fbpx

Human Fortress - Epic Tales & Untold Stories

Human Fortress - Epic Tales & Untold Stories

I løbet af deres 20 år som Human Fortress har det tyske band udgivet 6 studiealbums, og som markering af jubilæet har man valgt at udgive en opsamling, hvor gamle hits suppleres med nye numre. Ved udvælgelsen har man ikke kun taget hensyn til, hvad der spilles live, men også skelet til, hvad der streames på forskellige platforme. Resultatet er en moppedreng med 23 remasterede numre og mere end 100 minutters spilletid.
Udsigten til en så massiv omgang Power Metal kan godt være overvældende, genren har budt på mange eksempler på, at det bombastiske er blevet for meget af det gode. Også hos Human Fortress skal man tage ordet ”Epic” i titlen alvorligt, for numrene er storslåede, og det skorter ikke på følelser, når der berettes om store slag og heltegerninger. Samtidig slipper man ikke for en ballade med lidt for meget sukker på …
Heldigvis har numrene kvaliteter, der mere end udligner de ovennævnte kritikpunkter. Frem for alt formår bandet at skrive rigtig gode melodier med omkvæd, der bliver hængende uden, at det bliver for poppet – det gør albummet nemt at gå til og holder også i længden. En del af æren herfor skal tilskrives guitarerne, som sørger for en udmærket kant på albummet, så man mindes om, at vi trods alt har med Metal at gøre. Derfor er ”Epic Tales & Untold Stories” også en oplagt mulighed for de Metalfans, der normalt går udenom Power genren.

Tracklist:
1. The Grimoire
2. Disappear In Dark Shadows
3. Vain Endeavour
4. Free
5. Fernweh
6. We Are Legion (Gus Version)
7. Cruel Fantasy
8. Pray For Salvation (Orchestral Version)
9. Lord Of Earth And Heavens Heir (Edit Version)
10. The Dragons Lair
11. Defenders Of The Crown
12. Border Raid In Lions March
13. Gladiator Of Rome (Part 1)
14. Gladiator Of Rome (Part 2)
15. Wasted Years
16. The Chosen One
17. Dark Knight
18. Thieves Of The Night
19. Rise Or Fall
20. Thrice Blessed
21. Lucifer's Waltz
22. Surrender
23. Thunder
Samlet spilletid: 102:46

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.