fbpx

Various Artists - Re-Machined: A tribute to Machine Head

1972 var et år med mange store begivenheder: De olympiske lege blev ramt af terror, Dronning Margrethe blev indsat og danskerne sagde ja til at indtræde i EF. På filmfronten var det klassikere som The Godfather og Cabaret, der solgte billetter, og i marts måned udsendte Deep Purple albummet "Machine Head", som siden har stået som en milepæl inden for den hårde Rock. For at fejre albummets 40 års jubilæum, udsendes nu et tribute album, som indeholder 9 tracks mod originalens 7. Det skyldes, at "Smoke on the water" optræder i to udgaver, og at "When A Blind Man Cries", som blev indspillet til albummet, men endte som B-side på en single, også er med her.
Når man har fat i et så ikonisk album, som "Machine Head" er, skal man selvfølgelig have fat i store kunstnere, og listen over bidragydere ligner med navne som Santana, Glenn Hughes, Iron Maiden og Metallica et uddrag af musikkens Blå Bog.
Store navne er i sig selv ingen garanti for store resultater, og det er da heller ikke alle, som forvalter oplægget lige godt. Både Black Label Society og supergruppen Kings Of Chaos skuffer fælt med uinspirerede versioner, men heldigvis er der også positive overraskelser. Således er både Flaming Lips´ modige, minimalistiske og meget elektroniske udgave samt Santanas groovy version af "Smoke on the Water" meget vellykkede. Det samme gælder for Jimmy Barnes og Joe Bonamassa, hvis fortolkning af "Lazy" virkelig rykker. Samtidig havde jeg ikke ventet Metallica´s meget følsomme afslutning – rigtig godt!
De resterende numre er en mere eller mindre interessant mellemvare, som ikke gør meget væsen af sig, og på mange måder ligner denne tribute-skive derfor sine artsfæller: Ikke så meget nyt under solen, og den kommer slet ikke i nærheden af originalen – alligevel er de positive oplevelser i overtal.

Tracklist:
1) Smoke On The Water - Carlos Santana & Jacoby Shaddix
2) Highway Star - Chickenfoot
3) Maybe I´m A Leo - Glenn Hughes & Chad Smith
4) Pictures Of Home - Black Label Society
5) Never Before - Kings Of Chaos (Joe Elliott, Steve Stevens, Duff McKagan, Matt Sorum)
6) Smoke On The Water - The Flaming Lips
7) Lazy - Jimmy Barnes with Joe Bonamassa
8) Space Truckin - Iron Maiden
9) When A Blind Man Cries - Metallica

Samlet spilletid: 46:27

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Various Artists
  • Album titel: Re-Machined: A tribute to Machine Head
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Eagle Records
  • Samarbejdspartner: Playground Music
  • Genre: Indie Rock, Down-tempo

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.