fbpx

NRG - Ohm

Historien om NRG går tilbage til 1981, og op gennem årtiet var bandet aktivt på den københavnske Punk scene. I 1989 gik medlemmerne i forskellige retninger, men blev gendannet i 2009. Det er baggrunden for, at NRG nu udsender sit første album, ”Ohm”, næsten 40 år efter, at det hele startede. Ohm er måleenhed for (elektrisk) modstand, hvilket er en meget passende titel for et Punk album.
I pressematerialet lægges der vægt på, at NRG ikke spiller traditionel Punk, men i stedet har punkens attitude i sig. Musikken har da ikke meget at gøre med den gængse opfattelse af Punk; der er tale om lidt skramlet Rock, som hverken har det tempo, den aggressivitet eller provokation, der hører genren til – det eneste jeg lægger mærke til, er, at musikken er enkel og ikke afkræver medlemmerne nogen ekstrem indsats.
Når punken ikke er i musikken, må den gemme sig i teksterne. Her tages der også fat på store temaer som klima, systemets regler og løgne, samt et ulmende oprør, men heller ikke her scorer NRG ret mange point. Emnerne er alvorlige, men teksterne er mere iagttagende end stillingtagende, og temaerne bliver ikke spiddet med hverken elegant vid eller humor.
Det er muligt, at indsatsen var tilstrækkelig til en plads på Punkscenen i starten af 1980’erne, men i 2020 lyder NRG som et oprør, der har ligget i blød siden da: Uden bid, uden skarphed, og uden den attitude, der er kernen i PUNK. Det er også muligt, at jeg bare har misforstået ”Ohm”, men jeg kan ærlig talt ikke bruge albummet til ret meget.

Tracklist:
1. Vent
2. Kontrol
3. Her
4. Ohm
5. Slave
6. Kys
7. Vrede
8. Aldrig Aldrig
9. Lystavle
10. Snart
11. Sorte Rose
12. Blod
13. Tvangsindlagte Insekter
Samlet spilletid: 38:09

Læs mere...

NRG Nr.: 34

NRG er efterhånden en gammel sag på det danske bladmarked. Undertegnede har været nogenlunde fast læser siden begyndelsen, og har til dels altid foretrukket NRG frem for det andet store og ældre danske trykte metalmagasin. Derfor, da vi her på redaktionen fik udfordringen, ”Vil i anmelde vores blad?” fra NRG, tog vi den naturligvis op.(Ikke at vi ville ignorere en lignende henvendelse fra konkurrenten, forstås)
NRG har efter min mening altid haft et fedt og indbydende layout, og det har de sørget for at holde ved lige. Bladet er fyldt med farverige billeder og reklamer, og det virker behageligt på øjnene. Størrelsen på siderne er også tilpas. For et par numre siden udgav NRG et nummer der bogstaveligt talt var(for) stort, og som passioneret lokums-læser var det lige stort nok at fumle rundt med, når man sad på tønden. Generelt vil jeg sige, at de sidste 3-4 numre fra NRG har virket lidt famlende i forhold til, hvilken retning bladet skulle gå. Dog er nummer 34 efter min mening mere fokuseret og strømlinet. Der virker til at være en slags rød tråd igennem hele bladet, hvilket jeg synes er rart. Til trods for, at artiklerne er skrevet af forskellige personer, synes jeg niveauet er holdt.

I bladet figurerer denne gang et par artikler, som jeg personligt synes var spændende at læse: Illdisposed’s beretning om indspilningen af ”Submit”, og artiklen om Dan Seagrave. I øvrigt godt tiltag med anbefalinger af hvilke albums med Illdisposed man skal købe og hvilke man skal holde sig fra. (Om end jeg har set det samme i et nummer af Metal Hammer)
Generelt er der også mere bonus-info denne gang, i forbindelse med interviews af diverse bands og det er jo fedt nok, hvis man ikke kender alt til de bands, man læser om.
Artiklerne om ”Det Ekstreme” og ”Black Metallens Historie” er for så vidt også fine, men da mit interesseområde ikke er placeret i disse genrer, er det lidt svært at forholde sig dertil.

Anmeldelserne har ligeledes været svære at forholde sig til, og da det trykte medie selvfølgelig har en grænse for, hvor meget man må skrive, er det lidt svært at sige, at de er alt for korte (Det synes jeg, men jeg holder min mund… Næsten!). Jeg er ikke altid enig med anmelderne, men så længe argumenterne der gives er iorden, og man ikke giver metalcore/heavymetal-anmeldere deathmetal til anmeldelse, er der vel ikke noget at rafle om.
Demo sektionen er også ganske fin, og så vidt jeg lige husker, har NRG altid haft særlig fokus på dansk (undergrunds)metal. Bliv lige ved med det!
I øvrigt glimrer koncertanmeldelserne ved deres fravær, og jeg kan ikke huske, om der nogensinde har været liveanmeldelser i NRG, men i stedet spises man af med nogle billeder taget af allestednærværende Jacob Dinesen… Flotte billeder, men det havde været lidt bedre med nogle anmeldelser ved siden af.

Fejl er holdt på et minimum, men en så graverende fejl, som at skrive at det nye album fra Mercenary er det første uden Kral, må sgu ikke forekomme. Stave/trykfejl fandt jeg et par stykker af, men det var bestemt ikke noget, der ødelagde min hyggetime med dette blad.

Karakteren der gives er selvfølgelig min egen og umiddelbare vurdering. Vi kommer vidt omkring stort set alle genrer i dette nummer, og jeg er for så vidt godt underholdt. Dog er jeg som nævnt ikke så meget til Black Metal eller Whitesnake og Def Leppard for den sags skyld, og det afgør selvfølgelig beslutningen om et eventuelt køb, om bladet er spækket til randen med de bands man gider, eller de bands man ikke gider. Prisen er i min bog lidt for høj, men ”look” koster vel slanter. Næste nummer byder også på en promo-cd fra Target, og hvis prisen på ca. 70 kr. holdes, er vi ved at være i et passende leje.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed