fbpx

We Are Among Storms - The I in We

Efter The Psyke Project stoppede, dannede sangeren Martin Nielskov bandet Eglise med Lukas Frederiksen på guitar og Mathias Thevik Ernst ved trommerne. Projektet blev senere til We Are Among Storms, som med ”The I in We” udsender det første album. De 8 numre er indspillet live i Dead Rat Studio med Jacob Bredahl som producer hen over 2 weekender.
Resultatet rubricerer pladeselskabet som Post Hardcore, og det passer meget godt: Vokalen har Nielskov taget med sig fra Hardcoresiden; den er råbende og generelt meget vred. Til gengæld er musikken anderledes medgørlig, især i albummets første numre er der mange rolige passager.
Disse bliver der færre af, efterhånden som man kommer igennem numrene; til gengæld fylder guitaren mere, ligesom den bliver mere aggressiv. I de fleste numre passer det udmærket ind, men i ”Traveller” og ”Time Has No Favorite” bliver det lidt for meget af det gode – her tipper balancen mod det ukontrollerede.
We Are Among Storms klarer sig bedst, så længe musikkens rolige passager får tilstrækkeligt med plads mellem alt det voldsomme og vrede, der ligger i numrene. Det gør de heldigvis i de fleste tracks, så albummet som helhed fungerer fint. Det vælter mig ikke bagover, men får et Godkendt med på vejen.

Tracklist:
1. Bølger
2. The Wind Beneath
3. Clouds And Compass
4. Traveller
5. Cycles
6. Time Has No Favorite
7. Creation
8. The I In We
Samlet spilletid: 29:36

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed