fbpx

Pink Floyd - The Endless River Fremhævet

Pink Floyd - The Endless River

Der er løbet meget vand i åen, siden Pink Floyd blev dannet i 1963. Men det er tilsyneladende ikke slut endnu – der er i hvert fald lagt op til at åen (eller i dette tilfælde, floden) ikke foreløbigt løber tør. Eller hvad?

Nej, for jeg synes altså ikke, det kommer helt op at ringe – slet ikke i nærheden af, hvor Pink Floyd var en gang. Hele pladen bærer præg af, at den består af rester fra deres meget omdiskuterede, tyve år gamle The Division Bell. Pladen hænger sådan set udmærket sammen; så godt, at det faktisk er svært at adskille numrene. Men jeg keder mig alligevel – for nok har Pink Floyd tidligere lavet adskillige langgabere, men de har nu alle haft en eller anden form for nerve, der har holdt lytteren til ilden. Med ganske få undtagelser, er dette ikke tilfældet her; jeg har nu gennemlyttet albummet adskillige gange, men det er ikke mange gange, jeg er kommet igennem det, uden at tage en afstikker til noget andet musik. Det er faktisk først på afslutningsnummeret, Louder than Words, jeg for alvor kan genkende noget Pink Floyd; dels Gilmours vokal, men bestemt også hans guitarlyd, som endelig træder frem … men det er egentlig ikke bedre, end noget at det, han har præsteret som solist.
Som lydtapet fungerer The Endless River godt – men som et Pink Floyd-album, man kan (skal) lytte intenst og koncentreret til, er jeg bestemt ikke overbevist. Jeg tror, jeg vil sætte deres udmærkede opsamling Echoes på i stedet, og tænke over, at det engang eminente band nu har udgivet deres sidste album – det har Gilmour i hvert fald ytret – og så vil jeg hellere huske dem for det, de var.

Trackliste:
1. Things Left Unsaid
2. It’s What We Do
3. Ebb and Flow
4. Sum
5. Skins
6. Unsung
7. Anisina
8. The Lost Art of Conversation
9. On Noodle Street
10. Night Light
11. Allons-y (1)
12. Autumn ‘68
13. Allons-y (2)
14. Talkin’ Hawkin’
15. Calling
16. Eyes to Pearls
17. Surfacing
18. Louder than Words

Total spilletid: 52:59

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.