fbpx

Deadflesh - Sic Semper Tyrannis

Deadflesh - Sic Semper Tyrannis

Danske Deadflesh, som blev dannet helt tilbage i 1994, spiller Old-School Death Metal som leder tankerne hen på bands som Bolt Thrower og Six Feet Under. I bagkataloget findes skiverne; ”Unreleased Hate” (1998), ”Meatcleaver” Boogie (2002) som dog aldrig blev udgivet, ”World War III” (2002) og med bandets nye opus ”Sic Semper Tyrannis” som de lige netop nu er højaktuelle med, slår de fast med syv tommer søm, at de ikke er sådan at bide skeer med!!

Deadflesh spiller lige nøjagtigt en fed omgang old-School Death Metal som lovet. Det lugter langt væk af blandt andet Bolt Thrower, vel og mærke uden at være plagiat af disse på nogen måder. Det er tungt som bare fanden med nogle særdeles ondskabsfulde riffs, som hører sig til. Allan's vokal er en grum og "gryntende" growlen som supplerer musikken ganske glimrende. Mine personlige favoritter må være åbneren "Vanguards", som har et af de fedeste åbningsriff hørt længe. "Sherman's March" som også giver baghjul til de fleste danske Death Metal acts, eller "Calm Before The Storm Of War" - det "main riff" er simpelthen bare sublimt, hvor ikke engang Bolt Thrower" kunne gøre det bedre. Men generelt er hele pladen bundsolid med et højt bundniveau, hvor der er meget lidt at sætte en finger på, det skulle dog lige være en lille smule mere variation, da numrene generelt er meget simpelt og ens bygget op.

Med det sagt har Deadflesh begået en rigtig fed Death Metal skive, hvor jeg samtidig er meget imponeret af produktionen på skiven, som er optaget i Deadflash's eget øvelokale med hjælp fra Arne Lunde, hvor alle instrumenter står klart i lydbilledet, samtidig med det hele lyder monster tungt, og ondt!! - godt gået. Ydermere bliver vi forkælet med soli fra mine tidligere guitar-makkere Sune Borring og Michael Stützer fra Artillery som gæster på nummeret ”Betrayer”. Så er du til Old-School Death Metal, er du også til Deadflesh! Støt op om Dansk Metal og køb denne satan, det fortjener de sgu!!

Tracklist:
1. Vanguards
2. Bulldozer Of Gore
3. Sherman's March
4. Omega-Hammer
5. Betrayer
6. Iron Mountain
7. Swarmbot Legion
8. Age Of Treason
9. Ghost Of Napoleon
10. Calm Before The Storm Of War
11. Inzane
12. Nibiru (The Destroyer)
Samlet spilletid: 44:00

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Deadflesh
  • Album titel: Sic Semper Tyrannis
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: Selvudgivet
  • Genre: Death Metal, Old School

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.