fbpx

Myrkur - Juniper

Med sine hidtidige albums har Myrkur placeret sig solidt på Black Metal scenen med en blanding af Sort Metal og nordisk Folkemusik, og selv om hun deler vandene, er hun i mine øjne noget af det mest spændende og personlige, der har ramt genren i mange, mange år. Så da EP’en ”Juniper” blev annonceret som optakt til hendes Europaturne i december måned, var jeg mere end klar til at anmelde.
Allerede inden jeg havde hørt en tone, blev jeg skuffet; EP’en indeholder kun to numre – det er ikke mange år siden, at den slags udgivelser blev betegnet ”en single”. Nå, skuffelsen blev hurtigt glemt, efter at have hørt titelnummeret. ”Juniper” er en halvtung sag, som ikke er egentlig Black Metal, men mere Dark. Stemningen er flot og mørk, ikke mindst pga. brugen af strygere, og det skaber en flot modpol til Myrkurs enormt flotte og rene stemme. Det hele kulminerer i omkvædet, hvor tunge guitarer nærmest tvinger mine nakkemuskler til at bevæge sig – alt i alt et virkelig vellykket nummer.
I udgivelsens andet track giver Myrkur sin fortolkning af ”Bonden og Kragen”, som er en dansk folkesang fra 1600 tallet – unægtelig meget langt fra titelnummerets stil. Sangen er spartansk arrangeret; her er der kun en guitar som akkompagnement til vokalen. Det bringer Myrkurs klokkeklare stemme i fokus, og den er som vanligt imponerende ren.
Ud fra deres kvaliteter burde de to numre have haft en højere karakter, men jeg kan ikke se bort fra, at det er lidt snyd at markedsføre en single som EP. Jeg nøjes derfor med at konstatere, at Myrkur stadig laver spændende musik og ser frem til udgivelser med flere numre.

Tracklist:
01: Juniper
02: Bonden og Kragen
Samlet spilletid: 6:13

Læs mere...

Heilung - Ofnir

Egentlig burde jeg ikke anmelde dette album, for oprindeligt udsendte Heilung det selv i 2015. Når jeg alligevel gør det, skyldes det to ting: Først og fremmet har bandet skrevet kontrakt med Season of Mist, som nu udsender ”Ofnir”, dernæst så jeg tilfældigt et liveclip på Youtube, hvor bandets specielle stil vakte min interesse.

Det skyldes bl.a. at Heilung ikke spiller musik i gængs forstand; her skal man ikke lede efter omkvæd eller A og B stykker. I stedet har de enkelte numre nærmere karakter af stammeritualer, hvor der via taktfaste råb og messen skabes fornemmelsen af, at man som lytter befinder sig midt i begivenhederne – dette introduceres allerede i åbningsnummeret ”Alfadhirhaiti”, og dukker op igen i nogle af de efterfølgende numre.

Et andet gennemgående træk er brugen af stampende rytmer, som repeteres på en nærmest hypnotisk facon, det giver en Drone-agtig stemning i numrene, specielt når der blandes elektroniske lyde mellem trommerne, eller vokalen forvrænges som i ”In Maidjan”. Samtidig er indeholder vokalerne sjældent egentlig sang; de er nærmere tale, som fremføres på fremmedartede sprog – om disse er egentlige sprog eller andets egne opfindelser, tør jeg ikke gætte på. Resultatet er, at vokalerne flyder sammen med den ledsagende musik, og distancerer sig fra traditionel musik.
Selv om der bruges forskellige instrumenteringer under opbygning i de enkelte numre, kommer disse til at fremstå temmelig ens – og så er 70 minutters spilletid en udfordring. Heldigvis brydes monotonien når sangerinden Maria Franz kommer på banen. Hendes sang i ”Fylgija Ear” tilfører melodi, som hæver nummerets kvalitet. Det samme sker i ”Krigsgaldr”, som er albummets ubestridte højdepunkt: Her passer alle Heilungs elementer perfekt sammen. I de resterende numre mangler der desværre det sidste for at fastholde min interesse, så selv om ”Ofnir” er en anderledes og selvstændig udgivelse, rammer den mig ikke.

Tracklist:
1. Alfadhirhaiti
2. Krigsgaldr
3. Hakkerskaldyr
4. Schlammschlacht
5. Carpathian Forest
6. Fylgija Ear
7. Futhorck
8. In Maidjan
9. Afhomon
Samlet spilletid: 71:52

Læs mere...

Myrkur - Mareridt

Der har fra starten været en stor hype omkring Amalie Bruuns soloprojekt Myrkur; en hype som ikke er blevet mindre med tiden. Nu er Myrkur klar med det andet studiealbum, som naturligt er ventet med spænding, ikke mindst af undertegnede; jeg har fra starten været imponeret af Myrkurs meget personlige stil, som blander Black Metal og Folkemusik på en helt speciel facon.

Åbningsnummeret er på overfladen stille og roligt, men der ligger konstant en undertone af noget farligt og truende i musikken. Det hele bryder løs i det efterfølgende ”Måneblôt”, hvor vokalen skriger vildt og voldsomt, mens musikken er en fremragende gang Black Metal. Nummeret er første single fra albummet; et godt valg, for med elementer af Folkemusik mod slut favner nummeret Myrkurs univers.

De resterende numre betjener sig af de samme elementer, bare i forskellig grad: ”The Serpent” er tung Metal, som med Bruuns vokal får en speciel stemning. Helt anderledes er den traditionelle Folkevise ”De Tre Piker”; her er vokalen så ren og klar, at tankerne falder på Sissel Kyrkjebø; sammen med den sparsomme instrumentering skabes en stemning, der minder mig om Clannad – det er imponerende! Endelig viser ”Ulvinde” Bruuns flair for at blande tingene; nummeret byder både på dyrisk hvæsen, flotte kor og en glimrende melodi.

Med albummets virkelig flotte stemninger, den skarpe Metal og de eminente vokaler fortsætter Myrkur sin unikke stil, endda i en finpudset udgave. Det gør ”Mareridt” til Myrkurs hidtil bedste udgivelse, som fuldt ud retfærdiggør hypen.

Tracklist:
1. Mareridt
2. Måneblôt
3. The Serpent
4. Crown
5. Elleskudt
6. De Tre Piker
7. Funeral (featuring Chelsea Wolfe)
8. Ulvinde
9. Gladiatrix
10. Kætteren
11. Børnehjem
Samlet spilletid: 38:18

Læs mere...

Cnoc An Tursa - The Forty Five

Navnet Cnoc An Tursa er gælisk, og betyder noget i retning af ”højen med den opretstående sten”. At man har valgt netop dette navn passer fint ind i bandets ønske om at kombinere traditionelle skotske melodier og ditto lyrik med moderne Metal.

”The Forty Five”, som er bandets andet album, lægger ud med episke melodier og nydelige folkemelodier uden indhold af Metal. Det virker næsten som om, at bandet vil sikre sig, at lytteren forstår deres musikalske rødder inden der tilsættes andre ingredienser. Uanset baggrunden, så fungerer musikken godt; under hver gennemlytning har jeg en film med storslået og rå natur kørende på den indre biograf.

Brugen af fløjter er behersket, men den er alligevel tilstrækkelig til, at musikken får et umiskendeligt britisk Folk-præg. Samtidig kører der tunge Metal-rytmer i baggrunden, som sikrer pondus og energi. Og skulle det ikke være nok, leverer guitaristen Alan Buchan en brølende vokal, der har power nok til at sætte tingene på plads. Hvis man stadig savner energi, skal man hen til ”Sound The Pibroch”, som eksploderer i voldsom Metal, men bibeholder de fine melodier fra de resterende numre. Det efterfølgende ”Fuigheall” følger trop med mere af samme skuffe, bare lige for at markere.

Kombinationen af Folkemusik og Metal er ikke helt nem at få til at fungere; ofte passer balancen ikke, så det ene af elementerne får overtaget. På dét punkt klarer skotterne sig virkelig godt, for ”The Forty Five” holder hele tiden gang i begge dele på en overbevisende måde, hvilket gør albummet virkelig godt.

Tracklist:
1. Will Ye No Come Back Again
2. The Yellow Locks Of Charlie
3. The Standard on the Braes o' Mar
4. Wha Wadna Fecht For Charlie
5. Flora Macdonald
6. Sound The Pibroch
7. Fuigheall
8. The Last of the Stuarts
Samlet spilletid: 46:51

 

Læs mere...

Myrkur - Mausoleum

Sidste år leverede Amalie Bruun alias Myrkur en af de største overraskelser Indenfor den Sorte Metal med det meget personlige album “M”. Nu følger ”Mausoleum”, som kun delvist indeholder nyt: To af de ni numre er nye, resten har tidligere været udsendt. Til gengæld er arrangementerne nye, for albummet er rent akustisk, ligesom Bruun bakkes op af Det Norske Jentekor. Norge har også indflydelse på albummets titel, idet alt er optaget i Emanuel Vigeland Mausoleum i Oslo.

Stedet har en speciel akustik, som skaber specielle stemninger, og det passer helt perfekt til de akustiske udgaver. Myrkurs musik er i forvejen præget af markante vokalarrangementer, men kun akkompagneret af en smule guitar og lidt klaver er det hele nærmet ren a cappella. I kombination med pigekoret giver det numrene et boost, som forstærker melodiernes rene og nærmest nøgne sarthed – det er meget smukt. De to nye numre ”Den lille piges død” og Bathorys ”Song to Hall Up High” glider let og elegant ind i stilen fra de øvrige skæringer.

Der er dog en alvorlig mangel, for ved kun at inkludere den svævende del af Myrkurs musik, fortælles mindre end den halve historie; uden de sorte metalliske elementer er der absolut ingen dynamik, ingen eksplosioner. Tilbage er kun sarte kvindestemmer, og de er virkelig smukke, og fremhæver på bedste vis melodiernes skønhed og styrke.

Det er 3 stjerner værd, men kan ikke dække over, at udgivelsen her IKKE er for metalfans – hvis man forventer Myrkurs normale power, bliver man skuffet. Til gengæld har kvaliteten af både vokaler og melodier potentiale til, at ”Mausoleum” vil tiltale musikfans langt fra Myrkurs normale målgruppe.

Tracklist:

1.     Vølvens spådom                      

2.     Jeg er guden, I er tjenerne                 

3.     Skøgen skulle dø                    

4.     Byssan lull                    

5.     Den lille piges død                  

6.     Frosne vind                   

7.     Onde Børn                    

8.     Song to Hall Up High (Bathory cover)                      

9.     Dybt i skoven

Samlet spilletid: 27:23

Læs mere...

Stöj Snak - ScreamerSongwriter

Da jeg tidligere på året anmeldte EP’en ”Happitalism”, besluttede jeg mig for også at anmelde bandets første album, som var annonceret på dét tidspunkt. Nu er ”ScreamerSongwriter” så på gaden, og igen er det med Niels H. Sørensen som den centrale og altoverskyggende aktør. For mig er det interessant at høre, om han kan det høje niveau fra EP’en på et helt album.

To af numrene fra ”Happitalism” genfindes på den nye udgivelse, og de passer perfekt ind i helheden. Stilmæssigt fortsætter Stöj Snak med at blande Rock, Folk og Country til en frisk og spændende akustisk blanding. Resultatet er frisk countrystemning i ”Fuck!”, Rockabilly stil i ”Laughter Brings People Together But No One Wants To Fuck The Funny Guy” og en afdæmpet, men alt andet end søvndyssende godnat sang i ”Lullaby”. Det hele bliver tunet af vokalen, som er ren og klar, men ofte balancerer på kanten af det skrigende.

Titlen ”ScreamerSongwriter” er derfor en meget præcis beskrivelse af Stöj Snaks stil, for hvor musikken følger kendte veje for songwriterstilen, er vokalen langt mere skarp end man er vant til på dé musikalske kanter. Netop heri ligger en stor del af numrenes spænding, for den er med til at holde numrene friske. At det i sidste ende ikke rækker til helt samme bedømmelse som jeg gav den foregående udgivelse, er en detalje; debutalbummet har rigeligt med gode melodier til at få thumbs up herfra.

Tracklist:
1.Prelude
2.Fuck!
3.Laughter Brings People Together But No One Wants To Fuck The Funny Guy
4.Parental Disclaimer
5.Spoiler Alert
6.ScreamerSongwriter
7.Lullaby
8.Privacy Is a Crime
9.Old Friends and Irish Coffee
10.Hu-Men
11.White Male Middle-Class Blues
12.Ronkedor
Samlet spilletid: 40:28

 

Læs mere...

Stöj Snak - Happitalism

Jeg var aldrig stødt på navnet Stöj Snak før denne EP, men via lidt research fandt jeg ud af, at det er et band med Niels Højgaard Sørensen som central figur. Mange ville nok betragte ”Happitalism” som et solo projekt, for selv om der er bidrag fra en håndfuld andre musikere, står der Sørensen på langt det meste: Ved siden af at synge og spille alle strengeinstrumenter, har han også stået for produktion og mix … og skrevet alle numrene, forstås.

Og det han har skrevet ligger temmelig langt fra det, vi normalt anmelder her på siden; ingen dobbeltpedaler, ingen tremologuitarer, ingen growl. I stedet indeholder EP’en 5 numre sammensat af elementer fra Bluegrass, Country og Folk. Det hele er holdt akustisk, men det betyder ikke stilstand; både ”Privacy Is a Crime” og ”CopyWrong” holdes i pænt tempo. De er lige så gennemførte som den tilbagelænede cowboystemning i ”Old Friends and Irish Coffee”.

Numrene er stilsikre, og har en meget sympatisk ”Feel good”-feeling, som genfindes i teksterne. At vokalen et par gange presses til grænsen, virker ikke forkert, men tilfører i stedet et skud friskhed til numrene.

”Happitalism” er en positiv lille sag, som efterlader mig i rigtig godt humør; de 5 numre er både velskrevne- og spillede, og musikken flyder meget naturligt. Det tegner rigtig godt for debutskiven “Screamersongwriter”, som efter planen kommer på gaden i starten af juni.

Tracklist:
1. Privacy Is a Crime
2. Old Friends and Irish Coffee
3. TNT-Rex
4. CopyWrong
5. Happitalism
Samlet spilletid: 15:44

 

Læs mere...

Russkaja - Peace, Love & Russian Roll

Trods det russisk klingende navn hører bandet her hjemme i Østrig, og så vidt jeg kan læse i det sparsomme pressemateriale, er ”Peace, Love & Russian Roll” deres første skive. Hvis det står til mig, må den også gerne blive deres eneste, men mere herom senere. Russkaja består af 7 musikere, så de har mulighed for at supplere den traditionelle instrumentering for et Rockband med violin og blæsere.

Albummets cover kunne indikere et indhold af syret retro, men det er ikke tilfældet. Russkaja spiller Partyrock, som de supplerer med elementer af Folkemusik; stedvis minder resultatet om det, man hører fra Pagan bands, som f.eks Finntroll. Men så hører sammenligningerne også op, for der er en høj grad af fis og ballade over det hele, og der er ingen tvivl om, at man har lyttet til nogle andre finner, nemlig Leningrad Cowboys. Østrigerne laver ikke kopiudgaver som disse, men de har heller ikke det samme overskud og den charme, som veteranerne har.

Sangeren har en kraftig russisk accent på sit engelsk, men om den er ægte eller bare en gimmick, vides ikke. Jeg tror det sidste, for han lyder mest af alt som en russisk skurk i en Hollywood film. Han får selskab af en del reggae rytmer, og masser af blæsere – trompeter og tuba. Men det rykker ikke, det er fladt og fænger ikke - der skal virkelig store mængder vodka til, før det her bliver en fest!

Er det så bedre med spanske tekster og ditto stemning? Nej, slet ikke – heller ikke hvis de går Madness i bedene og smider Ska-rytmer ind i spillet. ”Lovegorod” lyder rigtig meget som Zididada – det fortæller noget om niveauet … bedre bliver det ikke i ”Parachute”, som bare er en pladret omgang Pop.

Nummeret ”You Are The Revolution” får mig til at understrege, at det er Russkaja ikke – det er et party eksperiment, der falder pladask på gulvet – bandet har slet ikke formatet til at få noget ud af konceptet, og resultatet er tyndbenet og helt igennem pivringe.

Tracklist:
1. Rock'n Roll Today
2. Slap Your Face
3. Hometown Polka
4. There Was A Time
5. El Pueblo Unido
6. Lovegorod
7. Parachute
8. Let's Die Together
9. Salty Rain
10. You Are The Revolution
11. Radio Song
12. Peace, Love And Russian Roll
Samlet spilletid: 43:52

 

Læs mere...

Slough Feg - Digital Resistance

Selv om Slough Feg kommer fra USA, stammer bandets navn fra en engelsk tegneserie, men det skal man ikke lade sig narre af – der er bestemt ikke noget tegneserieagtigt over bandets musik. Tværtimod griber de tingene meget seriøst an på deres niende album, og selv om titlen kunne tyde på moderne indhold, så er det ikke tilfældet. I åbningsnummeret fremstår bandets sanger og eneste originale medlem Mike Scalzi mere som en moderne udgave af en middelalderlig trubadur end en nutidig Rockmusiker: Med ren og højtidelig røst fremfører han teksten, mens musikken supplerer med Folk- og Rocktoner. Det er meget fængslende og går virkelig under huden.

I de senere numre bliver tonen lidt hårdere, da Rockelementerne får overtaget, men Folk-delen følger med hele vejen; de er ikke skarpt afgrænsede, men nærmest vævet ind i den omgivende Rock. Rytmerne tangerer flere steder Metal, men med en ret blød produktion og knapt så markerede anslag virker det ikke som sådan. Folk-elementerne bliver ikke fremhævet med fløjter og violiner som det sker i Pagan Metal; det samlede resultat minder mere om irske bands som Thin Lizzy og Primordial, førstnævnte især via flere double lead guitarsoli.

Trods de nævnte ligheder formår Slough Feg at skabe en selvstændig stil, og albummet fremstår både personligt, spændende … og langt fra tegneserieagtigt!

Tracklist:  
1. Analogue Avengers / Bertrand Russell's Sex Den
2. Digital Resistance
3. Habeas Corpsus
4. Magic Hooligan
5. Ghastly Appendage
6. Laser Enforcer
7. The Price Is Nice
8. Curriculum Vitae
9. The Luddite
10. Warriors Dusk
Samlet spilletid: 40:43

Læs mere...

Drowned Session - Conversation with Cora

For en del år siden anmeldte jeg det danske doom/death band Whelm. Nogle år senere anmeldte jeg en selvudgivet skive af bandet The Shallow Man, der gjorde sig inden for den akustiske folk/americana-genre. Nu sidder jeg så med en ny skive fra Drowned Session, der har fået titlen ”Conversation with Cora”. Fællesnævneren for alle disse bands er Atli Brix. Han har rykket sig fra at være growler/guitarist til nu at være sanger/crooner og banjospiller. En tjans han løser på allermest overbevisende maner.

Drowned Session er mørkt, sørgmodigt og meget stemningsmættet folk-musik. Det bevæger sig rundt i samme univers som Wovenhand og 16 Horsepower, og Atlis stemme nikker venligt i retning af Nick Cave. Det har dog andre elementer og fremstår derfor ikke som rip-off.

”Coversation with Cora” består af to sange på godt ni minutter. Dette er bestemt ikke meget at bedømme et band ud fra, men jeg kan med ro i stemmen erklære Drowned Session min støtte og give dem min varmeste anbefaling. Musikken er båret frem af mandolin og banjo. Nårh ja, og så den varme røst fra Atli, der giver musikken bund. Det er meget afdæmpet og her er ikke plads til dur-akkorder. I stedet synges her om kærlighed - måske den fortabte slags, og instrumenterne gør, at man som lytter føler sig hensat til et scenarie i den vilde vest. Måske en sofistikeret Tom Dooley…?

Spøg til side: Drowned Session er stilrent, modent og et givtigt bekendtskab. Selvom bandet startede som et soloprojekt, er det godt at se, at den moderne troubadour i sandhed stadig lever. Fang Atli eller hele Drowned Session live, hvis du har chancen. Jeg er ret sikker på, at det bliver en intimt og lun oplevelse, ligesom ”Conversation with Cora” er det. Behagelig skive. Ikke så meget der!

Tracklist:

01: Coversation with Cora

02: The Man Who Came Back

Total Spilletid: 8:52 Minutter

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed