fbpx

Doyle Airence - Monolith

Doyle Airence - Monolith

Kort efter at dette album blev annonceret, blev det trukket tilbage igen pga. uoverensstemmelser omkring rettigheder og lignende juridiske spørgsmål. Men nu, med en del forsinkelse og nyt bandnavn, kommer det altså ud alligevel. Således er ”Monolith” første udgivelse fra bandet, der nu kalder sig Doyle Airence. Nogen vil måske huske dem blot som Doyle. De har et debutalbum og en anmelderrost EP i bagkataloget, samt en masse liveerfaring, da de har varmet op for promenente navne som Between The Buried And Me og Deftones.  De er Franske, og det er godt nok længe siden jeg har hørt noget som helst med oprindelse i det franske.

Doyle Airence spiller meget stemningsfuld hardcore, med tydelig inspiration fra et af deres egne yndlingsbands A Perfect Circle. Jeg kan i hvertfald godt fornemme, hvordan de meget melodiske og velspillede undertoner er blevet til. Der er ingen tvivl om at de ikke bare lyder som endnu et hardcore/screamo band. Der er noget mere dybde i deres musik, og de spiller rigtig godt. Dog flyder numrene en lille smule for meget sammen til tider – hvilket jeg synes sker lidt for ofte i netop denne genre - men der er skam rigtig mange fede skæringer på ”Monolith.” Numre som ”Friendly Fire” og ”The Great Collapse” fra første halvdel af albumme er super fede med masser af knald på og samtidig ret melodiske og flotte. Jeg er helt vild med den instrumentale intermission ”Effort.Accumulation.Revelation”; hold fast et flot stykke musik! Der er så meget følelse i de knap 3 minutter nummeret kører, at jeg næsten får gåsehud. ”Liquid Skies” er et mere stille nummer med masser af nerve og lidt ren sang, der giver den et anderledes udtryk. På sidste halvdel af albummet er det klart skæring nummer 9 ”Stonefields”, der er det bedste. Igen er der masser af god melodi og stemning.

Der er rigtig meget godt ved den her skive, men vi kommer desværre ikke udenom at det alligevel bliver en smule ensformigt og til tider lidt kedeligt. Jeg smider 4½ stjerner afsted efter Doyle Airence og deres rigtig fine hardcore, der har en snert af noget ”artsy feel” over sig. Hvilket kun gør det mere interessant. Deres rødvin er tvivlsom – i hvertfald hvis man spørger mig – men Frankrig kan altså godt producere dygtige musikere, og hvis man i forvejen elsker bands som The Dillinger Escape Plan, Norma Jean eller The Chariot, så bør man gøre sig selv den tjeneste at få fat i ”Monolith” meget snart!

                            

 

Track list:

1. 03.11.11

2. Painting With Lights

3. Friendly Fire

4. The Great Collapse

5. Effort.Accumulation.Revelation

6. Left Unsaid

7. Liquid Skies

8. Distruction.Discovery.Meditation

9. Stonefields

10. We Were Kids

11. Collisions

Samlet spilletid: 42:00

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.