fbpx

Xenoblight - Procreation Fremhævet

Xenoblight - Procreation

Med start i begyndelsen af 2017 må Xenoblight fra Silkeborg siges at være et helt nyt navn, men det forhindrede ikke de fem medlemmer i at tage til SolnaSound Recording i Stockholm for at indspille deres debutalbum ”Procreation”, som nu er klar til at møde verden.

Udgangspunktet for bandets musik er Thrash Metal, men stilen følger ikke bare blindt den traditionelle vej. Flere steder blandes der et skud Dødmetal i numrene, men effekten er ikke udelukkende positiv; den giver flere steder nogle knaster, som bremser numrenes fremdrift. Til gengæld giver det en kant, som passer perfekt til vokalen. Den er nemlig ualmindeligt vred og herligt hvæsende – en skærebrænder af bedste skuffe, som både tilfører kant og energi. Det er den heldigvis ikke ene om, for guitararbejdet glimrer gennemgående med indlæg af virkelig høj kvalitet; uanset om det er riffs, melodier eller soli, afleveres det hele meget varieret og med stort overskud.

Når de nævnte elementer kommer i spil i forbindelse med mere retlinede Thrashnumre som “Shapeshifter”, “Nocturnal Manifestations” og “Predominance”, går tingene op i en højere enhed – så kommer nakkemusklerne helt automatisk på overarbejde.

”Procreation” er en virkelig vellykket debut, hvis kvalitetsniveau imponerer, specielt når man tænker på bandets korte historie. At Xenoblight allerede nu markerer sig så stærkt, lover godt for bandets fremtid – jeg glæder mig til at høre mere fra Silkeborg.

Tracklist:
I. Procreation
II. Descension
III. Shapeshifter
IV. Obsidian Chromatism
V. Xenoblight
VI. Nocturnal Manifestations
VII. Transcendence
VIII. Kill Yourself.
IX. Predominance
X. Virus
Samlet spilletid: 44:00

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Xenoblight
  • Album titel: Procreation
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Self Release
  • Samarbejdspartner: Xenoblight
  • Genre: Death Metal, Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.