fbpx

Horseman - Of Hope, Freedom And Future

Horseman - Of Hope, Freedom And Future

Horseman stammer fra Gütersloh i det vestlige Tyskland, hvor bandet startede fem mand stærk i 2008. Et par år efter udkom debutskiven ”Centaurus”, som hurtigt fik følge af "Distortion Of Liberty”, men herefter har der været stille på albumfronten. Efter at have fået nye medlemmer i form af Gregor Panic (Guitar) og Christoph Brennecke (Bas), er tyskerne klar med deres tredje fuldlængde.

Jeg er ikke tidligere faldet over bandet, men det betyder mindre, for deres musik er nem at komme ind på livet af – her drejer det sig om energi. Den kommer fra en grundstamme af Thrash Metal, som afvikles i pænt tempo, og derfor i sig selv har fint med power. Den får tilført et ekstra skud fra sangeren Stefan Böhm, som i bedste Hardcorestil råber sig vredt igennem albummet. Kombinationen af de to ting er tolv numre, hvor de forskellige stilarter bølger frem og tilbage uden, at den ene eller den anden har overtaget.

Desværre sker det uden ret meget variation, for hverken vokal eller musik byder på ret mange nuancer; jeg kommer hurtigt til at opfatte rækken af numre som meget ens. I forbindelse med en koncert er resultatet måske tilstrækkeligt, men hjemme i stuen bliver jeg hurtig mæt af indholdet. Derfor er det primært via deres energiske elementer, at Horseman lige hiver et OK hjem herfra – albummet som sådan vil ikke efterlade noget varigt aftryk.

Tracklist:
1. Of Hope, Freedom And Future
2. A Thousand Wars
3. Hunters
4. See Me Hanging
5. The Monsters I Feed
6. Die Gedanken Sind Frei
7. Teach Them To Question
8. An Open Mind Breaks Down Walls
9. The Giant
10. Fools Keep Marching
11. The Final Dance
12. Shellshock
Samlet spilletid: 48:00

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Horseman
  • Album titel: Of Hope, Freedom And Future
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Pladeselskab: Massacre Records
  • Samarbejdspartner: Massacre Records
  • Genre: Metalcore, Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.