fbpx

Tomorrow Comes The Wolves - Love Is The Law

Tomorrow Comes The Wolves - Love Is The Law

Det her er oldschool, sådan rigtig oldschool. Det er punkrock fra tiden før jammerlige bands som Blink 182 og Good Charlotte med flere ødelagde folks opfattelse af denne genre. Dét her har den der helt rigtig følelse af protest, mistro overfor omverdenen og fandenivoldskhed. Kvartetten Tomorrow Comes the Wolves er fra Dudley i England og de spiller hårdt og hurtigt fra start til slut. Bandet har tidligere udgivet en ep, der blev fuldstændig udsolgt. Nu er de klar med endnu en, ”Love Is The Law”.

Det er 4 hårdtpumpede numre – og en lille intro – der bliver serveret her. Og dermed er det meget det samme udtryk, der går igen….og igen. Ep’ens første nummer efter introen, ”Torn Thin”, starter uden omsvøb, uden så meget pis, det er eksplosivt og har rigtig god energi. ”Oxblood” får med lidt fede temposkift og lidt markante guitarriffs sørget for at skille sig ud og gøre sig interessant, og det fremstår langt stærkere og mere sammenhængende end resten af numrene. Mit absolutte yndlingsnummer må være ”Gentle As Blood” der desværre kun varer 1 minut og 22 sekunder. Det oser så meget af rejst langemand og vrede, men på den helt rigtige måde. ”Lover’s Eyes” bæres af bassen, der giver det en rigtig lækker ”feel”. Som gammel bassist synes jeg det er super fedt at høre på, for det beviser det, som jeg lærte; at bas ikke behøver være kompliceret for at være effektfuldt. Det er synd at de fire numre, som er kommet med på den her ep, er fire numre der minder så meget om hinanden. Om det er fordi det rent faktisk bare er det, bandet har at byde på, eller om det er fordi de ikke har været helt omhyggelige nok til at vælge numre, der repræsenterede lidt flere sider af dem selv, ved jeg ikke. Men uanset hvad havde der helt sikkert været flere stjerner at smide efter det her, hvis jeg ikke kun havde fået serveret det sammen igen og igen.

Men til trods for det er Tomorrow Comes The Wolves meget ægte i deres udtryk, og der er noget ved dem, jeg bare kan lide med det samme. Deres musikstil er simpel, ja, men det fungerer og det er meget tro mod de gode gamle dages punkrock stil. Så hvis man er til Dead Kennedys, GG Allin og Sonic Youth, vil man sikkert finde de her gutter ganske charmerende og rigtig fede.   

Track list:

1. Coming Down
2. Torn Thin
3. OxBlood
4. Gentle As Blood
5. Lover’s Eyes

Samlet spilletid: 12:00

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.