fbpx

Cripper - Follow Me: Kill!

Cripper - Follow Me: Kill!

For mig var Cripper et ubeskrevet blad, indtil jeg i 2014 stødte på albummet ”Hyena” – en voldsom omgang Thrash Metal peppet op med skarpe doser Død. Nu er Hannover-bandet tilbage med deres album nummer fem: ”Follow Me: Kill!”, som, så vidt jeg kan se, introducerer endnu en ny bassist …

Ellers er der genhør med Britta Görtz’ skarpt hvæsende vokal, som endnu engang skærer igennem luften og giver numrene masser af power. Det er der også i musikken, selv om der er sket et mindre stilskifte hos tyskerne. Hvor Thrash Metal førhen var grundstammen i bandets musik og Death Metal kun et tillæg, er der denne gang næsten byttet om på rollerne. Hvis dén melding skulle skabe tvivl om, hvorvidt musikken er blevet mindre hård, kan jeg berolige: Det er den ikke, snarere tværtimod! Tempoet er generelt moderat, men alle riffs står skarpt markeret i numrene.
Selv om stilmixet ikke fejler noget, er jeg en smule skuffet over albummet. I forhold til mit seneste møde med Cripper mangler materialet den sidste skarphed. Eller med andre ord: Hvor de enkelte numre fungerer udmærket, er der for mange øjeblikke, hvor det ikke rigtigt rykker, når jeg betragter albummet som helhed. Det slår selvfølgelig igennem i bedømmelsen, som ligger en stjerne under forgængerens.

Tracklist:
1. Pressure
2. Into The Fire
3. World Coming Down
4. Mother
5. Shoot Or Get Shot
6. Bleeding Red
7. Comatose
8. Pretty Young Thing
9. Running High
10. Menetekel
Samlet spilletid: 56:33

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Cripper
  • Album titel: Follow Me: Kill!
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Metal Blade Records
  • Samarbejdspartner: Metal Blade Records
  • Genre: Death Metal, Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.