fbpx

Hell - The Age Of Nefarious

Hell - The Age Of Nefarious

Til trods for en heftig start med hele tre demoudgivelser i 1982, albumdebuterede britiske Hell først i 2011. Det skyldes i høj grad, at bandet - efter yderligere en demo og to singler - end ikke nåede at indspille sin debut inden belgiske Mausoleum, som skulle udgivet debut'en, gik konkurs og forsanger og guitarist, Dave G. Halliday, begik selvmord. Bandet lukkede og slukkede i 1987 for i 2008 igen at tage op, hvor det slap med Martin Walkyier og Andy Sneap fra Sabbat som henholdsvis ny forsanger og ny guitarist.

Album nummer to, "Curse & Chapter", er lige på trapperne, og som en appetizer har bandet og Nuclear Blast smidt EP'en "The Age Of Nefarious" på gaden. "Curse & Chapter" udkommer ultimo november.

"The Age Of Nefarious" indeholder blot ét nyt nummer, titelnummeret, samt tre live-numre fra bandets føromtalte debut, "Human Remains". Som udgangspunkt er "The Age Of Nefarious" - nummeret - marginaler bedre end numrene, som jeg husker dem på "Human Remains". Stilen er fortsat en krydsning af (primært) NWOBHM, tidlig amerikansk power metal og tidlig tysk speed metal, og bandet eksekverer den upåklageligt.

Personligt var jeg lidt skuffet over debut'en. Jeg havde forventet mere af kompositionerne. "The Age Of Nefarious" rummer lige en anelse mere, men jeg er stadigvæk af den overbevisning, at bandet endnu mangler at være ved sine fulde fem efter års fravær og køre på alle cylindre. "Curse & Chapter" kan i alt fald meget vel gå hen at blive en bundsolid skive, hvis niveauet fra "The Age Of Nefarious" højnes lidt mere.

Tracklist:

1. The Age Of Nefarious
2. On Earth As It Is In Hell (Live)
3. Blasphemy And The Master (Live)
4. The Oppressors (Live)

Samlet spilletid: 21:58

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Hell
  • Album titel: The Age Of Nefarious
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Heavy Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.