fbpx

Sirenia - Dim Days of Dolor Fremhævet

Sirenia - Dim Days of Dolor

Siden 2001 har Sirenia vist, at Norge kan spille andet end Black- og Dødsmetal ved at satse på mere symfoniske vinkler. Bandets mastermind Morten Veland er det eneste originale medlem tilbage efter pænt mange udskiftninger, ikke mindst på den vigtige post som vokal frontfigur. Den nyeste på posten hedder Emmanuelle Zoldan, stammer fra Frankrig og markerer sig stærkt, men mere herom senere.

Stilmæssigt er der ikke sket det store for Sirenia, her fortsættes der med Symfonisk Metal med alt hvad der kan tænkes af store orkestreringer og korarrangementer. Elementerne bruges med sans for det dramatiske, så dén del af albummet hurtigt kan markeres som godkendt. Det samme gælder for den egentlige Metal, som ikke er berøvet sin styrke, men får lov til at beholde kant og skarphed – det matcher det symfoniske på bedste vis.

Det samme gør Zoldans vokal, for hun nøjes ikke med at synge rent og klart som de fleste andre sangerinder i genren. I stedet supplerer hun med en operastemme, der straks leder tankerne hen på Tarja Turunen – på den fede måde. I fællesskab udgør de forskellige ingredienser en meget fin balance mellem det det storslåede, det medrivende og det smukke. Albummet er en glimrende repræsentant for genren, og hvis ikke det havde været for uinteressante omkvæd i nogle numre, var karakteren faldet højere ud.

Tracklist:
1. Goddess of the Sea
2. Dim Days of Dolor
3. The 12th Hour
4. Treasure n' Treason
5. Cloud Nine
6. Veil of Winter
7. Ashes to Ashes
8. Elusive Sun
9. Playing with Fire
10. Fifth Column
11. Aeon's Embrace
Samlet spilletid: 56:34

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Sirenia
  • Album titel: Dim Days of Dolor
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Napalm Records
  • Samarbejdspartner: Napalm Records
  • Genre: Metal, Symphonic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.