fbpx

Lamb Of God - Killadelphia

Lamb Of God - Killadelphia

Fuck yes! Har sagt det før og det skal siges igen; Lamb Of God er det fedeste amerikanske metalband siden Pantera, ikke så meget pis – sådan er det bare. Og hvis folk ikke allerede kender til sydstats-metallerne Lamb Of God endnu, er denne DVD uden tvivl den perfekte præsentation af samme. Det er med stor fornøjelse man følger herrerne; Randal Blythe, John Campell, Mark Morton og brødrene Chris og Willie Adler – og deres fuldmands-attitude på vejen rundt i Amerika og England i kølvandet på monsteralbummet 'Ashes Of The Wake'. Der bliver drukket, festet og en regulær slåskamp mellem Morton og Blythe bryder ud da bandet besøger England. Dette viser bandet fra en hudløs ærlig side, da de personlige interviews af de fem medlemmer, kommenterer slagets gang. Det er fedt at se hvordan de fem drenge(bonde)røve klarer situationen og dagen efter bare er ”Hæhæ- Dude, I can't remember a fucking thing – did you punch me out” og ”Look at this fucking eye you gave me” og alt er godt igen og der kan igen festes og spilles metal – hvilket uden tvivl er det som Lamb Of God står for. Det er forfriskende at opleve et band som ikke bare siger, men også gennefører stilen med ”We just want to play metal and drink beers” og så ikke så meget andet pjat. Bandet har en del år i rygsækken og en række mere eller mindre selvfinansierede demo'er, promo'er og Ep'er på bagen – det første af slagsen under navnet ”Burn The Preist”.

Selve DVD'en foregår mens man, sang for sang, oplever en koncert optaget i Philadelphia og denne demonstrerer perfekt hvad det hele handler om: metal! Bandet ligger stærkt ud med den vold fede ”Laid to Rest” og spiller denne så tight at enhver tvivler kan gå hjem og pisse i sengen! I det hele taget imponerer bandet med deres live show som bærer præg af et kæmpe overskud og er fantastisk godt leveret af de fire musikere – frontmand Blythe er en fantastisk metal-vokalist og en karismatisk personlighed, som koncerten igennem har hele publikum i sin hule, onde hånd. Manden vælter rundt på scene, som en fuld svensker og stagediver og formår at holde liv i hele bandet – showet igennem. Vold fede sange som ”Now You've Got Something To Die For”, ”Hourglass”, “Pariah” og “Black Label” trækker tilskuerne gennem en hitparade af moderne metalklassikere og man forbløffes over hvor fede disse præsenteres live.

DVD'en byder foruden denne koncert, som før nævnt, også på en masse lækker ”vulgar-videos” backstage hørm, med druk og morsomme indfald fra bandet. De fem herrer er vidt forskellige og en fed feature er hvor hvert bandmedlem præsenteres, dette gøres de af bandmedlemmerne, crew og en vis merchandise sælger som ikke rigtig bryder sig om nogen i bandet. Der er tips fra bandet angående de forskellige riffs og tromme fills og i det hele taget sidder man med en rigtig fed og gennemarbejdet DVD-udgivelse, som præsenterer èn for det fedeste amerikanske metalband på scenen lige nu. Lamb of God er uden skyggen af tvivl definitionen af TRUE AMERICAN 'FUCKING' METAL og sådan er det! Slut!

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Lamb Of God
  • DVD titel: Killadelphia
  • Karakter: Karakter: 6.0
  • Pladeselskab: Epic Records
  • Genre: Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.