fbpx

Various Artists – Nuclear Blast Allstars - Out Of The Dark

Et blik ned over listen over bidragydere til denne CD burde give anledning til pæne forventninger til musikken; der er flere navne, som laver rigtig go' musik i de sammenhænge man normalt hører dem i. Når jeg på forhånd var lidt skeptisk, skyldes det, at disse Allstars arrangementer ofte har svært ved at leve op til det niveau, de enkelte deltagere har.

Alt hvad der hedder sangskrivning er lagt i hænderne på den tidligere Soilwork guitarist Peter Wichers, ligesom han håndterer alle instrumenter undtagen trommerne. Disse varetages af Dirk Verbeuren, som til dagligt spiller i Soilwork, samt hans forgænger på denne post, Henry Ranta. Allstar-delen består af sangerne på hvert nummer.

Albummet er udgivet i anledning af Nuclear Blasts 20 års fødselsdag, og de har helt klart fortjent en bedre gave end dette udspil. Albummets highlights er nemme at få øje på, for de eneste numre, som har allstar niveau, er "Schizo" med Peter Tägtgren fra Hypocrisy, "Devotion" med Jari Mäenpää fra Wintersun og "My Name Is Fate" med Mark Osegueda fra Death Angel på vokal.
Resten er en stime af standard hyldevarer uden spænding og eksperimenter. Det hele bevæger sig mellem "kedelig" og "godkendt", men når slet ikke det niveau, som jeg forbinder med "Allstar".

CDen udkommer som ltd. Edition med en bonus CD, hvor man har samlet sjældne numre med forskellige andre af selskabets kunstnere. Det er nok også nødvendigt for at kunne lokke købere ud af busken for "Out Of The Dark" får svært ved at stå alene.

Tracklist:
1. "Dysfunctional Hours" 4:23
2. "Schizo" - 3:32
3. "Devotion" - 3:40
4. "The Overshadowing" 3:43
5. "Paper Trail" - 4:19
6. "The Dawn of All" - 4:10
7. "Cold Is My Vengeance" - 3:46
8. "My Name Is Fate" - 4:02
9. "The Gilded Dagger" - 4:30
10. "Closer to the Edge" - 4:36

Samlet spilletid: 33:49

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed