fbpx

6 Degrees - Succubus Salvation

6 Degrees - Succubus Salvation

Med en svulstig Christian Bonde-produktion, patter på coveret og en fed fuckfinger i fjæset på traditionerne spiller 6 Degrees op til dans med deres andet udspil. Deres første udspil gik min næse ram forbi, men så vidt jeg ved, blev den vel modtaget af den danske presse.
6 Degrees udmærker sig ved at have en rigtig dejlig og fyldig produktion, kreeret af DK’s nyeste topproducer, Christian Bonde. Derudover smider de lidt traditionelle rock og heavy metal guitarriffs ind i blandingen, hvor deres noget tidstypiske death metal/core selvfølgelig har den dominerende rolle. Musikken er for så vidt slet ikke dårlig. Der er momentvis fine ting i musikken, som tilmed er veludført. Det er bare hørt for mange gange før i mine ører, og fremstår ved endt lyt slet ikke memorabelt eller specielt, udover små finurlige detaljer hist og her (den førnævnte fuckfinger).

Der lægges ud i et hæsblæsende tempo, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Guitarerne og trommer hamrer derudad, hvorimod vokalen dog ikke imponerer. Denne tendens fortsætter lidt; halvkedelig vokal, hårde guitarer og buldrende trommer, og til trods for den relativt korte spilletid, smelter det hele faktisk sammen. Lige indtil det sidste nummer, hvor formlen brydes. ”Speechless” gjorde mig faktisk nærmest speechless. Nummeret er doomet, tungt og fandens atmosfærisk. Vi er faktisk ovre i noget posthardcore her, og DET klæder sgu 6 Degrees. De må også meget gerne blive ved med at smide lettere utraditionelle ting og sager ind i musikken. Men deres stil skal originaliseres lidt, før det bliver rigtig spændende.
Dog er ”Succubus Salvation” en godkendt udgivelse.

Tracklist:
01: Sexual Decadence
02: Miscarriage of Justice
03: Homophobic Humanity
04: Swallow the Sun
05: Speechless


Revolution Music vil gerne takke bandet for denne demo.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: 6 Degrees
  • Demo titel: Succubus Salvation
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Genre: Deathcore, Noise

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.