fbpx

Evile - Skull Fremhævet

Evile - Skull

Sidst engelske Evile udgav et album, "Five Serpent's Teeth" fra 2011, blev jeg grebet af en overdrevet stor og tidsbegrænset begejstring. På trods af, at bandets to første albums ikke havde nogen synderlig effekt på mig, blev jeg ellevild med "Five Serpent's Teeth" fra første lyt, men set i bakspejlet, var begejstringen lige i overkanten. Den er i alt fald forsvundet nu, og jeg lytter ærligt talt ikke til skiven mere. Det er derfor med genfundet skepsis (!), at jeg kaster mig over kvartettens fjerde album, "Skull", nu.

Uger forinden gennemlytningen havde jeg læst et interview med brødrene Matt og Ol' Drake. De to guitarister fortalte, hvordan de i forbindelse med kompositionerne på "Skull" havde kigget lidt til pionerer indenfor death metal, som Death og Entombed, i stedet for blot at fokusere på thrash metal. Bandet havde tilmed indspillet et cover af sidstnævntes "Drowned", som udkom på 7" på dette års Record Store Day (20. april 2013). Nu er det ikke fordi jeg konsekvent har taget nej-hatten på, men jeg kan ærligt talt ikke høre inspirationerne fra Death og Entombed. Jeg kan høre numrene lyder en anelse mere rå end numrene på bandets første tre albums, og et nummer som "Words Of The Dead" er ganske vidst en bidsk Satan, men Entombed?! No fuckin' way!

Den mere rå lyd synes jeg nu er et plus. Når jeg tænker over det, tror jeg faktisk det er den velpolerede lyd, der har fået mig til at fravælge "Five Serpent's Teeth". Den velpolerede lyd og så Matt Drakes lidt fesne vokal.

Drakes vokal er sådan set uændret på "Skull", og albummet indeholder ikke numre af samme kaliber som "Cult", der - velpoleret eller ej - skal have den ros, at den fik mine næver i vejret ved første lyt. Nej, albummets styrker ligger i - foruden en smule mere råhed - catchy riffs og tight gengivelse. Det er bare ikke stærkt nok.

"Skull" bliver en smule kedeligt at lytte til i længden, og det er præcis så jævn en skive, som jeg forventede den ville være.

Tracklist:

1. Underworld

2. Skull

3. The Naked Sun

4. Head Of The Demon

5. Tomb

6. Words Of The Dead

7. Outsider

8. What You Become

9. New Truths Old Lies

Samlet spilletid: 48:24

Evile - Underworld [Official Lyric Video]

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.