fbpx

Abstract Rapture - Democadencia

Metal fra Luxembourg er ikke ligefrem hverdagskost, men det er ikke desto mindre det, der her er tilfældet. Af bedrift(er) kan nævnes, at bandet kom på 3. pladsen i Wacken Metal Battle i 2007. Om det er noget at prale af, vides ikke fra denne her kant, men Abstract Rapture er meget stolte af det! ”Democadencia” er fuldlængde-debut’en, men diskografien tæller således også en demo og en EP. For mig var Abstract Rapture ved første ørekast et meget spændende bekendtskab, der via nogle solide melodier og nogle groovy riffs nærmest gik rent ind. Faktisk var jeg ret begejstret for disse fem unge gutter fra hertugdømmet, men ak; træerne vokser ikke ind i himlen, og min begejstring fortog sig let og elegant.
Abstract Rapture spiller okay på deres instrumenter, men de er på ingen måde selvstændige. Musikken er mere eller mindre en klon mellem Textures og lignende moderne metal acts, Korn og lidt Sepultura. Sidstnævnte nok mest pga. forsangerens meget gebrokne engelsk. Faktum er i hvert fald, at Abstract Rapture prøver det bedste, de har lært, at overvinde lytteren med ”hits of today and before that”. Det virker bare slet ikke på mig, og i sidste ende er min spirende begejstring blevet afløst af irritation.
Udtrykket er for så vidt til tider okay, men det kører alt for meget på samme remskive og bliver sgu en kende ensformigt. Og det sker endda hurtigt! I sidste ende godkender jeg ”Democadencia”, for der er sgu noget godt herpå, men den førnævnte manglende selvstændighed er en torn i mit øje, og derfor kommer de kun lige igennem på et wild-card.

Tracklist:
01: Democadencia
02: Noxious Utopia
03: The Void
04: Primal Sin Crisis
05: Rejections
06: Fracture
07: Poisoned Love
08: From Dust to Nowhere
09: Carpe Noctem
10: Mental Driftwood
11: Observations in a Mirror (Through the Eyes of an Alcoholic)

Total Spilletid: 54:46 Minutter

Læs mere...

World Under Blood - Tactical

World Under Blood er en af Nuclear Blast's nyeste satsninger. "Tactical" er bandets første skive siden undfangelsen i 2006, og bandet bliver efter alt at dømme spændende at følge fremover.
Hovedmanden i bandet er Deron Miller. Navnet forekom mig bekendt, og efter lidt detektivarbejde fandt jeg ud af, at han tidligere har slået sine folder i bandet CKY, som Jackass-serien gjorde berømt. Nu har han slået pjalterne sammen med så prominente navne som Tim Yeung, James Murphy og Logan Mader. Sidstnævnte dog kun som producer-agtig mand. James Murphy både spiller guitarsoli og mixer albummet, og Tim Yeung spiller naturligvis gryder, som var der intet imorgen.
Jeg vil sige, at World Under Blood umiddelbart slet ikke appellerer til min smag, idet det er alt for melodisk og pænt til at være death metal. Det er klinisk produceret, så kanterne er helt slebet af. Derudover bliver udtrykket og sangskabelonerne ikke varieret særlig meget stort set hele albummet igennem, og det bliver trættende at lytte til i længden. Alligevel er der noget, der tiltaler mig. Vokalen er ret fedt varieret, omend Deron Miller låner den computer-baserede vokal, som vi kender fra Cynic. Der er skrig, growl og ren sang, så spektret spænder vidt. Trommerne er der jo også en masse guf i at høre, så det er solidt håndværk, og jeg må indrømme, at jeg langsomt men sikkert mærker min skepsis blive overvundet.
World Under Blood bliver kanske det næste store death metal-core hit, men jeg tager det med et forbehold; der er nogle gode numre på "Tactical", men originaliteten og sangskrivningens kvaliteter er til at overse. Men dog bestemt et talentfuldt band med en del potentiale.

Tracklist:
01: A God Among the Waste
02: Into the Arms of Cruelty
03: Pyro Compulsive
04: Dead and Still in Pain
05: Purgatory Dormitory
06: Under the Autumn Law
07: I Can't Stand His Name
08: Revere's Tears
09: Wake Up Dead (Bonus Track)

Samlet spilletid: 36:41

Læs mere...

With Passion - In The Midst Of Bloodied Soil

Det virker som om With Passion gerne vil imponere og vise at de godt kan finde rundt på deres gribebræt alle sammen. De prøver i al fald deres bedste på pladens første nummer, Train Wreck Orchestra. Det kunne selvfølgelig være for at understrege titlen på nummeret, men deres forsøg på at tage det tekniske fra metal og blande det med en grind-rytme virker ikke helt efter hensigten – nummeret bliver desværre for rodet.

Det næste nummer lykkes langt bedre end Train Wreck Orchestra. Der er mere form på nummeret, og guitarer og bas spiller ikke skalaer hele nummeret igennem. Nummeret har faktisk et ret fedt grove, der med lidt god vilje kunne lyde lidt henad From Autumn To Ashes, som jo er nogle af de store indenfor genren.
Desværre for With Passion, slår de et lidt større brød op end de kan bage. Pladen har nogle ret gode ideer, men lyden er imod bandet, hvilket gør at musikken meget hurtigt kommer til at lyde meget rodet på grund af alle de små detaljer With Passion gerne vil have med i musikken.

Men der er lidt håb forude! På pladens sidste nummer, The Theory Of An Evening Sky, har bandet pludselig meget mere fod på musikken. Keyboardet spiller ret godt op ad guitarerne, og der er en god bund i musikken. Det meste af nummeret svinger faktisk ret fedt, der er nogle virkelig fede riffs der bliver hængende i øregangene, og keyboardet kommer til sin ret hele vejen igennem nummeret.

Nu vil jeg ikke give With Passion alt for mange negative ord med på vejen, det lyder som om bandet har en del børnesygdomme de skal af med, mange af ideerne er gode, og man kan høre at musikerne også kan spille. Men udover nogle enkelte lyspunkter er der desværre ikke ret meget at komme efter på pladen, efter min mening.

Karakteren er givet med det forbehold at anmeldelsen er farvet af min egen musiksmag, så jeg måske har været en smule for hård i bedømmelsen.

Læs mere...

Winter Solstice - The Fall Of Rome

I starten kunne jeg ikke tage fat på denne plade, da sangerens skingre stemme ødelagde alt og fjernede fokus totalt fra musikken. Det tog et par "omgange" i ringen for mig at "komme ind" på denne udgivelse, men nu er den nedlagt. Stilen er Metal-Core som lige nu, er ligeså hypet som Nu-Metal var for 3 år siden.
Derfor kæmper de bands der udøver denne genre, om at have lige præcis DET udtryk der gør, at man skiller sig ud fra de andre, og at fansne køber deres plade.

I dette tilfælde er det udtryk den skingre og nærmest Deathmetal-agtige vokal.
Musikken er som skrevet, derudaf Metal-core og det er der såmænd ingen ben i.
Knægtene (Og jeg mener knægte, på deres billede ligner de nogen der ikke er en dag over 20!!) i Winter Solstice hylder deres gamle helte ved at lægge sig tæt op ad bands som Killswitch Engage, og God Forbid.
Måske spiller WS lidt langsommere end KE og måske er deres sange ikke ligeså velskrevne og veludførte, men de har jo heller ikke en allesteds nærværende Adam D. som jo er et helt ufatteligt musikalsk multi-talent.
En ting som WS dog har taget med fra KE, er de rolige akustiske passager som giver lidt adspredelse og åndehuller. Skæringen jeg her tænker på, er "The Fall of Rome" som er helt fantastisk stemningsfuld!

Disse amerikanere bliver produceret af svenskeren Andreas Magnusson, og han gør et okay job. Lyden er nærmest sådan lidt grumset, men jeg synes det klæder WS' musik, da de er lidt "hårdere i filten" end deres førnævnte stil-kumpaner. Produktion har jo meget at sige, og dette tilfælde tror jeg at den hjælper WS' udtryk. Hvis lyden havde været renere, havde skiven nok været en tam oplevelse, men det kommer jo an på hvad man vægter.

Ellers kan man til sidst sige, at pladen rykker pænt. Efter min ringe mening mangler WS lige de sidste meter i at toppe helt, men det er jo også kun deres anden plade, så der er tid endnu til at blive spillet ordentligt sammen.

Læs mere...

Will Haven - The Hierophant

4. album fra Will Haven er landet. "The Hierophant" er titlen, og der er 13 numre at boltre sig i. Med mit ringe kendskab til Will Havens tidligere materiale, vil jeg sige at bandet umiddelbart ikke har rykket sig synderligt. De bevæger sig i vante rammer og læner sig stadig lidt for meget op ad Deftones – om end en smule mere eksperimenterende og emo-rockende. Deftones' Chino Moreno har da også været med-producer på albummet, som faktisk er rigtigt godt produceret. En fed "minimal" lyd der ikke prøver at udgive sig for mere end den er og hvor bassen også får lov at sprudle. Will Haven er, ligesom kollegerne i Deftones, gode til at skabe stemninger i deres musik – tunge og lidt dystre stemninger der her lægger sig over alle 13 numre. Dette er en positiv ting, men det er det derimod ikke at pladen efter endt gennemlytning, flyder sammen og det er svært at skelne og huske de enkelte numre fra hinanden. Guitaren lyder i mine ører mere eller mindre ens i næsten hvert nummer og der er ingen riffs eller passager der skiller sig ud fra mængden. Eneste numre der byder på lidt afveksling er "Skinner" der tager en dykker ned i det ultra-tunge, og "Sammy Davis Jr.'s One Good Eye" hvor der endelig kommer lidt aggressivitet frem i drengene.
Ellers er albummet plaget af manglende afveksling og ensformighed, og efter 13 numre sidder man tilbage med en lidt flad og kedelig fornemmelse. Det er ellers nogle dygtige musikere vi her har med at gøre, og derfor undrer det mig at pladen (eller blot et par numre) aldrig kommer helt op og ringe. Om det hører stilen til at det skal være sådan ved jeg ikke, men jeg har svært ved at høre det fede i det.
Konklusionen må være at Will Haven byder på et par enkelte gode numre på en melankolsk, enslydende og halvslap plade. Det kan de sgu gøre bedre.

Tracklist:
01. Grey Sky At Night
02. King's Cross
03. Helena
04. Hierophant
05. Caviar With Maths
06. Landing On Ice
07. Skinner
08. Handlebars To Freedom
09. A Day Without Speaking
10. Singing In Solitary
11. Sammy Davis Jr's One Good Eye
12. Firedealer
13. Dark Sun Sets

Samlet spilletid: 51:59

Læs mere...

Watch Me Bleed - Souldrinker

Tyske Watch Me Bleed debuterer med albummet "Souldrinker".
Stilen, de lægger for dagen, er Metalcore, med musikalske referencer til både hardcore, thrash og deathmetal genrerne.
Musikken er i sig selv er ganske holdbar, med varierende tunge og gyngende riffs. Især albummets anden skæring "Bloodred Rain" er et godt eksempel herfor.
Men produktionen og de 2 vokale frontmænd tager desværre fokus fra netop musikken.

Vokalerne veksler mellem skrig, growl, "Biohazard-agtige" baggrunds råb og hvisken, og det bliver tydeligt ganske hurtigt, at de ikke formår at matche den stil, som de så ivrigt stræber efter.
Der er for alt mange hæse og skingre passager, hvor vokalen bedst af alt kan beskrives som resultatet af en uges konstant røg, druk og generel misbrug af stemmebåndet.
Om det er den ene eller den anden sanger, eller om det er begge vokaler unisont, der skaber denne frustration er uvist, men som sagt tager det fokus fra musikkens helhed.

Det bærende element på denne plade skal tilskrives guitaristen Markus Pohl, som har baggrund i Powermetal bandet Symphorce. Han hiver pladen op med både fængende riffs, og i høj grad med sine guitarsoloer.

Men på trods af lyspunkterne i Markus Pohls guitarspil, er det overordnede indtryk ikke imponerende. Watch Me Bleed har langt vej igen, hvis ambitionerne er at blande sig i ligaen med de mere etablerede Metalcore bands.

TRACKLISTE:

1. Rise
2. Bloodred Rain
3. Six Six Seven
4. Where Darkness Hides
5. The End Of Everything
6. Dead Sky Black Sun
7. The Game Is On
8. Burn Down Hope
9. All Red Roses Die
10. Jackhammer
11. The Bleeding Chalice

Samlet spilletid: 43 minutter

Læs mere...

Warriors, The - War Is Hell

I den uendelige strøm af metalcore/hardcore bands der efterhånden er kommet frem på alle mulige labels, er The Warriors bestemt noget helt for sig selv. Glem alt om metalcore med hurtige riffs og de samme opbygninger af sangene man har hørt til døde hos adskillige bands. The Warriors, der stammer fra et lille plet på verdenskortet ved navn Tehachapi i Californien, er i mine øjne noget af det mest desperate og aggressive jeg har hørt i lang tid. Deres debutplade på Eulogy Records må bestemt betegnes som 'bullseye'.

'War Is Hell' lægger ud med sangen 'Slings & Arrows' og fra første vokaliske lyd ved man at det er The Warriors' rene alvor. Marshall's stemme er simpelthen så overvældende at det gør ondt i nosserne. Nogle gange lyder han som om han er ved at kaste sine lunger op, og det virker på mig yderst positivt. Andre nævneværdige sange er 'Transistor' og 'Safety Off/ Scene Celebrity', selvom alle sangene, efter min mening, er af ekstrem høj kvalitet.

Musikalsk minder The Warriors mest om en blanding af Earth Crisis og de groovy stykker i Biohazard, dog skinner der også lidt Rage Against The Machine igennem, men det er nok mest på grund af vokalen som til tider minder en del om Zack de la Rocha.
Jeg er især vild med breakdown sekvenserne, som har nogle af de fedeste backing vokaler jeg har hørt i mit liv. Bistert, vredt, og alt hvad man kan forvente af et album med en titel som 'War Is Hell'.

Enten synes man at The Warriors er geniale, eller også irriterer vokalen én så meget at man har fået nok efter en gennemlytning, men en ting er sikkert - jeg elsker det i hvert fald.
Må disse drenge have en lys fremtid, og lave en respektabel efterfølger til denne perle af et album, for jeg er dybt imponeret. 'War Is Hell' er allerede blevet en af mine all time yndlingsskiver. Et klart 6-tal!

Læs mere...

Zao - Awake?

Tre års indspilnings- og live inaktivitet er gået, siden amerikanske ZAOs sidste udspil, det meget originale "The Fear is What Keeps Us Here". Nu er bandet som, skønt mange udskiftninger af medlemmer, var med til at forme genren metalcore, på banen igen med albummet Awake? Dette er på mange måder en milepæl for bandet, da det er det tiende studiealbum i rækken, men spørgsmålet er så bare, om ZAO virkelig er vågnet op til dåd igen?

Awake? skydes lidt groovy i gang med åbneren "1,000,000 Outstretched Arms Of Nothing", som dog i sin udvikling viser sig at være en ret skuffende sammenlimet bunke idéer, som bare bliver gentaget. Energien er der, og produktionen er i sin fineste form, faktisk rigtig formidabel, men både guitar og vokal er begge af vag kvalitet. Dog, som pladen skrider frem, begynder ZAO også at røre mere og mere på sig. En nærmest tidligere Mastodon inspireret stil præger mange af numrene, og med forsanger Daniel Weyandts ganske udmærkede rene vokal kommer numre som "Entropia" og "Awake?" til sin fulde ret som værende, mere eller mindre, habile og originale numre. Især albummets, efter denne anmelders mening, stærkeste nummer, nemlig genindspilningen "Romance Of The Southern Spirit", viser virkelig ZAOs værd, som et af de første bands indenfor genren. Men skønt smukke omkvæd og til tider meget originale idéer og velkomponerede stykker, er der dog også en markant modvægt af gentagelser gennem de 42 hele minutters spilletid. Den akustiske og utrolig stemningsfulde afslutning, i form af "Quiet Passenger Pt. 2/The World Caved In", giver en lille ekstra kant, men man sidder dog tilbage med følelsen af, at resten af albummet godt måtte have indeholdt lidt mere af dette.

ZAO har vist nye sider og nye idéer, men også ensformighed. Selvom dette er det tiende album i det efterhånden aldrende bands historie, må man sige, at der stadig er plads til nytænkning, men hermed sagt, er dette album også et bevis på, at ZAO stadig er et band i udvikling, modsat mange andre bands, som når gennem den samme lange vej. ZAO er stadig vågne, og hvis man er fan, er dette nok klart et lyt værd.

Tracklist:
1. 1,000,000 Outstretched Arms Of Nothing
2. Entropica
3. The Eyes Behind The Throne
4. Human Cattle Masses Marching Forward
5. Romance Of The Southern Spirit
6. What Will You Find?
7. Awake?
8. Quiet Passenger Pt. 1
9. Reveal
10. Quiet Passenger Pt. 2/The World Caved In

Samlet spilletid: 42:40

Revolution Music vil gerne takke Ferret Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

Zao - The Fear Is What Keeps Us Here

De hårde drenge i Zao spillede metallisk hardcore, længe inden fænomenet gik hen og blev moderne, og de har da også høstet anerkendelse for deres præstationer udi den disciplin. Set i lyset deraf kan det så undre noget, at bandet på deres sidste udspil, "The Funeral Of God", valgte at lade tidligere tiders skæve indfald overdøve af en langt mere konform, men voldsomt brutal, type metalcore med emo-vokal og hele pivtøjet. Nu er Zao så albumaktuelle igen, og denne gang har de hyret støjguruen Steve Albini (Nirvana, Neurosis, Jesus Lizard m.fl.) til at sidde bag knapperne – et valg der antyder, at stilen fra "The Funeral Of God" ikke har skullet køres videre.

På "The Fear Is What Keeps Us Here", som den nye skive er blevet navngivet, prøver bandet ifølge eget udsagn, at kombinere lyden fra deres tidlige materiale med lyden fra de senere år. Den beskrivelse tegner egentlig et ganske sandfærdigt billede af albummet, men siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten. Den vil jeg så til gengæld give min vurdering af...

Daniel Weyandt råder over genrens nok grummeste vokal, og det alene gør, at Zao aldrig kan fungere som easy-listening. Når vokalen så suppleres af tung, in-your-face metal blandet med støjende og kaotiske hardcore-elementer, som tilfældet er på dette album, så har vi at gøre med et regulært monster af en plade. Hvis man i det hele taget kan tåle at befinde sig i dette mørke univers, er underholdningsværdien egentlig udmærket – i hvert fald hvis pladen nydes i små portioner. Numre som " Physician Heal Thyself" og " It's Hard Not To Shake With A Gun In Your Mouth" er rigtig fede, men som helhed virker materialet en anelse mere fortærsket end godt er, og derfor kan det godt gå hen og blive lidt kedeligt i længden at lytte til skiven. Hvis Zao igen skal nå fordums storhed bliver de, som jeg ser det, nødt til enten at finde på noget helt nyt eller også fokusere lidt mere på at få proppet nogle memorable dele ind i deres sange. Til fans af genren vil jeg på det varmeste anbefale at gå på opdagelse i Zao's bagkatalog, og kan man ikke få sin metalcore brutal nok, så vil "The Fear Is What Keeps Us Here" givetvis vække glæde.

Trackliste:
01. Cancer Eater
02. Physician Heal Thyself
03. Everything You Love Will Soon Fly Away
04. It's Hard Not To Shake With A Gun In Your Mouth
05. Kingdom Of Thieves
06. Killing Time 'Till It's Time To Die
07. There Is No Such Thing As Paranoia
08. Pudgy Young Blondes With Lobotomy Eyes
09. My Love, My Love (We've Come Back From The Dead)
10. American Sheets On The Deathbed
11. A Last Time For Everything

Samlet spilletid: 37.59 minutter

Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...

A Traitor Like Judas - Nightmare Inc.

Så er den gal igen, endnu et Metalcore band. Denne gang drejer det sig om gruppen A Traitor Like Judas (ATLJ), som for nylig har udgivet deres opfølger til split cd’en (med Under Siege) ”Ten Angry Men” fra 2004 - det nye album har fået titlen ”Nightmare Inc.”.

Parker Frisbee, som gruppen oprindeligt hed, startede i december måned 2002. Efter blot tre måneder hvor gruppen øvede materiale, følte de sig klar til at prøve sig af på scenen, hvilket viste sig at gå overraskende godt, og gav gruppen et endnu større håb om, at de kunne beskæftige sig med bandet på fuld tid. Året gik godt for gruppen, og de blev et forholdsvist stort navn på hardcore scenen i Tyskland, hvilket gav dem muligheden for en Europa tour med gruppen Narziss. Derefter er det bare gået op af bakke for ATLJ, med en mini cd ”Poems For A Dead Man” (2002) via Erdkampf Records, debuten ”Too Desperate To Breathe In” (2003) via Winter Recordings og til sidst ”Ten Angry Men” (2004) via Let it Burn Records, hvilket, som sagt, var en split cd med gruppen Under Siege. Gruppen skrev derefter kontrakt med Goodlife Recordings, hvor igennem deres andet fuldlængde album ”Nightmare Inc.” nu udgives.

ATLJ spiller som sagt Metalcore, men af den mere ødelæggende og aggressive slags. De kan til dels minde om bands som bl.a. deres landsmænd Heaven Shall Burn, med deres høje energiniveau og højlydte fremgangsmåde. Men i bund og grund har gruppen her ikke noget nyt at tilføje genren. Har man lyst til at høre gruppen, kan jeg bl.a. anbefale titelsangen ”Nightmare Inc.”, som klart er en af albummets bedste.

Trackliste:
1. Intro (0:19)
2. Die Without... (3:58)
3. No More Silence (3:50)
4. Nightmare Inc. (4:10)
5. From My Cold Dead Hands (3:53)
6. The Swan (4:24)
7. A Good Day To Die (4:52)
8. Memory Hall (2:39)
9. To The Bones (2:59)
10. You Rip Our Guts Out (3:55)
11. On Freedom Square (3:35)

Revolution Music vil gerne takke VME for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed