fbpx

Ex Deo - The Immortal Wars Fremhævet

Ex Deo - The Immortal Wars

Egentlig havde Kataklysm-forsangeren Maurizio Iacono lukket sit sideprojekt Ex Deo ned i 2014, men den tur i mølposen varede kun et års tid; så blev tropperne samlet for at arbejde på bandets tredje album. Det hedder ”The Immortal Wars” og er et konceptalbum om den anden krig mellem to af oldtidens supermagter, Karthago og Rom. Dermed fastholder Iacono stilen fra de foregående skiver, som også omhandlede romersk historie.

Krig er i sig selv en voldsom ting, så her passer Death Metal fint som musikalsk stil. Men for at kunne gengive det enorme omfang af albummets tema, må der mere til. Derfor supplerer Ex Deo med storslåede symfoniske arrangementer, som med strygere, blæsere og kor rykker rammerne både opad og udad.

Noget lignende er også brugt i forbindelse med Power Metal, hvor det symfoniske i mine ører ofte får for meget plads. Det gør det ikke her, selv om der bestemt ikke spares på hverken indsats eller energi. Anført af Iaconos brølende vokal giver Ex Deo den nemlig gas, så det metalliske har nosser nok til at modstå den symfoniske overmagt.

Ind imellem bliver det lidt for højtravende fordi historiefortællingen prioriteres højere end selve musikken, men det er et mindre problem i det store billede. På bundlinjen udmærker ”The Immortal Wars” sig med en sjældent vellykket balance mellem Metal og symfoni, som absolut er et lyt værd.

Tracklist:
1. The Rise of Hannibal
2. Hispania (Siege of Saguntum)
3. Crossing of the Alps
4. Suavetaurilia (Intermezzo)
5. Cato Major: Carthago delenda est!
6. Ad Victoriam (The Battle of Zama)
7. The Spoils of War
8. The Roman
Samlet spilletid: 38:18

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Ex Deo
  • Album titel: The Immortal Wars
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Pladeselskab: Napalm Records
  • Samarbejdspartner: Napalm Records
  • Genre: Death Metal, Symphonic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.