fbpx

Killing - Toxic Asylum Fremhævet

Killing - Toxic Asylum

2013 var året, hvor startskuddet til Killing lød, da fire gamle venner besluttede sig for, at de ville spille old school Thrash Metal inspireret af 80’er navne som Kreator, Exodus, Overkill, Metallica og Megadeth. Bandets første udgivelse er EP’en ”Toxic Asylum”, som er indspillet i Rimsø Studios i 2017, og derefter mikset og mastered af bandets guitarist Snade.

Hvem af de nævnte forbilleder, der har inspireret Killing mest, er svært at sige; når man gennemlytter de seks numre på EP’en kan man finde detaljer, som kan henføres til flere kilder – det vigtigste at konstatere er, at når det gælder stil, tempo og energi, har Killing helt styr på begivenhederne.

En enkelt kommentar skal her knyttes til vokalen, som bassisten Rasmus Soelberg står for; den er pågående og let råbende, hvilket giver energi, men den er ikke særligt varieret, så den ender med at være lidt anstrengende. Samtidig er Killing på kanten af overtændte i de første numre; det virker som om de SÅ gerne vil vise, hvad de kan. Det giver en let forkrampet stemning, som først letter i ”Fire Walk With Me”. Efter en dyster intro bliver der virkelig braget igennem, hvor alting hænger godt sammen – nummeret er min favorit på ”Toxic Asylum”. Men også det efterfølgende ”Eternal Enslavement” fungerer fint, hvilket er med til at hæve min bedømmelse. Ellers er der ikke så meget andet at gøre end at byde velkommen til et nyt navn på den danske Thrash scene.

Tracklist:
1.Demonized
2.Wolves
3.Hell Sent
4.Fire Walk With Me
5.Eternal Enslavement
6.Bloodfeast and Tyranny (Demo)
Samlet spilletid: 17:40

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Killing
  • Album titel: Toxic Asylum
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: self release
  • Samarbejdspartner: Killing
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.