Turen gik denne gang til Aalborg. Tre forskellige bands og en fed aften var i sigte. Sumac og Baptists havde slået hovederne sammen, og planlagt en tour igennem Europa sammen. Jeg har vært stor fan af begge bands i noget tid, specielt Baptists da de ikke har turneret i Europa før nu så forventningerne var skyhøje. Nordra Det er meget begrænset hvad jeg har hørt af enkvinde bandet Nordra. Jeg ankom på spillestedet noget tid før hun gik på, og publikum spredt lidt over det…

Efter at have udgivet et par EP’er på egen hånd, kommer Devil Master nu med deres første album. Bandet stammer fra Philadelphia, Pennsylvania, har tre år på bagen og tæller hele seks medlemmer. Flere af disse spiller sideløbende i Punk- og Hardcore bands, og det smitter af på stilen hos Devil Master. Numrene afvikles generelt i pænt tempo, og det punkede islæt giver en vis friskhed. Når jeg alligevel angiver Black Metal som genre, skyldes det sangeren Disembody, som brøler og skriger sig igennem numrene.…

Da københavnske Cartographs startede i 2014, var stilen melodisk Hardcore med fokus på skarpe rytmer, men siden har bandets sangskrivning taget en drejning mod det mindre hårdtslående, hvilket debutalbummet ”wilt & blossom” giver prøver på.Her kan man hurtigt konstatere, at det ikke er alle elementer fra bandets tidligste dage, som er forsvundet. Sangeren Joachim Jensen leverer gennem hele albummet en brølende, indimellem let skrigende vokal, som ikke er for anmassende, men alligevel giver numrene kant. Det er den stort set ene om, for den musikalske…

Gaia stødte jeg første gang på i 2017, da de udsendte en split CD sammen med Slow Joint. Nu er bandet fra Valby tilbage med en ny split, som de deler med Drukner, som har base i hovedstaden. EP’en er ikke udstyret med en for- og en bagside, i stedet er der to forsider – en til hvert band. Drukner lægger ud med tre numre, som kombinerer tunge Doom rytmer og stærkt forvrængede guitarer. I ”Discordia I” tilfører guitararbejdet Stoner-stilens old school præg, som præger…

Da svenske The Order of Israfel tog en pause i 2017, benyttede bandets rytmesektion i skikkelse af Patrik Andersson Winberg og Hans Lilja lejligheden til at arbejde videre på ny musik. Det greb om sig, og så var Dun Ringill pludselig en realitet. Nu kommer bandets første album på italienske Argonauta Records. Selvom der er tale om et sideprojekt, har svenskerne ikke skiftet stil, for ”Welcome” byder indenfor til seks numre med Doom af en meget old school type, så også fans af Stoner Rock…

Allerede inden dets udgivelse er “Hel” noget usædvanligt for færøske Tyr; hvor der maksimalt har været 3 år mellem deres syv første studiealbums, har der denne gang været en pause på hele 6 år. Det skyldes dels, at det høje tempo var for meget i længden, dels at man har fået ny trommeslager og ditto guitarist. Nye folk eller ej, så fastholder Tyr deres melodiske og meget nordiske version af Folk Metal, og lyder langt henad vejen som de plejer. Derfor er der genhør med…

Normalt tænker man på Thrash Metal, når et band opgiver Bay Area som hjemsted, men for Aenimus er det anderledes: Bandet spiller teknisk Dødsmetal, og det har de gjort siden starten i 2011. I 2013 udgav bandet selv albummet ”Transcend Reality”, men ellers har de fem medlemmer brugt hovedparten af deres tid på at turnere USA tyndt. Det er den primære forklaring på, at deres album nummer to først kommer nu. Det har fået titlen ”Dreamcatcher”, og er et konceptalbum om gyserhistorier; derfor er inspirationen…

Mængden af ny musik, som er tilgængelig for anmeldelse, er enorm, og overstiger langt hvad vi kan overkomme her på redaktionen. Derfor er det nødvendigt at prioritere, og jeg må indrømme, at jeg tøvede ved denne skive fra østrigske Bloodsucking Zombies From Outer Space (BZFOS) indtil jeg så genren Horror Punk – det måtte jeg undersøge nærmere. Et blik ned over tracklisten forstærkede min nysgerrighed; med de titler er der basis for en meget voldsom omgang Punk. Og ja, bandets tekster er ret så saftige,…

Næste år kan Overkill fejre 40 års jubilæum (!), en bedrift som kun er de færreste beskåret. Og at tiden ikke er gået med hænderne i skødet understreges af, at de med "The Wings Of War” udsender album nummer 19 – i sig selv et imponerende tal.Næsten lige så imponerende er den power, de efterhånden modne herrer lægger for dagen – ikke det mindste spor af metaltræthed her! Således er åbneren ”Last Man Standing” et superfedt Thrash-nummer med højt tempo og enormt højt energiniveau. Det…

Pressematerialet udråber dette album til at være en ny begyndelse for Rotting Christ, men som altid, når der er tale om etablerede kunstnere (Rotting Christ har eksisteret i mere end 3 årtier) er jeg mere end skeptisk overfor den slags salgstaler – at det er svært at lære gamle hunde nye tricks er gælder (næsten) altid i Metal. Og godt det samme, for grækerne fastholder deres grundlæggende stil og giver på ”The Heretics” prøver på den stil, der har holdt dem på banen i så…