fbpx

Needless - The Cosmic Cauldron

Ungarske Needless startede i 2004, men der gik 10 år før bandet begyndte at spille offentligt. Herfra gik det fremad med udgivelse af en EP i 2015 og albummet ”Heresy” i 2019. Nu er de fem medlemmer så klar med album nummer 2: ”The Cosmic Cauldron”. Det fortæller historien om en astronaut, der modtager en gave fra en guddommelig skabning, som kommer fra et sted uden for vores univers…
Den ledsagende musik er noget mere jordnær, for Needless spiller melodisk Dødsmetal tilsat thrashede elementer; samtidig er vokalen growlende med et par afstikkere til det hvæsende. Det lyder ret ordinært, men ungarerne har et lag mere i deres numre. Fra start til slut domineres lydbilledet af mange lækre guitarelementer, som understreger det tekniske, og samtidig giver numrene et snert af Progressiv Metal.
Kombinationen fungerer fint i albummets start, hvor tempoet er pænt højt, og energiniveauet følger med; jeg fornemmer et teknisk overskud uden, at det bliver dominerende. Omkring albummets midte er der et par numre, som er lidt knudrede i deres opbygning; det virker som om det at fortælle historien er vigtigere end musikken.
I de sidste 2 numre vender det progressive tilbage, endda med ekstra kraft: I det afdæmpede ”Planet Oblivion” er det rene vokaler, der præger begivenhederne, mens det 10 minutter lange ”Transgalactic” er næsten rendyket Prog. Metal hvor Needless slipper tøjlerne.
Samlet set er albummet ret ujævnt, både i udtryk og kvalitet, men de stærke sider er i overtal, så der ubesværet kan trækkes 4 stjerner hjem.

Tracklist:
01. Warvoid A.D.
02. Astrogate The Spectral Lane
03. The Predation
04. Mournful Heavens
05. The Cosmic Cauldron
06. Odium
07. The Prism Fortress
08. Chrononaut
09. Planet Oblivion
10. Transgalactic
Samlet spilletid: 57:09

Læs mere...

Thalarion – Dying On The Scorched Plains

Det er ikke så tit jeg støder på bands fra Slovenien, men Thalarion er undtagelsen der bekræfter dén regel. I perioden 1996 - 2006 udgav bandet 5 albums, men smed så håndklædet i ringen. Nu er de så gendannet med 5 ud af 6 oprindelige medlemmer og har album nummer 6 klar.
Bandets 2 vokalister Petronela Hederova og Juraj Thal Grezdo har hver især skabt sig en karriere som forfatter; hun indenfor kærlighedsromaner, han indenfor krimi og thriller. Disse valg passer fint til deres vokaler, for hvor Hederovas er glasklar og fin, markerer Grezdo sig med dyb growl og vild hvæsen.
De øvrige bandmedlemmer skaber musikalske rammer, der består af elementer fra både Goth- og Death Metal; begge dele med fokus på melodiske elementer. Desværre optræder begge dele i ret blodfattige udgaver, som mangler kant og kun sjældent formår at blive spændende. Derfor er det vokalerne, der naturligt kommer i fokus: I de stille numre hæver Hederova niveauet, men ellers er det den store kontrast mellem stemmerne, der skaber de interessante passager på udgivelsen.
Da jeg ikke kender Thalarions bagkatalog, kan jeg ikke sammenligne med tidligere bedrifter. Alligevel er mit gæt, at bandet endnu ikke er kommet helt op i omdrejninger; på "Dying On The Scorched Plains” mangler sangskrivningen lige et klik eller to.

Tracklist:
01. Prelude To Dolorous Scenes
02. Burning Pile
03. Space In Between
04. Dead But Still In My Heart
05. Fairy Garden
06. Wandering Minstrel
07. Sub Rosa
08. Back To The Light
09. Dying On The Scorched Plains
10. Into The Nowhere
Samlet spilletid: 47:21

Læs mere...

Genocide Pact - Genocide Pact

Genocide Pact er et 4 mand stærkt band fra Washington, D.C. hvor de startede i 2013. To år senere udkom debutalbummet ”Forged Through Domination”, som fik følgeskab af ”Order of Torment” i 2018. Til deres tredje album vendte amerikanerne tilbage til basics og opkaldt det efter bandet selv.
Ifølge pressematerialet er ”Genocide Pact” et af de grimmeste og mest uforsonlige albums i 2021. Det første er jeg ikke enig i; bare fordi musik ikke satser på brugen af melodiske elementer, er den ikke automatisk grim. Men uforsonligt, det er albummet forstået på den måde, at bandet ikke skeler til mainstream og folkekrav, når de skriver deres musik. I stedet kaster de sig ud i en omgang Dødsmetal, der benhårdt satser på brugen af tunge, seje guitarer, og holder indholdet af melodi på et minimum. Det er også råt og upoleret, og det minder mig om noget, der er groft tilhugget med en økse i modsætning til at være skåret ud med en vinkelsliber. Og det er ikke fordi Genocide Pact går til yderligheder, hverken når det gælder tyngde eller tempo, de kører bare deres eget løb. Samtidig er produktionen meget garagepræget, uden at det gør noget. Tværtimod passer det fint til helheden, som er dejligt ærlig og uden bullshit.

Tracklist:
1. Led to Extinction
2. Perverse Dominion
3. Fossilized Future
4. Mutilated Vision
5. Deprive / Degrade
6. Purged Flesh
7. Barbaric Regression
8. Industrial Obedience
Samlet spilletid: 32:54

Læs mere...

Detest - We Will Get What We Deserve

Detest havde i starten af 1990’erne stor succes, men nåede kun at udgive et enkelt album, inden bandet blev opløst. I 2014 blev det så gendannet til nogle koncerter, som gav fornyet lyst til at spille. Efter justeringer i besætningen er bandet nu klar med album nummer to med titlen ”We Will Get What We Deserve”.
Med bandets historie in mente havde jeg ventet traditionel Death Metal, og det er da også, hvad albummet indeholder: Der er tunge, skarpe riffs, der er duga-rytmer og der er en brølende vokal uden de store udsving – På mange måder helt efter bogen.
Hvor der således er fint med energi i numrene, kniber det til gengæld ret meget med spænding og overraskelser; de fleste numre har ligesom nok i sig selv, og har svært ved at komme ud over rampen og fange mig. Det betyder, at albummet bare kører lige igennem mit system uden, at der efterlades spor eller varige indtryk. Heldigvis er der et par undtagelser, hvor Detest løsriver sig fra det indadvendte og hæver niveauet. Det sker i ”Something You Disgrace” og ”Fear Attracts The Fearless”, som begge byder på højere tempo og meget bedre flow – Numrene er klare højdepunkter på et udspil, som samlet set har lidt for lidt at byde på.

Tracklist:
01. This Is The End
02. The Process Of Doom Is On
03. Red Is All I See
04. We Will Get What We Deserve
05. Something You Disgrace
06. Start All Over
07. Fear Attracts The Fearless
08. The Solution
09. Vengeance Is Mine
10. You Wish
11. I Always Knew
Samlet spilletid: 45:02

Læs mere...

Autokrator - Persecution

Loïc Fontaine (Guitars og Bas) og David Bailey (Vokal) udgør tilsammen Autokrator, som har eksisteret siden 2014. På deres fjerde album, ”Persecution”, er temaet de lidelser, som kristne måtte udstå under forskellige romerske kejseres herredømme. Som på forgængeren ”Hammer of the Heretics” er Kevin Paradis hyret ind til at klare trommerne.
Via elementer fra både Death- og Black Metal bygger franskmændene den ofte beskrevne mur af Metal: Tunge guitarer og voldsomme trommer udgør i fællesskab en sammenhængende enhed, der virker tættere når man lægger den dybt growlende vokal og en meget massiv produktion oveni.
For hvert track man gennemlytter, synes muren at blive både højere og tykkere, for det er stort set den samme skabelon, der benyttes hver gang. Da musikken samtidig er støvsuget for ethvert tilløb til melodisk indhold, skal man virkelig være hårdhudet for ikke at længes efter variation.
Den kommer i sidste øjeblik, for i slutnummeret ”Apocalypsis” skiftes der stil: Musikken er anderledes gennemsigtig og pompøs, mens den ledsager en messende tale på latin. Det er meget anderledes, men kan ikke ændre ved, at Autokrator på ”Persecution” satser alt for meget på at være voldsomme og truende, og alt for lidt på at underholde lytteren.

Tracklist:
01. De Gloria Martyrum Et Confessorum
02. The Great Persecution
03. DCLXVI
04. Antechristus
05. Caesar Nerva Traianus
06. Apocalypsis
Samlet spilletid: 34:07

Læs mere...

Archspire - Bleed the Future

Egentlig havde jeg samlet alle de anmeldelser sammen, som jeg kunne overkomme det næste stykke tid, men da et nyt udspil fra Archspire tikkede ind, kunne jeg ikke lade det ligge – dertil var oplevelserne med bandets to seneste albums ”The Lucid Collective” og ”Relentless Mutation” alt for positive.
Og den stime fortsætter canadierne, for med "Bleed the Future” har de igen skabt et album langt ud over det sædvanlige. Stilen er igen überteknisk Dødsmetal, hvor man helt automatisk måber over bandets kunnen: Det vanvittige tempo, de afsindige breaks og den tilsyneladende ubesværede måde, det hele sker på, er virkelig imponerende. Men ret beset er der noget sygt over at fascineres over 5 voksne mænd, der blærer sig i godt en halv time, og som oftest bliver Metal med hovedvægten lagt på det tekniske hurtigt ensformigt; efter et par numre begynder jeg normalt at kede mig – men hvorfor så ikke her? Jeg tror, at det primært skyldes den store bredde i musikken: Når det første WOW! har lagt sig, opdager man andet end diamanthård Death Metal, for numrene indeholder mere melodi, end det umiddelbart lyder til; både i flotte soli og flettet ind mellem de øvrige ingredienser. Og så er opvisningen ikke et mål i sig selv for Archspire, den fremstår meget mere som et middel til at få helheden frem.
Albummet er som en energibar blendet med proteinshake og skyllet ned med Redbull; det er som en halv times rutsjebanetur med bind for øjnene, så man bare følger med – det er vildt, det er smukt, det er vanedannende! Så hvis ikke du giver "Bleed the Future” et lyt, er det din egen skyld – Det er en oplevelse!

Tracklist:
1. Drone Corpse Aviator
2. Golden Mouth of Ruin
3. Abandon the Linear
4. Bleed the Future
5. Drain of Incarnation
6. Acrid Canon
7. Reverie on the Onyx
8. A.U.M.
Samlet spilletid: 31:35

Læs mere...

Zornheym - The Zornheim Sleep Experiment

Zorn er manden bag det svenske band Zornheym, som han startede i 2014 efter at have forladt Dark Funeral. Hele ideen omkring projektet er, at fortælle grusomme historier fra den fiktive sindssygeanstalt Zornheim. De første fortællinger udkom på albummet "Where Hatred Dwells and Darkness Reigns" i 2017, og nu fortsætter Zorn & Co. på ”The Zornheim Sleep Experiment”.
Til det filmagtige set-up har Zornheym valgt en blanding af Death – og Black Metal, som udstyres med en overbygning af symfoniske elementer. Det giver naturligt et stort lydbillede, men ikke helt så ekstremt, som man ofte hører det – tænk XL i stedet for XXL. Med disse rammer på plads kaster bandet sig ud i at fortælle gyserhistorier, som man kender det fra f.eks. Cradle of Filth og King Diamond. Det betyder også, at musikken er skubbet i baggrunden i forhold til vokalerne, hvilket får den til at fremstå mindre hård, end den egentlig er – en tendens der forstærkes af, at de enkelte instrumenter ikke altid står helt skarpt i lydbilledet. Og det er ellers ikke fordi musikken mangler power; der bliver ikke lagt fingre imellem, ligesom tempoet varierer fra det langsomme til det godt opskruede.
Men historien om Zornheim og dets stakkels beboere er det primære på albummet, og der fokuseres derfor mere på at skabe uhygge med små klokkelyde og hviskende stemmer. Det er udmærket skruet sammen, men jeg vil stadig helst have mine gys på film.

Tracklist:
01. Corpus Vile
02. An Evil Within
03. Dead Silence
04. Keep The Devil Away
05. Slumber Comes In Time
06. Black Nine
07. The Veiling Of Bettelheims Eye
08. The Revelation
09. Keep Cutting
10. The Madness That Lurks Within (Epilogue)
Samlet spilletid: 36:59

 

Læs mere...

Hate - Rugia

Med udgivelse af deres tolvte album “Rugia” runder polske Hate samtidig 30 års mærket for deres eksistens. Siden 2017 har hovedmanden ATF Sinner skiftet hele besætningen ud, så da jeg modtog albummet til anmeldelse, var min første tanke hvordan det ville påvirke bandets musik.
Mit umiddelbare indtryk var lidt rodet; om det skyldtes tilvænning eller manglende koncentration fra min side, er uklart. Anyway, efter et par gennemlytninger faldt det hele på plads, og “Rugia” trådte frem som et album med et meget højt energiniveau. Det skabes primært via et meget højt tempo, og især albummets første halvdel gennemføres med speederen helt i bund. Her får den nye trommeslager Nar-Sil VIRKELIG lov til at straffe sit trommesæt, og det sker med en intensitet, som havde han et personligt udestående med hvert stykke skind. Men han er ikke alene om at fyre op under begivenhederne, for også de to guitarer bidrager positivt; de leverer seje riffs, men oftest bruges de som i Black Metal – bare med lidt mindre indhold af melodi. Det er der heller ikke så meget af i vokalen, hvor Sinners growlende vokal er ekstra fyldig – Det skyldes, at han har indspillet flere vokaler oven i hinanden, hvilket må give udfordringer i live-sammenhæng … Det må jeg checke ved lejlighed; nu kan jeg nøjes med at konstatere, at Hate er tilbage for fuld udblæsning!

Tracklist:
1. RUGIA
2. THE WOLF QUEEN
3. EXILES OF PANTHEON
4. SATURNUS
5.AWAKENING THE GODS WITHIN
6. RESURGENCE
7. VELESIAN GUARD
8. SUN OF EXTINCTION
9. SACRED DNIEPER
Samlet spilletid: 35:54

Læs mere...

Deviant Process - Nurture

Deviant Process stammer fra den fransktalende del af Canada, og har eksisteret siden 2009. To år senere udsendtes en EP med to numre, inden bandets første album ”Paroxysm” kom i 2015 - Det følger canadierne op med fuldlængde nr. 2: ”Nurture”.
Ifølge presseteksten vil Deviant Process gerne gøre op med det generelle billede af Dødsmetal, hvor det for ofte er vigtigere at afvikle musikken i højest mulige tempo ledsaget af en uforståeligt growlende vokal – alt sammen på bekostning af musikkens sjæl, groove og den gode sangskrivning. Det er noget af en udmelding, som gør det interessant at høre, hvad bandet så leverer i stedet.
Det er ikke overraskende Death Metal, men ikke af den klassiske slags. I stedet lægges der rigtig meget vægt på de tekniske elementer i musikken, så alle numre nærmest bugner af forskellige melodistykker, der spilles på kryds og tværs – På dette punkt ville ”progressiv” passe fint ind i genrebetegnelsen. En positiv detalje ved denne tilgang er, at guitarerne ikke dominerer totalt; bas og trommer får også lov at træde frem.
Hertil leverer canadierne et alternativ til den traditionelle Dødsmetal, men så er det også slut. Når det gælder gode sange og nerve, fejler albummet med et brag, og Deviant Process gør sig skyldig i en del af de punkter, de selv peger fingre ad. Problemet er, at musikken næsten ingen nerve har; den er for det meste bare en opvisning i teknik. Derfor lykkes det på intet tidspunkt i løbet af de 8 numre at rive mig med, og det er primært den flotte fremførelse, der hiver 3 stjerner hjem.

Tracklist:
1. In Worship, In Blood
2. Emergence
3. Asynchronous
4. The Hammer Of Dogma
5. Syrtis Magna
6. Homo Homini Deus
7. The Blessings Of Annihilation Infinite
8. Cybervoid (Obliveon cover)
Samlet spilletid: 46:43

 

Læs mere...

Aeon - God Ends Here

Jeg troede bare, at jeg havde misset en udgivelse eller to, men den er go’ nok: ”God Ends Here” er det første album fra Aeon siden svenskerne udgav ”Aeons Black” i 2012! Som for så mange andre bands skyldes den lange pause justeringer i besætningen: Foruden nye musikere til håndtering af bas og trommer, er guitaristen Daniel Dlimi vendt tilbage.
Et kig på tracklisten med hele 16 posteringer indikerer et meget langt album, men det holder ikke stik. De 5 af numrene er nemlig korte mellemspil med store arrangementer for kor og orkester, der giver en filmagtig stemning. Disse er placeret ind imellem en stribe numre, der stilmæssigt er som jeg husker det fra Aeon: Klassisk, gedigen Dødsmetal.
Som forventet lægges der godt ud med ”Liar´s Den” og ”Let It Burn”, der begge afvikles i meget højt tempo og godt med power. Herfra er det som om, at musikken mister lidt af sit drive til fordel for en lidt knudret og utilgængelig stil; i de hurtige passager kører det stadig fint, men resten er ikke så direkte, som jeg ønsker det. Resultatet er, at både energien og min interesse tager sig en tur i rutsjebanen igennem numrene, og det trækker oplevelse i den gale retning. Vi skal helt hen til det fede slutnummer ”Queen Of Lies” for at finde retlinet drive uden knuder.
At dette comeback fra Aeon tager nye retninger i stedet for at fortsætte det kendte, er et udmærket valg; jeg havde gerne hørt en mere ligefrem stil uden de mange knuder.

Tracklist:
1. The Nihilist
2. Liar´s Den
3. Let It Burn
4. Orpheus Indu Inferis
5. Church Of Horror
6. Deny Them Eternity
7. Forsaker
8. Into The Void
9. God Ends Here
10. Severed
11. Just One Kill
12. Mephistopheles
13. Let The Torturing Begin
14. Despise The Cross
15. Overture: Magnum Reginae
16. Queen Of Lies
Samlet spilletid: 49:38

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed