fbpx

Ghost Bath - Starmourner

Ghost Bath - Starmourner

Ghost Bath har på deres trejde plade skiftet spor; fra den meget mørke black metal (findes der lys black metal?) til den mere indie- og progrockede metal. Hvor de to første plader var decideret black metal, er Starmourner … noget andet.

Med 12 numre fordelt på mere end en time og ti minutter, er der rigeligt plads til, de enkelte numre kan udvikle sig. og det skal jeg lige love for, de gør. Et nummer som “Celestrial”, der skifter fra det metallede udtryk til noget, der kunne være Ulver værdigt; altså noget med brede synth-flader og beats.

Det er i det hele taget en broget samling af musikalske stilarter, der tilsammen udgør Starmourner … men fra et band, som startede med at lade folk tro, de var noget så eksotisk som et kinesisk black metalband, kan man forvente hvad som helst.

Men ser du bort fra de, til tider, nærmest frygtelige vokalpræstationer (der dog også viser sig fra den gode side), er det faktisk en ganske interessant plade. Det vil sige, hvis du er på udkig efter noget ondt, koldt og formørket black metal er det her ikke lige pladen. Men hvis du trænger til en transcendental rejse ud i det astrale, er det her faktisk et godt sted at starte.

Trackliste:
1. Astral
2. Seraphic
3. Ambrosial
4. Ethereal
5. Celestial
6. Angelic
7. Luminescence
8. Thrones
9. Elysian
10. Cherubim
11. Principalities
12. Ode
Spilletid: 71:17

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Ghost Bath
  • Album titel: Starmourner
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records
  • Samarbejdspartner: Nuclear Blast Records
  • Genre: Black Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.