fbpx

God Forbid - Beneath The Scars of Glory and Progression

God Forbid - Beneath The Scars of Glory and Progression

Efter at have udgivet 5 albums er det nu blevet tid for God Forbid at prøve noget nyt; derfor har også de kastet sig over DVD-mediet. Den foreliggende DVD består at 2 hoveddele: Den første del er en koncertoptagelse med gruppen fra Starland Ballroom i dens hjemby Sayreville, New Jersey. Den anden del er musikvideoer, hvor gruppen har samlet 6 af slagsen.
På forhånd kender jeg ikke noget til bandets musik, så der er ikke andet at gøre end at smide skiven i afspilleren og læne sig tilbage.

Koncerten viser et meget veloplagt band, der fra starten arbejder meget hårdt for at lave et godt show på hjemmebane. Der er hele tiden bevægelse på scenen, og både forsangeren Bryon Davis og de 4 andre musikere har en rigtig go’ kontakt til publikum.
Musikken er Melodisk Death Metal, hvor de mange guitarsoli suppleres med udmærkede baggrundsvokaler. Der arbejdes generelt i et pænt højt tempo, så det er ikke energi, der mangler! I nogle numre er der indbygget mange breaks, hvilket giver et mere Metalcore-agtigt udtryk.

Efter en go’ times tid i selskab med denne DVD føler jeg mig godt underholdt. God Forbid gør rigtig go’ reklame for sine liveoptrædender, og hvis disse holder samme standard som her, er de bestemt værd at overveje, hvis de kommer til landet. Musikvideoerne er af almindelig gennemsnitlig kvalitet; de er ikke udgivelsens hovedattraktion, men skal mere ses som en bonus.

Tracklist:
1. Force Fed
2. Chains Of Humanity
3. Divide My Destiny
4. Go Your Own Way
5. Anti-Hero/ Better Days
6. The Lonely Dead
7. Reject The Sickness
8. Gone Forever
9. Broken Promise
10. To The Fallen Hero
11. The End of The World
12. Crucify Your Beliefs

Samlet spilletid: 66:13


Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: God Forbid
  • DVD titel: Beneath The Scars of Glory and Progression
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Century Media Records / EMI
  • Samarbejdspartner: EMI
  • Genre: Death Metal, Melodic, Metalcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.