fbpx

Warriors, The - War Is Hell

I den uendelige strøm af metalcore/hardcore bands der efterhånden er kommet frem på alle mulige labels, er The Warriors bestemt noget helt for sig selv. Glem alt om metalcore med hurtige riffs og de samme opbygninger af sangene man har hørt til døde hos adskillige bands. The Warriors, der stammer fra et lille plet på verdenskortet ved navn Tehachapi i Californien, er i mine øjne noget af det mest desperate og aggressive jeg har hørt i lang tid. Deres debutplade på Eulogy Records må bestemt betegnes som 'bullseye'.

'War Is Hell' lægger ud med sangen 'Slings & Arrows' og fra første vokaliske lyd ved man at det er The Warriors' rene alvor. Marshall's stemme er simpelthen så overvældende at det gør ondt i nosserne. Nogle gange lyder han som om han er ved at kaste sine lunger op, og det virker på mig yderst positivt. Andre nævneværdige sange er 'Transistor' og 'Safety Off/ Scene Celebrity', selvom alle sangene, efter min mening, er af ekstrem høj kvalitet.

Musikalsk minder The Warriors mest om en blanding af Earth Crisis og de groovy stykker i Biohazard, dog skinner der også lidt Rage Against The Machine igennem, men det er nok mest på grund af vokalen som til tider minder en del om Zack de la Rocha.
Jeg er især vild med breakdown sekvenserne, som har nogle af de fedeste backing vokaler jeg har hørt i mit liv. Bistert, vredt, og alt hvad man kan forvente af et album med en titel som 'War Is Hell'.

Enten synes man at The Warriors er geniale, eller også irriterer vokalen én så meget at man har fået nok efter en gennemlytning, men en ting er sikkert - jeg elsker det i hvert fald.
Må disse drenge have en lys fremtid, og lave en respektabel efterfølger til denne perle af et album, for jeg er dybt imponeret. 'War Is Hell' er allerede blevet en af mine all time yndlingsskiver. Et klart 6-tal!

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Warriors, The
  • Album titel: War Is Hell
  • Karakter: Karakter: 6.0
  • Pladeselskab: Eulogy Recordings
  • Samarbejdspartner: Target Distribution
  • Genre: Industrial Metal, Noise

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.