fbpx

Sargeist - Feeding The Crawling Shadows

15 års eksistens giver et band muligheden for ikke blot at finde sin rigtige musikalske retning, men også justere og forfine den. Det må man sige er lykkedes rigtig godt for Sargeist, som trods det tyskklingende navn kommer fra Finland. På deres fjerde album ”Feeding The Crawling Shadows” viser bandet en stilsikkerhed, som man ikke oplever hver dag, og som kræver meget arbejde at opnå.

Sargeist spiller Black Metal i sin klassiske form, som den opstod i 1990’erne. Det er ensbetydende med guitarer der bryder gennem trommehinderne som skærende værktøjer, trommer der pløjer frem som en kampvogn, og en vokal, der med sin skrigen og hvæsen bringer emaljen på lytterens tænder i fare. Det hele er pakket ind i en produktion, som er bevidst ugennemsigtig og bedst kan karakteriseres som grim. Set i den sammenhæng er det sjovt, at albummet kræver ro når man skal lytte for alvor – ellers går der for mange detaljer tabt.

For ikke-indviede vil det fremstå som 3 kvarter i helvede, men det skal man ikke lade sig genere af. Stilmæssigt er det gennemført til mindste detalje, og finnerne forvalter den stilmæssige arv på bedste facon: Albummets brutale musik og rudimentære produktion lyder som det gør, fordi det skal lyde sådan – her lefles der ikke for publikum.

Det tager jeg hatten af for, og derfor fortjener Sargeist 4½ pentagrammer og et Horns Up! med på vejen. Men pas på, albummet er IKKE en begyndervare; der findes lettere adgangsveje til den Sorte Metal.

Tracklist:
1.Feeding the Crawling Shadows
2.In Charnel Dreams
3.Unto the Undead Temple
4.Snares of Impurity
5.Return of the Rats
6.The Unspoken Ones
7.The Shunned Angel
8.Inside the Demon's Maze
9.Kingdom Below
10.Funerary Descent

Samlet spilletid: 43:02

Læs mere...

Tortorum - Katabasis

Den norske Black Metal scene får hele tiden nye medlemmer, og siden 2010 har Tortorum været en del af den. I 2012 udkom debutalbummet ”Extinctionist”, og nu sender trioen deres anden skive på gaden. Albummet er indspillet sidste sommer i Necromorbus Studios i Sverige, hvor Tore Stjerna har taget sig af produktion, mix og mastering.

Den 2 minutter lange klaverintro i startnummeret slår en dyster stemning an, og det er meget passende; Tortorum spiller den slags Black Metal, som gør en dyd ud af at lyde utilnærmeligt og en anelse frastødende. Derfor bliver der ikke lagt fingre imellem, og det melodiske indhold er lavt. Samtidig inviterer vokalisten ikke ligefrem til hygge, når han brøler af fuld hals.

Når der satses på tempo alene er det som om, man skøjter hen over overfladen uden at komme dybere ned, og musikken fremstår overfladisk. Derfor er det de seje passager i numrene, der fungerer bedst – her bliver musikken mere nærværende og interessant. Desværre fylder disse passager kun en ret lille del af den samlede spilletid, og jeg bliver ikke hooked på resultatet. At give den fuld gas i længere tid ad gangen er hørt mange gange før, og her kan Tortorum ikke matche bands som 1349 og Limbonic Art. Trods et par gode momenter kommer det samlede resultat derfor ikke ud af mellemklassen.

Tracklist:
1.Descensu
2.The Great Appetence
3.In Nameless NonBeing
4.Severance and Perseverance
5.As The Light Falls to Slaughter
6.Into the Sixth Coil
7.Open Wide the Gates of Chaos
8.Attributions to the Dead
9.Beyond the Earth and Air and Sun

Samlet spilletid: 52:20

Læs mere...

Entartung - Peccata Mortalia

Inden jeg havde hørt en lyd fra bandet, havde de to medlemmer af Entartung skabt forventninger til albummet her; d’herrer Lykormas og Vulfolaic er nemlig modstandere af en tendens mod, hvad de mener er ringere kvalitet på tidens Black Metal. Med kun et enkelt album før dette er det en voldsom udmelding, men jeg ser det positivt: Der kunne med fordel luges ud i strømmen af Sorte skiver.

Den musik, Entartung leverer som understregning af deres holdning, er helt efter gængse opskrifter, så det er ikke en genremæssig revolution, de to finner byder på. I stedet fokuserer de på at bruge de rigtige elementer i kampen for go´ Metal. Og jeg må sige, at de gør det godt, for deres musik fanger på mange måder essensen af den Sorte Metal. På den ene side er der de stemningsfyldte og smukke sager, hvor melodistykkerne smager af Folk, og hvor det er atmosfæren der tæller. På den anden side er der de brutale udfald i højt tempo, hvor det er energi, der bærer de hvæsende og skrigende vokaler frem, og hvor power og chok er vigtige. Denne Beauty & The Beast-dualitet formidles virkelig godt, og numrene har den dybde, der også lader lytteren opdage nye facetter efter mange gennemlytninger – det er rigtig stærkt. Der er ingen tvivl om, at Entartung har noget at have deres arrogance i, for ”Peccata Mortalia” indeholder ingen fejlskud; albummet holder et højt niveau hele vejen. Men jeg savner et par af de numre, som bare sparker benene væk og river én med – måske de kommer næste gang?

Tracklist:  
1.Der Hölle Herr
2.Blasphemaverit in Spiritum Sanctum
3.Out of Darkness into Light
4.Faith on the Scaffold
5.Cimmerian Shade
6.To conquer Immortality in the Depths
7.The Law of the Claw
8.Yawm ad-Din


Samlet spilletid: 45:01

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed