fbpx

Welkin - The Origin

Welkin startede i 1997 som et Deathcore band, og pladedebuterede i 2002 med "Angel Inside", som blev udgivet på The Spew Records. Henover foråret 2006 indspillede bandet "The Origin", som de nu har fået udgivet på Shiver Records som led i en kontrakt for foreløbig 2 albums.

"The Origin" er en af den slags plader, som gør det svært at være anmelder. Jeg har flere gange taget tilløb til at få skrevet anmeldelsen, men så er den blevet skubbet i baggrunden til fordel for andre albums. Også fordi jeg tænkte, at den kunne trænge til en lytterunde mere. Det er blevet til mange gennemlytninger, hvilket også er nødvendigt for at lære skivens indhold at kende. Numrene er udstyret med en slags "skjold", som gør dem svære at trænge ind til. Samtidig er lydbilledet noget lukket, hvilket forstærker denne fornemmelse. Musikstilen har bevæget fra Deathcore og mod det mere mørke og tunge, hvilket både skyldes guitarriffs og Demis Holvoets vokal. Sidstnævnte er hverken specielt dyb eller specielt varieret.
Og netop mangel på variation præger dette album. Jeg kan kun finde lidt godter i numrene "Cynical Breath" og "The Throne" – resten flyder sammen til en uinteressant masse. Welkin spiller ikke specielt skidt, men der skal næsten ingenting til, før jeg mister koncentrationen under lytning af "The Origin". Derfor er der nok ikke mange chancer for, at jeg frivilligt smider cd'en på igen.

Tracklist:

01. Loki
02. Chapters
03. Downfall
04. The weary
05. Cynical breath
06. Heartstorm
07. Wretched
08. Rites
09. The throne

Samlet spilletid: 35:44

Læs mere...

Warmachine - The Beginning Of The End

Warmachine fra Toronto, Canada har været rigtigt længe undervejs, eftersom bandet blev grundlagt i 1994, og først i 2006 udgav deres debutalbum "The Beginning Of The End" som jeg sidder med i hænderne (det skal lige tilføjes, at jeg ikke modtog den tilbage i 2006, he he!). Bandets stil er melodisk power/thrash med en masse melodiske indslag og bliver af mange betragtet som en ny-klassiker. Det er måske at tage munden lidt for fuld, men den er bestemt spændende.

Altså, musikken tager udgangspunkt i det meget melodiske udtryk, og de gør det sgu godt. De har på ingen måde opfundet den dybe tallerken med dette udspil, men pladen er fyldt med nogle gode numre, som er dejligt melodiske og ganske afvekslende at lytte til. Stilmæssigt kan man indimellem sammenligne dem med Dionysus, som jo også brillierer med det melodiske – ikke ment på den måde at de kopierer dem, men de anvender lidt den samme opbygning af numrene, hvor det melodiske kommer i højsædet. Joe Di Taranto på vokal har en flot og melodiøs stemme, som passer rigtig godt til musikken, og flere steder på skiven fangede jeg mig selv i at blive grebet af helheden.
Så jo jo, en ganske habil skive fra Warmachine her som - på trods af de to kedelige skæringer "Beginning Of The End" og "Dust To Dust" - har fanget min interesse, og bandet viser også vejen når det gælder guitar-dueller og leads. Jeg ser frem til opfølgeren, som ifølge bandets myspace-side skulle komme i løbet af året. Her kan man få sig en smug-lytter, og umiddelbart lyder det som om bandet fortsætter de gode takter.

Tracklist:
01. Betrayed
02. Empty
03. Beginning Of The End
04. Safe Heaven
05. Fate
06. Eternally
07. Forgotten Demise
08. Taunted Souls
09. Eye For An Eye
10. Dust To Dust
11. Apocalypse

Samlet spilletid: 44:21

Læs mere...

Warbringer - Worlds Torn Asunder

Det amerikanske thrash metal band Warbringer har efterhånden været i at finde siden 2004. Et ganske ungt band, der i løbet af de seneste syv år har formået at smide to album på gaden, og nu er parat med deres nyeste og tredje skud, "Worlds Torn Asunder".

Bandet spiller gedigent thrash metal med enkelte afstikkere og lån fra hardcore verdenen. Genren overrasker nok næppe, når man kaster et blik på setlisten, hvor titler som "Living Weapon", "Wake Up...Destroy" og "Enemies Of The State" råber thrash metal, og der er da heller ikke den store tvivl om, at der står navne som Slayer og Anthrax malet ud over listen over inspirationskilder. Ved gennemlytning af albummet bliver man da også straks thrashet omkuld af åbningsnummeret "Living Weapon", der i klassisk thrash stil sætter stilen for de følgende numre. Forsanger John Kevill styrer slagets gang på behørig vis med en klassisk og meget velfungerende thrash vokal, der, som resten af musikken, til tider trækker minderne mod den klassiske hardcore vokal. John Laux og Adam Carroll står for guitarspil, og det gør de ganske kompetent. Samlet set er det faktisk ikke mange fingre at sætte på medlemmernes præstation. Dertil er albummet pænt sagt velproduceret, men med en bibeholdt rå lyd, der klæder kompositionerne.

Warbringer står stærkt – og de er ikke bange kalde en skovl for en skovl og spille fanden i voldsk thrash metal. Åbningsnummeret følges stærkt op af "Shattered Like Glass", der med en tung og behagelig basgang åbner, inden heftige riffs slår ind og sætter skabet på plads. På et album med mange gode numre kan yderligere fremhæves "Future Ages Gone", der med en skøn guitar leder lytteren ind i nummeret, mens der langsomt bygges op, inden thrash anerne igen får fat og river lytteren rundt i et skønt thrashnummer.

Worlds Torn Asunder er et gennemført udspil fra den unge gruppe. Uden kendskab til gruppens tidligere materiale kan det dog konkluderes, at dette udspil står meget stærkt. Er man thrash fan, og finder man ikke tanken om enkelte hardcore elementer modbydelig, kan man klart kaste sig over denne udgivelse. Det er ikke alle numre, der holder lige højt niveau; enkelte numre falder i desværre i "ok"-kategorien, her i blandt "Behind The Veils Of Night", som da er et smukt instrumentalt nummer, men også ret ligegyldigt. Ud over tidligere nævnte "Shatterede Like Glass" og "Future Ages Gone" kan fremhæves numre som "Savagery" og "Demonic Ecstasy" til den interesserede. 5 ud af 6 til Warbringer for et stort set gennemført tredje album.

Tracklist:

1. Living Weapon
2. Shatterede Like Glass
3. Wake Up...Destroy
4. Future Ages Gone
5. Savagery
6. Treacherous Tongue
7. Echoes From The Void
8. Enemies Of The State
9. Behind The Veils Of Night
10. Demonic Ecstasy

Læs mere...

Warbringer - Waking Into Nightmares

Efter sidste års debutalbum "War Without End" er det nu lykkedes for de 5 amerikanske knægte at finde et hul i deres vanvittige turnéprogram, så de kunne indspille endnu et album. Det har fået titlen "Waking Into Nightmares", er produceret af Exodus-guitaristen Gary Holt og fortsætter hvor forgængeren slap: Rigtig go' gammeldags Thrash Metal der viser, at de gamle Bay Area bands ikke har levet forgæves. Warbringer kan stilen til fingerspidserne, og spiller den med stor overbevisning og ungdommelig friskhed – et nummer som "Prey For Death" illustrerer dette fint.
Når man lægger sig tæt op ad de gamle genreikoner, kan det være svært at sætte sit personlige præg på musikken. Det gælder også for Warbringer, for selv om Nic Ritter sætter ekstra kraft i numrene med sine stortrommeangreb, så er bandets forsøg på variation ikke særligt selvstændige. De stille passager i "Nightmare Anatomy" viser således meget tydelig inspiration fra Metallica, og vokalduellen på "Shadow From The Tomb" er i umiskendelig Anthrax – stil.
Derfor er "Waking Into Nightmares" langt fra nogen stilskaber, men skal ses som en fortsættelse af en tradition, hvor rammerne er givet, og det er numrenes kvalitet alene, der sætter kvalitetsniveauet. Set i det lys er albummet en udmærket repræsentant med enkelte svaghedstegn, hvorfor dens bedømmelse ligger en tand undet debut'ens ditto.

Tracklist:
1. Jackal
2. Living In A Whirlwind
3. Severed Reality
4. Scorched Earth
5. Abandoned By Time
6. Prey For Death
7. Nightmare Anatomy
8. Shadow From The Tomb
9. Senseless Life
10. Forgotten Dead

Samlet spilletid: 40:11

Læs mere...

Warbeast MMVIII - Stronghold

Man har før hørt om bands, der måtte skifte navn på grund af rettighedsfnidder, men at skifte navn efter at have skiftet navn på grund af rettighedsfnidder virker dumt på mig.
Warbeast MMVIII, som før hed Warbeast og som nu hedder Warbeast Remains, udgiver med "Stronghold" deres første "rigtige" album. Stilen er simpel death/thrash metal. Ikke old school-Obituary-simpelt, men bare simpelt sovs-og-kartofler death/thrash metal. I det her tilfælde er sovs og kartofler ikke noget godt, jeg kunne bare ikke finde andre ord for det her: uinspireret, run-of-the-mill, kedeligt, generisk og aldeles almindeligt uden nogen form for nytænkning.
Tempoet er stort set det samme hele vejen igennem, vokalen er ensformig ud over det sædvanlige, guitarerne spiller nogle enormt kedelige riffs, og trommeslageren er helt bestemt over-inspireret af Dave Lombardo.

Der er faktisk ikke meget andet at sige, end at Warbeast (hvadenddenuhedder) nok er en af de kedeligste skiver, jeg nogensinde har anmeldt... Fy for en skefuld!

Tracklist:
01:Intro
02: Beyond Redemption
03: Defeat
04: The Blackness
05: Infected
06: Warcry
07: As I Fall
08: Face the Prophecy
09: Destroy All My Hate
10: Fleshless

Total Spilletid: 45:05 Minutter

Læs mere...

Zenithal - Death Race

Så er det atter blevet tid til at svinge håret i circle pitten og danse the toxic waltz! Det tid til noget thrash, og denne gang kommer indsparket fra England. England har på det seneste især har gjort sig bemærket med thrash monstrene Evile, der nærmest alene har formået at genoplive og trække genren frem i lyset igen.
Zenithal minder mig først og fremmest om danske Essence, lyden er den samme og vokalerne lyder ens til forveksling, dog har Lasse Skov (Essence) en langt mere karakteristisk vokal end James Scott. Ikke at sige at denne er dårlig, tværtimod, det giver et frisk pust til musikken, og gør det hele lidt mere interessant at høre på.
Pladen kører de første to-tre numre derudaf med god gammeldaws Thrash som din bedstemor kun kunne lave det; der er masser af power, aggression og ikke mindst guitarsoloer så hatten passer, ikke mindst pladens titelnummer er værd at fremhæve som særdeles fængende og aggressivt. Desværre for Zenithal falder pladen meget hurtigt hen i en slags easy listening punk, væk er de komplekse riffs og hurtige skift, og ind er monotone og ligefrem kedelige passager hvor de samme akkorder drønes af i samme konstruktion igen og igen. Pladen skifter nærmest genre, og ryger over i punk rocken, og bliver der til den sidste sang ebber ud. Det er som om, at bandet har formået at skrive tre nogenlunde gode sange og er så løbet tør for krudt på det sidste, hvorefter de bare drøner den ene filler sang af efter den anden; det fungerer slet slet ikke til pladens fordel og gør den bare markant kedeligere.
Ser man bort fra, at der ikke er så fandens meget at komme efter, er pladen flot produceret, og der er faktisk mange lyspunkter som f.eks guitar soloen på "Crucifixion", der spiller op med de store. Det er for mig svært at se hvordan et band, der faktisk har noget at byde på, kan skyde så langt under målet og begå det, de med "Death Race" har begået: en middelmådig plade, der i hvert fald aldrig vil finde vej til min pladespiller igen

Numre

1: Death Race
2.Sing For The Damned
3.Blue Magic
4.Punch And Judy
5.Crucifixion
6.Accepted
7.Shrink ´n´ Grow
8.The Rocking Chair
Samlet Spilletid 37:59

Læs mere...

Abandoned - Thrash Notes

Yessir!!! Dette band har lavet en demo der i det tyske blad ”Rock Hard Magazine” blev månedens demo, og hvad det betyder for mine forventninger, kan nok godt afspejles i denne anmeldelse. Tyske Abandoned spiller en fee omgang Thrash metal, med tryk på Mædl!!!
En dejlig fremtrædende bas, Nogle forholdsvis fede guitarriffs, en cool trommeslager og en grum forskråler. Det første track ”The Oncoming Storm” er en glimrende titel for hvad der vil ske med lytteren de næste små 50 minutter. Et frontalt stormangreb på ørerne, som måske ikke efterlader det helt store præg, men som underholder ret så godt. Måske en anelse kedeligt i længden, men alligevel ikke, for jeg har da hørt skiven til ende 10-12 gange… Uden pauser.
Men så alligevel kan jeg ikke sætte mine fede fingre på hvad det er, der er så godt ved Abandoned, for jeg synes ikke at det er super… Bare godkendt, men så heller ikke mere.
Måske skulle du bare selv prøve at checke dem ud. Jeg synes sgu egentlig det er fee… Sådan da…

Tracklist:
01: The Oncoming Storm
02: Return to One
03: Take the Spell
04: Holy Terror
05: Breed Machine
06: Phoenix Rise
07: Pay the Dues
08: Demonic
09: Hell Is Home
10: You’re Going Down
11: Nightmares

Samlet Spilletid: 48:08 Minutter

Læs mere...

Zardens - Breeding the Dark

Zardens er en belgisk trio der, som landets traditioner går, gør sig I den mørke vare. Her er dog hverken tale om chokolade eller øl. Zardens smider nemlig om sig med sort metal, og "Breeding the Dark" er bandets første forsøg på at gøre sig bemærket. Pladen udgives på det belgiske selskab Ultimhate Records, som efterhånden har hentet dig et imponerende kartotek af bands. Både ind- og udenrigs.
Når jeg nu har med en black metal-skive at gøre, skal der ærlig talt meget til, før jeg går i gulvet. Jeg er ikke super stor fan af den der helt generiske og typiske black metal. Der må gerne være småting der gør, at de udskiller sig fra hoben af andre bands. Dette gør Zardens absolut ikke! Bevares, så er der lidt thrash-elementer hist og her, men samlet set må Zardens lide den tort, at fremstå ganske ordinære i min bog. Nu kommer det sjove så: Jeg er faktisk ret godt underholdt i de tre kvarter, hvor de tre belgiere spyr om sig med eder og forbandelser. Altså, underholdt... Ikke begejstret eller imponeret. Blot underholdt. Men set i lyset af min historie med "almindeligt" black metal, er det jo ikke helt skidt.
Numre som "The Last Curse", "The Howling Shadows" og lukkeren "Where Eagles Fly" vil sandsynligvis nok kunne få folk til at vippe med tæerne, men omvendt skal man ikke forvente at den dybe tallerken bliver genopfundet.
Kort sagt, er Zardens godkendt... Og lidt til.

Tracklist:
01: The Coming Doom
02: The Last Curse
03: The Undead
04: The Crown of Darkness
05: The Howling Shadows
06: The Nightspirit
07: The Dissenter
08: Where Eagles Fly

Total Spilletid: 46:36 Minutter

Revolution Music vil gerne takke Ultimhate Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

X-vision - So Close, So Far

Efter Ep'en "Confused" fra 2002 og debutalbummet "Time of the New Slavery" to år senere, sender franske X-vision deres andet fuldlængde udspil på gaden. Da de blev dannet i 1998, markerer det samtidig bandets 10-års jubilæum.
På flere måder områder minder X-vision meget om Dirty 8-staldkammeraterne fra S-Core, som jeg anmeldte for nyligt: begge bands er franske, begge bands har eksisteret siden 1998 og begge bands spiller Metal med en dominerende vokal. Her hører sammenligningen dog op, for hvor S-Core-vokalen er råbende og kun giver musikken præg af Hardcore, behersker X-visions frontmand Pierre Pauly også en mere skrigende stil. Det giver, sammen med en lidt enklere opbygning i nogle af numrene, en fremtoning, der er mere ovre i afdelingen for moderne Thrash Metal. På papiret giver dette X-vision et bredere fundament at skabe deres musik på, men desværre udnytter de det ikke.
I stedet arbejder musikerne hårdt på at virke så energiske og voldsomme som muligt, men på mig virker det en tand for forceret og kunstigt – det er vigtigere at opretholde den aggressive facade end at fylde numrene med kvalitet. Og det er en afgørende mangel, der virkelig koster rent bedømmelsesmæssigt – når man først er trængt ind bag denne "vi er farlige og rå" facade, er der nemlig ikke meget at komme efter. Musikken er idéforladt og ret uinteressant, så når det gælder musikkens kvalitet, er X-vision tættere på den sidste end den første del af albummets titel.

Tracklist:
1. Paper plane
2. The green light
3. Deadly Adornment
4. Blow on Ashes
5. The sky never lies
6. The sky was true
7. And Now ?
8. Early Mental Release
9. Cut Off
10. Self-abnegation
11. Theatre of Appearances

Samlet spilletid: 45:39

Revolution Music vil gerne takke Dirty 8 Records for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed