plagiat af nogen.

Hvis du kan svare ja til bare et par af disse spørgsmål, kære læser, så vil du - ligesom jeg - fandengaleme på Copenhell igen.

Vi ses på Danmarks fedeste festival i 2017.

 

 

Liste over hele vores dækning af Copenhell 2016! 

  • HELHORSE_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • HELHORSE_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • TRIBULATION_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet fra Copenhell 2016!

Læs mere...

Black Sabbath - Copenhell 2016

Black Sabbath, mand. Bandet der vidt og bredt er anerkendt som dem, der - omend uvildigt - lagde langt størstedelen af fundamentet til dét, der senere skulle blive berømt og berygtet under navnet heavy metal. Og desuden bandet som stadig står for at have leveret overtegnedes bedste koncertoplevelse nogensinde. - Tænk engang at det er præcis 18 år siden nu i aften.

Siden da har jeg set Ozzy og Heaven and Hell en lille håndfuld gange hver, og Sabbath en enkelt gang. Jeg udeblev bevidst fra deres koncert i Forum 2013, da jeg i mellemtiden netop var blevet klar over, at Ozzy nemt kan have off-dage, hvor han lige knapt når det nedre niveau af rådden vokal, der synes at kendetegne Vince Neil nu om stunder. (I øvrigt tankevækkende at Mötley Crüe også har kastet håndklædet i ringen). Således har jeg prøvet at forvente mig så lidt som muligt af dette mit definitivt sidste gensyn med Black Sabbath.

Alligevel er det svært at holde gejsten nede, da en ensom dommedagsklokke begynder at kime, og Birminghams største legender sætter fra med det ikoniske titelnummer fra deres selvbetitlede, 46-årige debutplade. Stemningen er decideret andægtig. Der har aldrig befundet sig så mange mennesker på Copenhell til én koncert før, og de har aldrig før været så stille, som da verset sætter ind.

Desværre fornemmes det fra Ozzys første par strofer, at vi nok bør forlade os på en koncert, hvor vore egne stemmer og tilgivende branderter hånd i hånd med de andre bandmedlemmer trækker det tungeste læs. Manden synger simpelthen ubehjælpeligt falsk. Og hvis man påstår andet, kan man evt. se nogle af de amatøroptagelser, som det på godt og ondt er blevet så rasende populært at dele på YouTube i de senere år. Det er især to af sættets største overraskelser, der er slemme. I verset i “After Forever” ligger Ozzy ca. en hel tone under melodien; i en ellers forrygende “Into the Void” er det ca. en halv.

Men sættet, mand. Sangene. Riffs’ene. De elementer, der har gjort metal til det monster, det stadig er i dag. Det udspiller sig lige hér for øjnene af mig, og ligeså tamt som Ozzy ellers kvækker sig igennem selve metallens DNA, har jeg stadig en idé om, at ingen begejstret reaktion overhovedet er tilstrækkelig. Jeg nyder det i så fulde drag, jeg nu engang kan. Det ER trods alt sidste chance.

Men det er bestemt heller ikke fordi, Black Sabbath mangler forløsende elementer. Tony Iommi - selve metalriffets gudfar - er rødglødende. Mandens feeling og unikke sans for melodier er alle tiders mest hædrede guitarikoner værdige. Hver gang, jeg har set Iommi live, er det kommet bag på mig, hvor overset en guitarist han egentlig er uden for metalkredse, og i aften er ingen undtagelse. Desuden gjalder også Geezer Butlers mindst lige så unikt melodiske basspil tydeligt ud over forsamlingen. - Det går endnu tydeligere igennem hér end på studieoptagelserne.

I det hele taget er der gjort rigtig meget ud af, at lyden skal klinge ligesom dengang i 70’ernes første halvdel, hvor man stadig producerede musik, så hvert enkelt instrument rent faktisk kunne høres. Derudover piftes også “Snowblind” op af et mellotron-klingende strygertema, der sammen med storskærmenes psykedeliske farvefilter yderligere indikerer, i hvilken tidsalder bandet havde sine ungdomsår.

Det er dog især trommerne, der overrasker - på alle tænkelige fronter. Sandt at sige havde jeg slet ikke tjekket, hvilken trommeslager, som ikke var Bill Ward, bandet havde hevet med på touren. For selvom min bedste koncertoplevelse nogensinde var med line-up’et Osbourne, Iommi, Butler og Vinny Appice, har jeg set skævt til hele denne afskedsgendannelse, siden Ward kundgjorde, at han ikke kunne tillade sig overfor sig selv at deltage grundet uretfærdig fordeling af midlerne. Det er bittert; det er uværdigt; og mange af de implicerede burde fandeme skamme sig indtil graven over ikke at have gået den ekstra mil og løst det.

Men så meget desto mere får Tommy Clufetos’ formidable tøndelir mig til nær at glemme Bill Ward. Jovist, manden har meritter hos både Alice Cooper, Rob Zombie, Ted Nugent og Ozzy. Men stadigvæk. Én ting er, at der er kælet for lyden på hvert eneste dyreskind og hvert eneste bækken. En anden ting er, at mandens fuldskæg og pandebåndsopsatte, brune lokker får ham til at ligne Bill Ward i dennes velmagtsdage. Den tredje er, at han spiller som nogen, der er taget direkte ud af selvsamme periode. - Bare vildere. Clufetos emulerer Wards klassiske, jazzede spillestil til noget så langt over en topkarakter, at hele førnævnte fadæse i en lykkelig 1,5 time næsten er tilgivet. Det høres naturligvis i en dundrende “War Pigs”, men også i en flere minutter lang solo over “Rat Salad”, der flere gange ser mig samle underkæben op fra Refshaleøens betongrund. For ind i Helvede (!) da.

… Og så er der gamle mormor Ozzy, hvis klassiske madman-image kun i enkelte sekunder skinner igennem. Og det er måske også godt det samme. Manden klamrer sig til mikrofonstativet og synger som en røv, der er træt af at skide. Men han er stadig uimodståeligt kær, og vi elsker ham lige så højt, som han gang på gang annoncerer, at han elsker os. Det er meget muligt, at den kører på autopilot; jeg er ganske ligeglad. Hvis der er et menneske her i verden, som jeg bare har lyst til at give et inderligt, kærligt, og velment kram, så er det John Michael Osbourne. Og det er sgu ikke kun fordi, han lige er blevet skilt fra hende pulverheksen. - Ja, det har oftest været på trods af hende.

Heldigvis går det knapt så grelt for The Ozz senere hen i sættet. Og ydermere er jeg omgivet af 20.000 dybt taknemmelige headbangere, som allesammen har glædet sig til at give Sabbath al den support, den kan trække. Førnævnte “War Pigs” og den lige så klassiske “N.I.B.” kunne ikke have gået renere ind, og “Iron Man” overgår hermed forrige års “Fear of the Dark” som den mest voluminøse fællessang, Copenhell nogensinde har lagt hus til.

Desuden er jeg, som Steffen Brandt ville have sagt det, nærmest lykkelig over at den mesterlige “Behind the Wall of Sleep” atter har fundet vej ind i sættet. Er det Sabbaths mest oversete nummer? Ja, det er det faktisk. Til gengæld fatter jeg ikke, hvorfor vi partout skal trækkes med “Dirty Women”, der er lige så evigt middelmådig, som dén “Technical Ecstasy” (1976), den er taget fra.

Black Sabbaths bedste albums er de seks første, og det kan langt de fleste mennesker heldigvis også godt høre. Og det har med dét at gøre, at “Children of the Grave” får lov at tonse hovedsættet af, og at en indlysende “Paranoid” bliver et forrygende ekstranummer.

Det er umuligt at formulere denne anmeldelse på en måde, der yder retfærdighed til det faktum, at Copenhell huser Black Sabbaths sidste optræden på dansk jord nogensinde. Og lige så svært er det at runde den af. Forrige år var Iron Maiden og især Twisted Sister gigantiske og fandme historiske bookinger for festivalen. Med Black Sabbath kan Jeppe Nissen og co. føre endnu en af slagsen til CV’et. Det er vi mange, der er taknemmelige for, ligemeget hvor håbløst Ozzy nu engang er endt med at synge, og ligemeget om Bill Ward deltog eller ej. Når musik er så langtidsholdbar som Sabbaths, kan den trods alt tåle en hel del.

 

Liste over hele vores dækning af Copenhell 2016!

  • BERSÆRK_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • BERSÆRK_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • BERSÆRK_3
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet fra Copenhell 2016!

Læs mere...

Scorpions, Amon Amarth m.fl. på Copenhell 2016

Copenhell kunne i dag præsentere endnu en af årets headlinere, nemlig Scorpions. Samtidig offentliggøres også Amon Amarth, Abbath, Entombed A.D og yderlige 10 bands til sommerens store metal fest på Refshaleøen.

Her har du Copenhell’s offentliggørelse:
”SCORPIONS optræder som hovednavn, AMON AMARTH vender tilbage til Refshaleøen, og 12 yderligere bands spiller på COPENHELL 2016 til sommer.

COPENHELL 2016 bliver rock- og metalveteranernes helt store hædersparade, når kæmpestore navne som BLACK SABBATH, ALICE COOPER, KING DIAMOND og MEGADETH får selskab af heavyrockens måske allervigtigste navn nogensinde – SCORPIONS! De tyske rockrebeller er netop nu i gang med deres 50-års jubilæumsturné, som allerede fra starten har høstet kolossal ros blandt musikanmeldere og koncertgæster på den anden side af Atlanten. Det bliver ganske enkelt ikke meget større for fans af klassisk heavyrock, når “Rock You Like A Hurricane”, “Dynamite” og et væld af andre megahits gjalder ud over København til sommer!

Det er også en stor fornøjelse at præsentere et af de mest efterspurgte navne til COPENHELL 2016 – AMON AMARTH! Svenskernes forrygende koncert på Refshaleøen for tre år siden var en folkefest uden lige, og de står atter en gang klar til at drage på plyndringstogt blandt publikum med deres stemningsfulde vikingemetal!

Norge står for et af festivalens andre store nye navne, når ABBATH besøger os for at levere deres dundrende tunge og groovy black metal. Alter Bridge-guitaristen Mark Tremontis soloprojekt TREMONTI spiller en effektiv cocktail af rock og thrash- og speedmetal, mens svenske ENTOMBED A.D. er garant for rendyrket, brutal dødsmetal.

Den tyske trio KADAVAR spiller psykedelisk retro-syrerock og proto-metal, der leder tankerne direkte tilbage på 1970’ernes store navne. De svenske mørkmænd fra TRIBULATION præsenterer deres særegne blanding af doom, black metal og progressiv heavyrock, mens DARK FUNERAL opstiller en mur af barberbladsskarpe riffs og dundrende trommer med deres brutale og blasfemiske black metal.

Kan Lækre Jens og de andre tosser fra RED WARSZAWA overgå deres kaoskoncert fra sidste år, når publikum får chancen for at opleve dem igen på COPENHELL 2016? Sikkert ikke – men det bliver uden tvivl en stor oplevelse alligevel! Forvent derudover rene mareridtskoncerter, når danske REDWOOD HILL skruer op for deres rå og beskidte post-black metal, mens det britiske doom-band WITH THE DEAD overfalder publikum med en sjæleknusende bredside af rendyrket depression og ondskab.

Det amerikanske thrash-band HAVOK supplerer med hård thrash, mens GRUSOMs hårde retro-riffs og I’LL BE DAMNEDs fandenivoldske revolutionsrock runder den danske tilstedeværelse på COPENHELL 2016 flot af!

Med alle hovednavnene og langt de fleste af COPENHELL 2016-plakatens bands på plads er fundamentet til Nordens vildeste rock- og metalfestival lagt med et øresønderrivende brag. Det bliver tre uforglemmelige dage i selskab med både legendariske stjerner og spændende nye navne – og ikke mindst verdens bedste publikum!

Lørdagsbilletter til COPENHELL 2016 er udsolgt, men der kan stadig købes endagsbilletter til torsdag og fredag og partoutbilletter til alle festivalens tre dage på Billetnet.dk.”

Læs mere...

King Diamond vender hjem til Copenhell

  • Udgivet i Nyheder

Copenhell siger god jul med fire nye navne til 2016-plakaten: Den danske metallegende King Diamond, Decapitated, Blind Guardian og Beartooth!

Copenhell skriver:
”Det bliver en perfekt uhellig treenighed, der vil sprede deres musikalske mørke ud over hele Refshaleøen til sommer, når BLACK SABBATH og ALICE COOPER får selskab af legendariske KING DIAMOND. Bandet spiller for første – og muligvis sidste – gang hele deres ikoniske ”Abigail”-album på dansk grund og kalder selv deres kommende COPENHELL 2016-optræden for deres mest ambitiøse og dramatiske horror-produktion til dato. Vi tør godt garantere publikum en fuldstændigt uforglemmelig oplevelse!

Polske DECAPITATED har også sluttet sig til plakaten og vil levere knusende hård og teknisk overlegen dødsmetal. Bandet er tilbage for fuld kraft efter den tragiske trafikulykke i 2007, der berøvede det for to medlemmer, og har formået at skabe en helt ny lyd, der rummer både deres gamle dyder og ny inspiration – og som stadig føles som at blive kørt over af en damptromle.

Den tyske metalbastion BLIND GUARDIAN supplerer med fænomenal speed- og power-metal. De gamle veteraner har lige siden midten af firserne opbygget en kæmpestor og dedikeret fanskare, og der vil med garanti ikke være et øje tørt blandt deres diehard-fans ved udsigten til at opleve dem på dansk grund.

Populære BEARTOOTH runder af med brutal, adrenalinpumpende metalcore, der er som skabt til uhæmmet vilde moshpits. Hvis ikke de musikalske øretæver er hårde nok, kan de blå mærker uden tvivl mærkes bagefter!

Med under halvdelen af alle festivalens bands offentliggjort før jul er COPENHELL 2016 allerede nu den perfekte musikfest for fans af alle de hårde genrer, som vil opleve både kendte og populære favoritter og blive overrasket af helt nye bands.”

 

Copenhell løber af stablen den 23. til 25. juni og finder som altid sted på Refshaleøen i København.

Læs mere...

12 nye navne offentliggjort på Copenhell 2016

  • Udgivet i Nyheder

12 nye bands er i dag offentliggjort til at spille sammen med Black Sabbath på Copenhell 2016. Her er blevet plads til alt fra punkrock til rapmetal.

De største tilføjelser i programmet må være Alice Cooper og Megadeth. Et program som også vil bestå af spændende og legendariske bands som Dropkick Murphys, Converge og Clawfinger.

Copenhell skriver følgende:
”Det første hårde slag med hammeren på ambolten var BLACK SABBATH, som skabte den bedste billetsalgsstart i hele COPENHELLs historie. Nu slår det for alvor gnister med frigivelsen af endagsbilletter og 12 nye, rødglødende bands offentliggjort til COPENHELL 2016.

Direkte fra den brandvarme smedje kommer den kontroversielle shock-rocker ALICE COOPER, som vil piske publikum med en kæde af klassiske hits og indhylle alt og alle i sit dystopiske, brutale musikunivers fyldt med mareridt, blod og seriemordere. Der er statsgaranti for underholdning i absolut topklasse lige fra det sekund, hvor dette kæmpestore musikikon træder ind på scenen!

De populære thrash-konger MEGADETH vil starte en regulær musikalsk slåskamp med deres tordnende trommer, rasende riffs og vilde sange om død og ødelæggelse. Bandet spillede på den første COPENHELL-festival i 2010, men måtte desværre aflyse deres koncert i 2014, så de er nu klar til et kolossalt comeback på Refshaleøen!

DROPKICK MURPHYS drager ud på deres 20-års jubilæumsturné i 2016, og deres hidsige keltiske punkrock vil fælde folk på stribe. Det nye retrorock-brag RIVAL SONS og Mötley Crue-bassisten Nikki Sixx’ hardrock-band SIXX:AM vil levere en hård 1-2-kombination til kæben og mellemgulvet – efterfulgt af en solid lige højre fra hardcore-pionererne CONVERGE. Hvis nogen stadig står op efter dén omgang, står provokatørerne fra CLAWFINGER klar til at sende dem til fuld tælling med deres slagkraftige rap-metal.

EPICA, der aldrig før har spillet i Danmark, supplerer med stemningsfuld symfonisk metal, mens danske HELHORSE spiller en vis legemsdel ud af bukserne – denne gang på Hades-scenen, så alle får mulighed for at opleve bandets forrygende blanding af sludge-metal og rock’n’roll. NORMA JEAN og AUGUST BURNS RED står for festivalens hårdtslående og altid populære metalcore-indslag, og endelig kan publikum opleve progressiv avantgarde-metal fra MONUMENTS.

Med de første 13 bands på plakaten understreger COPENHELL 2016 for alvor festivalens målsætning om at favne bredt i de hårde genrer med et komplekst og interessant musikprogram, hvor nostalgi og innovation går hånd i hånd. Husk, at det her blot er begyndelsen – mange flere bands følger!”

Læs mere...

Black Sabbath indtager Copenhell 2016

  • Udgivet i Nyheder

De legendariske metalmestre runder Refshaleøen på deres afskedsturné til næste år.

Copenhell skriver:
”Det er ren metalpoesi, når BLACK SABBATH besøger COPENHELL 2016. De britiske legender skabte deres lyd blandt Birminghams enorme, larmende stålværker, og det er kun passende, at deres afskedsturné sender dem til København, hvor deres uforgængelige musik for sidste gang nogensinde vil genlyde ud over betonpladsen ved siden af B&W-værftets gamle haller på Refshaleøen.

For næsten 50 år siden opfandt BLACK SABBATH en helt ny musikgenre, da de kompromisløst insisterede på deres hårde musik i en tid, hvor de andre var mest optagede af rock. Først hørtes lyden af regn. Så kom tordenskraldene. En klokke ringede i det fjerne. Og så landede det tonstunge riff, der fik jorden til at skælve og en hel musikverden til at måbe. De britiske mørkemænd skrev historie med deres nye tunge toner og har konstant genopfundet sig selv og deres lyd i skiftende konstellationer siden dengang. Et utal af bands er gennem tiden blevet inspireret af deres musik, og de kan med rette kalde sig skaberne af heavy metal.

Med en turbulent rock'n'roll-historie bag sig kan tre af BLACK SABBATHS fire originale medlemmer til næste år afslutte den fantastiske fortælling om de britiske teenagere, der trodsede en hel verden med deres nyskabende musik: Manden med de ikoniske riffs, Tony Iommi; bassisten over dem alle, Geezer Butler; og ikke mindst selveste mørkets fyrste, Ozzy Osbourne. Det tidligere Rob Zombie-medlem Tommy Clufetos bestyrer trommerne med hård hånd.

BLACK SABBATH er et af de største hovednavne, en rock- og metalfestival kan håbe på, og en kæmpestor nyhed for COPENHELL. Det bliver en fuldstændigt uforglemmelig oplevelse, når disse levende legender for sidste gang spiller nogle af de mest mindeværdige metalnumre nogensinde på "The End"-turnéen. Der vil ikke være et øje tørt på hele festivalpladsen, når udødelige klassikere som “Black Sabbath”, “Paranoid”, “Iron Man” og “War Pigs” tordner ud i den københavnske sommerluft på festivalens sidste aften – lørdag den 25. juni 2016 –mens COPENHELL-publikummet giver mægtige BLACK SABBATH den afsked, de fortjener.

Billetsalget til COPENHELL 2016 går i gang kl. 10:00 den 6. oktober – gå ikke glip af tre vilde dage med over 40 hårde rock- og metalbands!”

 

Læs mere...

Metal legender giver show i Vega

Nogle af de største metalnavne bliver forenet, når Metal All Stars gæster Vega 10. december.

Stjerner fra nogle af de største metalbands som Black Sabbath, Ozzy Osbourne, Black Label Society og Dream Theater drager på en enestående turné sammen og rammer Store Vega 10. december. Der vil løbende blive tilføjet nye artister til line-uppet, der indtil videre ser således ud:

Zakk Wylde (Black Label Society)
James LaBrie (Dream Theater)
Geoff Tate (formerly of Queensryche)
Joey Belladonna (Anthrax)
Cronos (Venom)
Dave Ellefson (Megadeth)
Chuck Billy (Testament)
Ross the Boss (Manowar)
Carmine Appice (Vanilla Fudge, Rod Stewart)
Vinny Appice (Dio, Black Sabbath)
Gus G (Ozzy Osbourne)
Blasko (Ozzy Osbourne)
Kobra Paige (Kobra And The Lotus)

 

Metal All Stars giver fans af metal mulighed for at opleve genrens største legender sammen i et 3 timers hårdtslående show. Det er sjældent at sådan et stjernehold er samlet på én tour og deler én scene, hvor de største klassikere vil blive spillet af forskellige bandkonstellationer. Nu er det de danske headbangeres tur til at få en dosis metal på en enkelt aften, når Metal All Stars lægger vejen forbi Danmark.

 

Billetsalget er startet og kan købes for 395,- + gebyr på Billetlugen.dk

Læs mere...

Afsted til Hellfest 2014

Festivalsæsonen nærmer sig drastisk og der er mange fede oplevelser i vente både herhjemme og i udlandet.

Og det er netop udlandet vi skal kigge på i denne omgang, nemlig årets Hellfest Open Air i Frankrig, som år efter år præsenterer imponerende line-up.

Og i år er ingen undtagelse med hovednavne som Black Sabbath, Iron Maiden, Aerosmith, Slayer, Avenged Sevenfold, Soundgarden, Megadeth og mange mange flere fantastiske navne.

 

Revolution Music’s trofaste fotograf Henrik Moberg vil i år drage til Frankrig for at dække denne fantastiske festival (vi arbejder pt. på at få sendt en anmelder med også). Henrik har skrevet lidt om sinetanker omkring Hellfest:

 

Avenged Sevenfold - Hail To The King

 

”Da jeg så Hellfests lineup til festivalen i år, troede jeg det var en ønskeliste fra fansene. Ingen festival kunne formå at få så mange rigtig fede navne på programmet. Der tog jeg grueligt fejl. Hellfest 2014 bliver et festfyrværkeri af dimensioner, hvor 130.000 vil svælge i den ene fantastiske oplevelse efter den anden. Derfor skal Hellfest i Clisson ved Nantes i Frankrig besøges i år. Det er intet mindre end et overflødighedshorn af metallens store navne fra de sidste fem årtier.

 

Iron Maiden Wasted Years

 

Festivalen startede ellers under mere ydmyge forhold i 2002 under navnet Fury Fest som en indendørs festival med 400 besøgende. I 2006 skiftede festivalen navn til Hellfest, og var blevet en tredages udendørs festival med to scener. Hovednavnene i 2006 var Motörhead, Dead Kennedys, Opeth, Celtic Frost, Arch Enemy m.m. 22.000 købte billet til festivalen. Siden da er festivalen vokset støt til seks scener og de 130.000 besøgende, der forventes i år.

 

Soundgarden - Been Away Too Long

 

Det er et fænomenalt lineup Hellfest præsterer i år. Hovednavnene er Iron Maiden, Aerosmith, Deep Purple, Black Sabbath, Megadeth, Status Quo, Slayer, Soundgarden m.fl. Derudover er der masser af andre store navne på de seks scener, der, når festivalen er ovre, har huset mere end 150 bands. Det bliver et puslespil at få de tre dages udbud af den hårde musik til at gå op i en højere enhed, hvor der også bliver plads til at køle halsen, spise og få sovet en smule. Det bliver en hæsblæsende oplevelse, der næppe kan blive overgået, og som for altid vil stå som en suveræn oplevelse i rækken af festivals, du har oplevet.

Håber vi ses dernede. Måske der er basis for en danskerlejr?”

 

Black Sabbath - End of the Beginning

Læs mere...

Redaktionens Top 10 - 2013

Endnu et år er gået og tusindvis af nye udgivelser er at finde hos din pladepusher.

Revolution Music består af en redaktion med vidt forskellige baggrunde og meget bred musik smag, hvilket er soleklart nå du nedenfor går igennem redaktionsmedlemmernes mange lister.

Men der er dog en række genganger og derfor må vi også konkludere at udgivelser som Artillery’s ”Legions”, Black Sabbath’s ”13”, Death Angel’s ”The Dream Calls For Blood”, Orchid’s ”The Mouths Of Madness” og Helhorse’s ”Oh Death” er blandt årets absolut bedste, og årets absolutte sværvægter må være, Satyricon’s selvbetitlede album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed