fbpx

Esoteric - A Pyrrhic Existence

Man kan let undervurdere omfanget af det nyeste udspil fra Esoteric; tracklisten på ”A Pyrrhic Existence” indeholder kun 6 numre, så det er vel hurtigt overstået? Det er det så langt fra, for de fleste numre runder en spilletid mere end et kvarter, så vi i alt når helt op på 98 minutter. Når man dertil lægger, at indholdet er Doom af den allertungeste slags, står det klart, at englændernes 7. album er noget af en moppedreng.
Doom Metal er en genre med begrænset udtryk, og når den kombineres med så lange numre som her, er det svært at skelne de enkelte tracks fra hinanden – man skal virkelig være inde i materialet for at kunne stedfæste en bestemt detalje. I stedet kommer albummet til at fremstå som én lang rejse igennem Esoterics musikalske univers. Og det er en rejse, som handler meget om den stemning, de 6 numre skaber. Musikkens tyngde er det naturlige udgangspunkt for musikken, og når vokalen sætter ind i form af virkelig dyb growl, bliver automatisk trukket med ned – det er TUNGT. Men musikken er mere nuanceret end man skulle tro, for der er ret lange instrumentale passager, hvor keyboards skaber rolige klangflader, og hvor guitarerne tilfører melodi.
Det skaber en udmærket afveksling, så det hele ikke drukner i tyngde med tyngde på. Alligevel balancerer tingene ikke helt for Esoteric denne gang; trods ihærdigt arbejde kan indholdet ikke retfærdiggøre den voldsomme spilletid, så den samlede oplevelse får et hak nedad.

Tracklist:
CD1
01. Descent
02. Rotting in Dereliction
03. Antim Yatra
Samlet spilletid: 48:10
CD2
04. Consuming Lies
05. Culmination
06. Sick and Tired
Samlet spilletid: 49:34

Læs mere...

Cannabis Corpse - Nug So Vile

For mere end ti år siden startede brødrene Phil 'Landphil' Hall (bas og vokal) og Josh 'Hallhammer' Hall (trommer) bandet Cannabis Corpse for at forene deres interesse for marihuana og Death Metal. Sammen med guitaristen Adam Gulliams er de to nu klar til at præsentere deres sjette studiealbum for omverdenen.
Som navnet og numrenes titler angiver, har bandet en forkærlighed for cannabis, og det er muligt, at albummets indhold er blevet til under indflydelse af en joint eller to. Men så stopper enhver sammenligning med andre bands, som kalder deres musik for Weed Metal også. For hvis man forventer at skulle lægge øre til en flok uduelige bonghoveders eskapader, bliver man noget overrasket – Cannibis Corpse spiller nemlig en udmærket omgang Death Metal!
Deres stil er klassisk, old school med opskruet tempo og højt energiniveau. Oveni ligger Landphils growl, som er uforståelig, men dejlig dyb.
Hurtige numre som "Conquerors of Chronageddon”, “The Cone is Red” og “Cylinders of Madness” har et fint drive, men også tungere sager som ”Cylinders of Madness” klarer sig godt, ikke mindst takket være udmærkede guitarindlæg. Omvendt er der også et par tracks, som er lidt rodede, men det ændrer ikke det generelle billede af et udspil, som godt nok ikke udvider genren, men alligevel er mere end godkendt.

Tracklist:
1. Conquerors of Chronageddon
2. Nug So Vile
3. Blunt Force Domain
4. Cylinders of Madness
5. Blasphemy Made Hash
6. Cheeba Jigsore Quandary
7. Edibles Autopsy
8. Dawn of Weed Possession
9. The Cone is Red (Long Live the Cone)
10. The Ultimate Indicantation
Bonus track:
11. From Enslavement to Hydrobliteration
Samlet spilletid: 35:43

Læs mere...

1349 – The Infernal Pathway

Siden deres debutalbum “Liberation” udkom i 2003, har 1349 hørt til blandt de mest markante repræsentanter for den norske Black Metal scene. Positionen har de udbygget med de efterfølgende udgivelser, og nu søger bandet at befæste den yderligere med deres album nummer syv.
Når jeg ovenfor skriver markant, mener jeg i virkeligheden brutal, og når man tager numrene på det nye album enkeltvis, ligger de inden for denne kategori: Frost maltrakterer sine trommer med vanlig intensitet, og Ravn brøler teksterne ud med stor vrede. Det hele sker primært i højt tempo, hvilket gør numre som ”Towers Upon Towers” og ”Striding the Chasm” til rene energibomber. Også ”Dødskamp” bør fremhæves, nummeret er baseret på et maleri af Edward Munch og var en opgave, som Munch museet gav til 4 forskellige bands i 2018.
For de enkelte numre er der således ikke noget at udsætte på indholdet, men når man ser på albummet som helhed, ændrer billedet sig lidt. Fordi hovedparten af spilletiden foregår med speederen i bund, bliver man lidt ”fartblind”, og tingene flyder lidt sammen. Det giver perioder, som er lidt monotone og ikke rykker helt så meget, og det trækker oplevelsen lidt nedad. Så selv om 1349 igen leverer brutal Metal, så mangler jeg noget substans, og "The Infernal Pathway” fanger mig ikke 100%.

Tracklist:
1. Abyssos Antithesis
2. Through Eyes of Stone
3. Tunnel of Set VIII
4. Enter Cold Void Dreaming
5. Towers Upon Towers
6. Tunnel of Set IX
7. Deeper Still
8. Striding the Chasm
9. Dødskamp
10. Tunnel of Set X
11. Stand Tall in Fire
Samlet spilletid: 44:02

Læs mere...

Urn - Iron Will Of Power

Med en start der ligger helt tilbage i 1993 er finske Urn på papiret et veteranband, men med til historien hører en del stille perioder og mange udskiftninger i line-uppet. Derfor er albummet her kun bandets femte, og meget sigende har hovedmanden Sulphur skiftet resten af besætningen ud siden ”The Burning” fra 2017.
Bandet lægger ud med en blanding af Black- og Thrash Metal med højt tempo og deraf følgende energiniveau. Selvom musikken indeholder mange elementer fra den Sorte Metal, trækker Sulphurs vokal lidt i den anden retning: Den er let brølende, men ikke ekstrem; derfor opfatter jeg mere stilen som Thrash tilsat Black Metal end den rene vare. Urn fastholder stilen på albummets første 4 numre, og her begynder det at blive lidt ensformigt. Derfor er det meget passende med det stille og instrumentale ”Gates To Hyboria”, der ikke blot fungerer som et stille afbræk, men også markerer et stilskifte. I de sidste numre er musikken mindre voldsom og mere i retning af Heavy Metal. den beholder sin skarpe kant, men er mere sej og groovy. Det giver plads til nogle seje guitarer i ”Spears of Light” og ”Hunted”, som begge hører til blandt albummets highlights. Det bidrager til en flot afslutning på et album, som trods en lidt ensidig start alligevel fremstår som interessant.

Tracklist:
1. Downfall of Idols
2. Malignant Strange Vision
3. Funeral Oath
4. Prayers
5. Gates to Hyboria
6. Demonlord
7. Spears of Light
8. Hunted
9. Will to Triumph
Samlet spilletid: 40:50

Læs mere...

Heilung - Futha

Det dansk-norsk-tyske band Heilung vakte betydelig opsigt med debutalbummet ”Ofnir”; bandets specielle fortolkning af Folk med referencer til fortidens stammeritualer ligger nogenlunde så langt væk, man kan komme fra de metalalbums, jeg normalt anmelder her på siden. Nu er Heilung klar med deres andet studiealbum, som har fået titlen "Futha” efter inskriptioner på fund fra vikingetiden. Ifølge presseteksten er betydningen en reference til de kvindelige kønsorganer, og Heilung har bevidst søgt et mere feminint udtryk end på forgængeren. Hmm, godt så.

Det kan umiddelbart være svært at høre, for det er igen messende vokaler og stampende rytmer, der møder lytteren. Samtidig består rygraden i de fleste numre er gentagelser; enten af sekvenser af lyde (”Hamrer Hippyer”), eller flerstemmig sang (”Othan”), som så repeteres med en nærmest hypnotisk stemning til følge. Ved at variere tempoet og intonationen opbygges en intens stemning, så referencen til stammeritualer igen er passende.

Når man har fået styr på disse hårde og i grunden maskuline elementer, bliver det tydeligere, at der er flere feminine bidrag i musikken. De kommer alle fra Maria Franz, hvis klare og fine vokal bringer det kvindelige i spil. Men det er under pres, for albummet indeholder også lyde af kamp og stemningsfulde, talte sekvenser med herrevokal.

Heilung befinder sig stadig langt udenfor min normale musikradar, men ”Futha” fremstår mere modent og mere gennemført end sin forgænger, men frem for alt bedre afbalanceret. Det belønner jeg med tre stjerner og en opfordring til at give albummet en chance – men gør det med åbent sind!

Tracklist:
1. Galgaldr
2. Norupo
3. Othan
4. Traust
5. Vapnatak
6. Svanrand
7. Elivagar
8. Elddansurin
9. Hamrer Hippyer
Samlet spilletid: 1:13:34

Læs mere...

Abbath - Outstrider

Efter at have forladt Immortal dannede Abbath dette band med samme navn, men ikke nok med det; også bandets første album fra 2016 fik denne titel. Alligevel var hovedmanden ikke helt tilfreds, for bandets andet album, som har fået titlen ”Outstrider”, er indspillet med et helt nyt line up bag den karismatiske frontmand.

Ikke overraskende har udskiftningerne ikke har nogen nævneværdig indflydelse på bandets stil, for Abbath fortsætter med deres mørke, lidt indelukkede stil. Den har lidt svær at begejstre mig, for man skal lytte godt efter for at fange nuancerne. Og det er ikke fordi der mangler energi, specielt når tempoet øges som i ”Harvest Pyre”, eller det rå og voldsomme slippes løs i ”Land of Khem” – nummeret balancerer på kanten af kaos, men det rykker fint.

Med en musikalsk side, der ikke ligefrem er prangende, rettes fokus automatisk på vokalen, og her har manden Abbath noget at byde på. I grunden lyder han som han altid har gjort, og tak for det! Med sin mørke og truende stemme formår han trods alt at give numrene en smule kant.

Og netop som jeg troede, at jeg havde hørt alle albummets hemmeligheder, dukker ”Hecate” op ud af det blå og viser på falderebet, at Abbath faktisk kan skrive rigtig fede numre. Dem kunne jeg godt tænke mig flere af, for trods den gode afslutning er ”Outstrider” kun et middelgodt album.

Tracklist:
1. Calm in Ire (Of Hurricane)
2. Bridge of Spasms
3. The Artifex
4. Harvest Pyre
5. Land of Khem
6. Outstrider
7. Scythewinder
8. Hecate
9. Pace till Death (BATHORY cover)
Samlet spilletid: 38:52

Læs mere...

Enthroned - Cold Black Suns

Navnet Enthroned har i mere end et kvart århundrede været synonym med knaldhård Black Metal, og den stil fortsætter belgierne på deres studiealbum nummer 11. Albummet kommer fem år efter ”Sovereigns”, men tiden er ikke udelukkende gået med at skrive nyt materiale; der har også været plads til at indlemme to nye medlemmer og skifte pladeselskab.

I det instrumentale åbningsnummer skabes både en flot stemning og forventninger om endnu mere mørke og power, og det bliver også leveret i ”Hosanna Satana” - Her er den grundlæggende vrede og energi, der kendetegner den traditionelle Black Metal, intakt, og leveres via genrens kendte virkemidler.

Men i de efterfølgende par tracks mangler der flow og fremdrift, det er som om Enthroned savner et mål med musikken, som derfor ender uforløst og kedelig. På resten af albummet strammes grebet heldigvis, så der kommer mere struktur, men rigtig godt bliver det aldrig. I stedet serveres kendte elementer uden nye eller spændende vinkler, en tendens som det kun lykkes at bryde to gange: Det sker i ”Aghoria”, hvis messende vokaler giver et flot mørke, og i det afsluttende ”Son of Man”, som kører udmærket, selvom det ikke bliver rigtig vildt.

Disse lyspunkter er desværre ikke tilstrækkeligt til at redde albummet, for som helhed ligger det langt under hvad jeg ellers har hørt fra Enthroned – jeg håber derfor på, at der er tale om en enkelt smutter.

Tracklist:
01. Ophiusa
02. Hosanna Satana
03. Oneiros
04. Vapula Omega
05. Silent Redemption
06. Aghoria
07. Beyond Humane Greed
08. Smoking Mirror
09. Son of Man
Samlet spilletid: 48:56

Læs mere...

This Gift Is a Curse - A Throne of Ash

This Gift Is a Curse blev dannet i Stockholm for godt ti år siden, og fra en start som duo har bandet vokset sig til en fem mand stærk enhed, som foruden et par EP’er og splits har udsendt tre albums, hvoraf det seneste er til bedømmelse her.

Man kan diskutere hvorvidt betegnelsen Black Metal er rigtig, når det kommer til "A Throne of Ash”; i ”Blood Is My Harvest”, ”Wolvking”, ”I am Katharsis” og ”In Your Black Halo (Mass 317)” eksploderer musikken flere steder i et orgie af tempo og vildskab, som ikke er skåret direkte efter traditionelle Black Metal skabeloner. Alligevel giver den voldsomt skrigende og virkelig vrede vokal numrene et hadefuldt udtryk, mens den ret så kaotiske musik nærmer sig grænsen for, hvad jeg synes er godt. Samlet giver det en meget mørk og direkte ond stemning, som passer til Black Metal – derfor fastholder jeg denne genrebetegnelse.

Men This Gift Is a Curse burger også elementer fra f.eks. Industrial til at skabe de helt rigtige rammer for deres musik.
Stemningen er ekstrem, og hvis jeg skulle bedømme udtryk og energi, ville svenskerne høste topkarakter. At de ikke gør det skyldes, at jeg har svært ved at se formålet med deres ekstreme tilgang til musikken; det virker for ofte som om, at det skal være vildt bare for at være vildt. Det virker fint i små doser, men hen over et helt album er den attitude lidt anstrengende.

Tracklist:
1. Hæma
2. Blood Is My Harvest
3. Thresholds
4. Gate Dweller
5. Monuments for Dead Gods
6. Wolvking
7. I am Katharsis
8. In Your Black Halo (Mass 317)
9. Wormwood Star
Samlet spilletid: 48:07

Læs mere...

Gaahls WYRD - GastiR-Ghosts Invited

Han hedder Kristian Espedal, men under navnet Gaahl har han stået i front for markante bands som Gorgoroth, Trelldom og God Seed. Nyeste skud på stammen er Gaahls Wyrd, hvor hovedpersonen har teamet op musikere fra den norske Black Metal scene.
Hvis man har fulgt lidt med i Gaahls karriere, er der ikke de store overraskelser på det nye album, for stil og fremførelse ligger meget tæt på, hvad han er kendt for. Musikken er generelt kendetegnet ved genrens fræsende guitarer og hamrende trommer, men deres effekt er meget afhængig af produktionen. I ”Ek Erilar” og ”The Speech And The Self” er den således dæmpet så meget, at numrene mister hovedparten af deres aggressivitet.

Den er til gengæld intakt i ”Ghosts Invited”, hvor den højtidelige stemning minder om Trelldom. Det samme gør den flotte guitarmelodi i ”Carving The Voices”, hvor vokalen ligger i den dybe ende af Gaahls spændvidde – igen med en stærk stemning til følge.

Den kommer også frem i større eller mindre grad i de fleste andre numre, men desværre er det oftest i den sidste kategori. Det gør albummet til en blandet fornøjelse, for det er ikke alle numre, der fungerer lige godt. Heldigvis er det rolige og stærke slutnummer en intens afrunding af et album, som har sine stærke sider, men også uinteressante passager.

Tracklist:
1. Ek Erilar
2. From The Spear
3. Ghosts Invited
4. Carving The Voices
5. Veiztu Hve
6. The Speech And The Self
7. Through And Past And Past
8. Within The Voice Of Existence
Samlet spilletid: 42:07

Læs mere...

Lice - Woe Betide You

Meget kan man sige om Niklas Kvarforth (og det gør man også, for han har længe været en kontroversiel figur på Metalscenen), men man kan ikke beskylde ham for at ligge på den lade side: Ved siden af sit eget band Shining har han samarbejdet med mange andre kunstnere. Nu kan man så tilføje Lice til listen; her har Kvarforth fundet sammen med trommeslageren J fra spanske Teitanblood, mens Kirill Krowli supplerer med strengeinstrumenter og elektronik.

Musikken rubriceres som Avantgarde Black Metal, men det er efter min mening forkert. Hovedparten af spilletiden er musikken nedtonet og passer bedre til betegnelsen Post Black Metal. Egentlig voldsom Sort Metal optræder kun et par gange; i ”Level Below” er angrebet på lytterens sanseapparat kun 30 sekunder langt, så den noget længere sekvens i slutnummeret er den eneste egentlige dosis på albummet.

Det betyder ikke mangel på spænding, for stilen er et flot match til Kvarforths vokal, hvor hans indsats er bedre end længe, når han lever sig helt ind i numrene og som en kamæleon skifter udtryk fra det lidende til det anmassende og insisterende. I ”Roadkill” synger han endda mere rent end jeg har hørt før, hvilket afrunder en meget stærk performance. Men han må dele roserne med sine musikere, for musikken er både stærk og varieret, og meget flot afstemt, så helheden fremstår bedst muligt.

Summa summarum: ”Woe Betide You” er en uventet positiv oplevelse, hvor Lice med enkle midler skaber mange spændende stemninger. Jeg håber, at Kvarforth tager nogle af ideerne til sig, for albummet her er på flere fronter mere interessant end de seneste udspil fra Shining.

Tracklist:
1. Beyond Eternal Recurrence
2. Layers of Dirt
3. Towards Reality
4. Level Below
5. Roadkill
6. Pride Eraser
7. …And So The Ceaseless Murder Of The World Came To An End
Samlet spilletid: 47:40

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed