fbpx

Delain - Moonbathers

Delain - Moonbathers

At Martijn Westerholt i 2001 måtte forlade Within Temptation af helbredsmæssige årsager, var ikke afslutning af hans karriere. Tværtimod betød det starten på Delain, som han etablerede som studieprojekt med hjælp fra forskellige hollandske musikere. Med tiden voksede bandets succes, og specielt efter sangerinden Charlotte Wessels’ indtræden kom der gang i sagerne; senest er der tilføjet guitarist nummer to i line-uppet.

Westerholt holder fast i sine musikalske rødder, for også Delain bevæger sig stilmæssigt mellem den melodiske og den symfoniske Metal. Begge dele håndteres meget professionelt, og der er fuldstændig styr på begivenhederne. Især Wessels’ vokal skal fremhæves, for hun synger virkelig flot; samtidig overdriver hun ikke, så det bliver kunstigt. Alligevel er hun ikke bandets største trumf, den ligger i guitararbejdet. Delain viser nemlig noget af det mod, jeg ofte savner i genren, de tør trække guitarerne frem, så numrene ikke drukner i store arrangementer, men får en metallisk kant. Numre som ”Pendulum” og ”Danse Macabre” trækker i den rigtige retning, og i åbningsnummeret fyrer Alissa White-Gluz fra Arch Enemy godt op under begivenhederne.

Så længe Delain holder gang i skarpheden, balancerer numrene fint, men med det samme Metalparaderne sænkes, synker de sammen og leverer samme bløde mellemvare som så mange andre bands. Hvis de bare ville holde niveauet, så ville ”Moonbathers” være et hit – nu er det bare ”udmærket”.

Tracklist:
1. Hands Of Gold
2. The Glory And The Scum
3. Suckerpunch
4. The Hurricane
5. Chrysalis - The Last Breath
6. Fire With Fire
7. Pendulum
8. Danse Macabre
9. Scandal
10.Turn The Lights Out
11.The Monarch
Samlet spilletid: 48:55

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Delain
  • Album titel: Moonbathers
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Napalm Records
  • Samarbejdspartner: Napalm Records
  • Genre: Melodic, Metal, Symphonic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.