fbpx

Shotgun Revolution - IV

Shotgun Revolution har efterhånden eksisteret i mere end ti år, hvor bandet fra hovedstaden har udgivet 3 albums og sideløbende turneret flittigt. Nu er de klar med endnu et album, som er indspillet i Los Angeles med Flemming Rasmussen ved knapperne, mens Jacob Hansen har stået for mix og mastering.
Indholdsmæssigt ligner ”IV” på mange måder forgængeren ”All This Could Be Yours”, der udkom for 5 år siden: Det er igen guitardrevet Rock, der er i centrum. I forhold til forgængeren er der lagt mindre vægt på det ørevenlige, hvilket giver plads til tungere riffs og flere eksempler på forvrænget guitar, som i ”Cold Star Light”. Ellers er det albummets første halvdel, der byder på de mest interessante oplevelser, specielt ”Café of the Damned”, som leder mine tanker i retning af Audioslave.
Desværre kan Shotgun Revolution ikke holde niveau hele vejen igennem, og min interesse falder støt og roligt igennem albummet. Hverken melodier eller guitarriffs er i stand til at skabe noget vedvarende, og numrene er hurtigt glemt – et faktum der ikke ændrer sig trods mange gennemlytninger. Når jeg betragter albummet som helhed, er der for mange ligegyldige momenter til, at det rækker til de 3 stjerner, jeg tildelte forgængeren.

Tracklist:
1. Wormwood
2. Enter the Fire
3. Café of the Damned
4. Under the Surface
5. Black Angel
6. Claustrophobia
7. The Fall
8. Silent Torture
9. Cold Star Light
10. After the Storm
Samlet spilletid: 36:00

Læs mere...

MSG - Immortal

Forkortelsen MSG står for Michael Schenker Group, og her har vi fat i en af genrens veteraner, som har spillet i utallige sammenhænge over næsten 50 år. Når man har været så længe i business, har man mange kontakter, og det gælder selvfølgelig også for Schenker. Derfor har han kunnet samle et stort hold til dette album: Ikke mindre end 7 forskellige sangere stiller op sammen med mange forskellige andre musikere, som supplerer Schenkers faste crew.
Han har primært arbejdet inden for Hardrock og Heavy Metal, og det fortsætter på ”Immortal”. Albummets 10 numre ligger alle i kategorien old school hardrock helt efter klassisk opskrift, og med varierende kvalitet. Det er i orden i de numre, hvor tempoet er til den friske side, så der kommer lidt gang i sagerne; desværre udgør denne kategori under halvdelen af albummet. Flere steder kammer det over i ufarlig hygge, hvor genrens klichéer står i kø for at blive brugt. Helt galt går det i en ballade som ”After The Rain”, der er så patetisk og pladret, at mit kvalmometer slår voldsomt ud.
Old school er der ikke noget i vejen med, men her er der ikke lagt mange originale tanker i sangskrivningen. Numrene mangler i dén grad kant – det hele er hyggeligt og meget ufarligt. ”Immortal” er et album, som kun vil tiltale midaldrende mænd, som forsøger at fastholde billedet af, at de er til Hardrock og Metal, selv om de egentlig har bevæget sig i andre retninger.

Tracklist:
1. Drilled To Kill
2. Don´t Die On Me Now
3. Knight Of The Dead
4. After The Rain
5. Devil's Daughter
6. Sail The Darkness
7. The Queen Of Thorns And Roses
8. Come On Over
9. Sangria Morte
10. In Search Of The Peace Of Mind
Samlet spilletid: 44:56

Læs mere...

Phil Campbell And The Bastard Sons - We're the Bastards

Efter Motörheads endeligt i 2015, startede guitaristen Phil Campbell bandet her, og navnet er meget passende: Foruden Phil selv og sangeren Neil Starr består besætningen af 3 af Phils sønner. Albummet her er deres andet efter, at debutskiven kom i 2018.
Fra tiden i Motörhead er Phil Campbell vant til at spille ærlig musik uden dikkedarer, og det har han heldigvis taget med sig, også selv om stilen er tonet lidt ned. PCATBS spiller Hardrock af mere traditionelt snit, selvom det ikke kræver meget fantasi at tænke Lemmys vokal og tunge bas ind i numre som ”Animals” og ”Hate Machine”. Men de er undtagelser, for Campbell forsøger ikke at gentage sig selv. Det behøver han bestemt heller ikke, for også uden Motörhead indslag fungerer numrene godt. Og når man smider ”We're The Bastards”, ”Son Of A Gun”, ”Keep Your Jacket On” og “Destroyed” oveni, har man rygraden i et virkelig stærkt album.
Men rækker det virkelig til fem stjerner? Hvis man flueknepper hvert enkelt nummer i stumper og stykker, er svaret et klart nej; så kan man nemt finde noget at pege fingre ad - Men det er slet ikke meningen! Hvad der virkelig tæller er, at hver eneste gennemlytning har fået mig til at vippe med foden og gjort mig i godt humør. Og så er karakteren på fem stjerner helt på sin plads!

Tracklist:
01. We're The Bastards
02. Son Of A Gun
03. Promises Are Poison
04. Born To Roam
05. Animals
06. Bite My Tongue
07. Desert Song
08. Keep Your Jacket On
09. Lie To Me
10. Riding Straight To Hell
11. Hate Machine
12. Destroyed
13. Waves
Samlet spilletid: 53:17

Læs mere...

Riot - Rock World

Amerikanske Riot blev dannet i NewYork i 1975, og med deres blanding af Hardrock og Heavy Metal fik de rimelig succes, både i hjemlandet og i Europa. Siden gik det op og ned, og bandet har været opløst og gendannet i flere omgange. I 2012 døde guitaristen Mark Reale, som var et originalt medlem, og han efterlod sig en masse optagelser; både af hidtil ukendte numre og alternative udgaver af kendte tracks. Disse optagelser har Metal Blade Records gennemgået, og udgiver nu denne opsamling.
Indholdet er der ikke mange overraskelser i, for de femten numre følger mere eller mindre genrens grundopskrifter uden mange highlights. Tværtimod er der et par kedelige instrumentalnumre, en del melleminteressante tracks, og ”Magic Maker” som langt det skarpeste nummer. Alligevel er det fløjtespillet i ”Bloodstreets”, og de ret funky hornsektioner i ”Killer”, der gør størst indtryk.
Jeg har virkelig svært ved at se berettigelsen for denne udgivelse; Riot har ikke en position på musikhimlen, der retfærdiggør indsatsen med at finde numrene. I min optik kunne Metal Blade Records have brugt ressourcerne meget bedre på at udgive ny musik i stedet for dette tilbageblik.

Tracklist:
1. Rockworld Theme
2. Bloodstreets (Alternate Version)
3. Buried Alive (Tell Tale Heart) (Alternate Version)
4. Runaway (Instrumental Early Idea Demo)
5. Killer (Tony Moore Vocals)
6. Maryanne (Rough Mix)
7. Medicine Man (Tony Moore Vocals)
8. Magic Maker (Tony Moore Vocals)
9. Faded Hero (Tony Moore Vocals)
10. Sylvia (Outtake)
11. Good Lovin (Outtake)
12. Creep (Instrumental Outtake)
13. Instrumental 1994 (Brethren Outtake)
14. Medicine Man (Tyrant Sessions)
15. Magic Maker (Tyrant Sessions)
Samlet spilletid: 76:04.

Læs mere...

The Damned Things - High Crimes

Med medlemmer fra prominente navne som Anthrax, Fall Out Boy, Every Time I Die og Alkaline Trio var det svært ikke at bruge den fortærskede betegnelse Supergruppe om The Damned Things, da de i 2010 udsendte albummet ”Ironiclast”. Egentlig skulle det ikke blive til mere, men nogle gange sker ting bare, så nu er bandet klar med album nummer to.

Jeg missede debuten, men behøver heldigvis ikke koncentrere mig om musikernes færdigheder – dem har de så rigeligt bevist i anden sammenhæng. Det flytter vægten i bedømmelsen mere over på kvaliteten af albummets ti numre, som guitaristen Joe Trohman har været hovedmand bag.

Uanset hvem der har bidraget, så er der ikke noget SUPER over dem; resultatet er en skuffende omgang Hardrock efter old school opskrift. Det er bluesbaseret og har flere steder lidt Stoner Metal over sig, men først og fremmest er numrene uinteressante. Det er kun i ”Carry A Brick” og “The Fire Is Cold”, hvor tempoet er højt, at musikken i glimt folder sig ud og bliver spændende. Og det er ikke fordi numrene mangler melodi, for omkvædene er flere steder helt fine … det hele mangler bare det sidste for at fange mig, og i stedet bliver det hele bare en tand for hyggeligt og tandløst.

Jeg kan derfor kun anbefale alle fans af medlemmernes hovedbands til at holde fast i dem, og lade denne udgivelse ligge – den gør ikke specielt meget godt for musikernes omdømme.

Tracklist:
1. Cells
2. Something Good
3. Invincible
4. Omen
5. Carry A Brick
6. Storm Charmer
7. Young Hearts
8. Keep Crawling
9. Let Me Be (Your Girl)
10. The Fire Is Cold
Samlet spilletid: 38:20

Læs mere...

Demon Head - Hellfire Ocean Void

Selvom Demon Head startede i den hjemlige hovedstad tilbage i 2012, er det først nu, i forbindelse med udgivelse af deres tredje album, "Hellfire Ocean Void”, at de dukker op i min indbakke. Indspilning og mix har bandet vanen tro selv taget sig af, mens mastering er lagt i hænderne på Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios.

Indholdet er hovedsageligt Hardrock, men ikke af den moderne slags i stil med Alter Bridge og Stonesour; nej, vi skal helt tilbage til tiden omkring 1980, hvor Blue Oyster Cult var rigtig store. Sammenligningen skyldes en kombination af numrenes opbygning, den tynde guitarlyd og vokalernes tilbagetrukne position, og illustreres fint i ”The Night Is Yours”. Elementerne går igen i de resterende numre, hvor der justeres en smule i positionerne fra nummer til nummer.

Her skiller ”Strange Eggs” sig ud ved at introducere noget mere Doom-agtig tyngde, mens man fastholder et old school udtryk.

Kombinationen af ældre stilarter (om man så kalder det retro-, stoner eller old school er lige meget) og nutidige produktioner har ofte ført til gode resultater, men det lykkes ikke for Demon Head. Under gennemlytning af de otte numre bliver jeg aldrig grebet af fornemmelsen af, at den og den sekvens er spændende og rykker godt; i stedet glider numrene bare forbi som en småkedelig masse. Så selvom de flerstemmige vokaler er flot fremført, ender ”Hellfire Ocean Void” som en skuffelse.

Tracklist:
01. Rumours
02. The Night Is Yours
03. A Flaming Sea
04. In The Hour Of The Wolf
05. Labyrinth
06. Strange Eggs
07. Death's Solitude
08. Mercury & Sulphur
Samlet spilletid: 39:56

Læs mere...

Doro - Forever United/Forever Warriors

I hjemlandet er hun for længst et ikon, men også internationalt har Doro opbygget en stor fanskare i løbet af de sidste godt 35 år. Det har selvfølgelig resulteret i en lang række live- og studieudgivelser, hvor sidstnævnte runder de tyve styk. Det sker med udgivelse af dobbeltalbummet ”Forever United / Forever Warriors”, som er hendes første af dén slags. De to bidrag har samme cover, dog i en rød og en blå udgave; helt som da Guns´n Roses udgav ”Use Your Illusion”.

Hos Doro ligger de fleste tracks i kategorien Hardrock, mens de hårdeste rykker op og bliver Heavy Metal. Begge genrer nyder godt af hovedpersonens stemme, som er dejlig ru og kraftig, selv efter de mange år i vælten. I forbindelse med dobbeltudgivelsen har man valgt, at samle de hårdeste numre på én skive (den med ”Warriors”) og placere de mere stille og følsomme numre på den anden (den med ”United”).

På forhånd ville jeg have satset på, at mine favoritter ville være at finde blandt de mere hårdtslående titler, men her skuffer Doro mig. Godt nok kører det fedt i et uptempo nummer som ”Bastardos”, og der er fint drive i det tysksprogede ”Freunde Fürs Leben”, men de resterende numre indeholder for mange klichéer og selvfølgeligheder, hvilket gør dem upersonlige og uinteressante.

Så er der straks mere kvalitet over de stille sager, og stille skal her tages bogstaveligt: ”United”- skiven indeholder stort set kun ballader, men Doro varierer sig godt og klarer dem bedre end de fleste i genren – uanset om de er selvkomponerede eller lånt hos andre, som Motörheads ”Lost In The Ozone”. I sidste ende er det derfor balladerne, der redder et Okay hjem til Düsseldorf.

Tracklist:
1. All For Metal
2. Bastardos
3. If I Can't Have You - No One Will
4. Soldier Of Metal
5. Turn It Up
6. Blood Sweat And Rock 'n' Roll
7. Don't Break My Heart Again
8. Love's Gone To Hell
9. Freunde Fürs Leben
10. Backstage To Heaven
Samlet spilletid: 41:26

Tracklist:
1. Résistance
2. Lift Me Up
3. Heartbroken
4. It Cuts So Deep
5. Love Is A Sin
6. Living Life To The Fullest
7. 1000 Years
8. Fight Through The Fire
9. Lost In The Ozone
Samlet spilletid: 38:41

Læs mere...

The Killerhertz - A Mirror's Portrait

I 2014 udsendte The Killerhertz debutskiven ”A Killer Anthem” på det hjemlige Mighty Music, men til efterfølgeren ”A Mirror’s Portrait” har de fire musikere teamet op med det tyske selskab Dr. Music Records.

Resultatet er blevet en omgang Hardrock, hvor bandet forsøger at tilgodese både de, som er til hårdere toner, og de, som hellere vil have det melodisk og let at gå til. De fleste af albummets numre byder på begge dele, så man må sige, at det er bandets stil at tilbyde hele pakken.

De hårde toner kommer ikke overraskende fra guitarerne, som især markerer sig i starten af flere numre: I ”Shades of Night”, ”Persuit for Perfection” og ”Renegade Patrol” åbnes der med skarpe riffs, som kommer udmærket frem, selv om lyden er til den bløde side. I ”Black Canvas” og titelnummeret udvides med en ekstra guitar, så der serveres fin double lead i bedste Thin Lizzy stil.

Den hårde del af opgaven er mere end godkendt, men så var der jo lige det med det melodiske, og her er det en anden snak. The Killerhertz formår nemlig ikke at følge op på de nævnte fine åbninger; så snart vi kommer til vers og omkvæd formår bandet ikke at holde niveauet – den melodiske side fænger ikke, og så flader numrene ud. Jeg kunne forestille mig, at materialet fungerer godt live, men på album overbeviser det mig ikke,

Tracklist:
1. Black Canvas
2. The Curse of 2.7.7.0
3. Teenage Rebellion
4. Shades of Night
5. Persuit for Perfection
6. A Mirror's Portrait
7. Crash and Burn
8. Savior
9. When The Curtains Fall
10. Renegade Patrol
Samlet spilletid: 42:44

Læs mere...

We Sell The Dead - Heaven Doesn't Want You And Hell Is Full

Det er sjældent en ulempe for et nyt band at kunne fremvise erfaring fra etablerede navne, og det gælder selvfølgelig også for We Sell The Dead. Foruden In Flames guitaristen Niclas Engelin tæller bandets samlede CV navne som Firewind og HIM, så på forhånd er forventningerne hævet over nul niveau.

I introen bliver vi ført tilbage i tiden til en lidt makaber salgsbod, hvor kropsdele falbydes frisk fra kirkegården – en udmærket måde at slå en stemning an. Og ovenpå havde jeg forventet en omgang Goth Metal eller måske endda Goregrind, men We Sell The Dead bevæger sig i en helt anden og langt mindre farlig retning.

Bandet har valgt Hardrock som musikalsk stil, men vel at mærke med et kraftigt nik tilbage mod ’70ernes store navne som Deep Purple og Whitesnake. Det høres i vokalen, hvor Apollo Papathanasio sagtens kunne træde ind hos de nævnte bands uden at falde igennem. Samtidig er numrene udstyret med ret tunge riffs, som især på albummets første halvdel gør ”Echoes of an Ugly Past” og ”Leave Me Alone” til stærke skæringer med udmærket power.

Desværre ryger bandet også over i den anden grøft, for ”Too Cold to Touch” og de afsluttende ”Pale and Perfect” og ”Silent Scream” er blodfattige numre i balladeklassen – her lå mine forventninger højere. Det må siges at gælde for albummet som helhed, for de gode elementer kan kun lige holde de uinteressante i skak.

Tracklist:
1. The Body Market
2. Echoes of an Ugly Past
3. Leave Me Alone
4. Imagine
5. Turn It Over
6. Too Cold to Touch
7. Trust
8. Pale and Perfect
9. Silent Scream
Samlet spilletid: 42:18

Læs mere...

Shezoo - Agony Of Doubt

Det må have været med et stort smil på læben, da schweiziske Shezoo blev startet i 2006 – den originale besætning bestod nemlig af seks kvinder. I dag er kun sangerinden Natacha tilbage; hun bakkes op af tre mandlige musikere.

I fællesskab serverer de fire ti numre, som balancerer mellem Metal af den melodiske slags, og traditionel Hardrock. Begge genrer drager fordel af Natachas vokal, som er ret mørk og passer fint til stilen. Det samme gør produktionen, for trods det ret ufarlig genrevalg, har især guitaren fået fint med bid – det gør den til albummets klart stærkeste kort. Og selv om der ikke opfindes direkte monsterriffs, falder de heller ikke igennem.

Det gør teksterne ind imellem, for selv om der ikke forventes videnskabelige afhandlinger, så kan det også blive for banalt. Det gør det i “To You”, hvor teksten nærmest er kvalmende klichéfyldt; bandets tak til alle venner og fans er sikkert velment, men udførelsen er utroværdig.

Ellers er der ikke så meget at sige om ”Agony Of Doubt”; albummet placerer sig klart indenfor de kendte musikalske hegnspæle, og der bliver på ingen måde gamblet – der er tale om kun at tage kendte og sikre ting op af værktøjskassen. Det er en udmærket strategi, som i dette tilfælde placerer Shezoo lige over OK linjen.

Tracklist:
01 Agony of Doubt
02 To You
03 No Way Back
04 Losing Control
05 Mirror
06 His Heart is Metal
07 Cradle the Dead
08 Living Dead Strangers
09 Crimson Rain
10 The Key
Samlet spilletid: 45:32

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed