fbpx

A Traitor Like Judas - Nightmare Inc.

A Traitor Like Judas - Nightmare Inc.

Så er den gal igen, endnu et Metalcore band. Denne gang drejer det sig om gruppen A Traitor Like Judas (ATLJ), som for nylig har udgivet deres opfølger til split cd’en (med Under Siege) ”Ten Angry Men” fra 2004 - det nye album har fået titlen ”Nightmare Inc.”.

Parker Frisbee, som gruppen oprindeligt hed, startede i december måned 2002. Efter blot tre måneder hvor gruppen øvede materiale, følte de sig klar til at prøve sig af på scenen, hvilket viste sig at gå overraskende godt, og gav gruppen et endnu større håb om, at de kunne beskæftige sig med bandet på fuld tid. Året gik godt for gruppen, og de blev et forholdsvist stort navn på hardcore scenen i Tyskland, hvilket gav dem muligheden for en Europa tour med gruppen Narziss. Derefter er det bare gået op af bakke for ATLJ, med en mini cd ”Poems For A Dead Man” (2002) via Erdkampf Records, debuten ”Too Desperate To Breathe In” (2003) via Winter Recordings og til sidst ”Ten Angry Men” (2004) via Let it Burn Records, hvilket, som sagt, var en split cd med gruppen Under Siege. Gruppen skrev derefter kontrakt med Goodlife Recordings, hvor igennem deres andet fuldlængde album ”Nightmare Inc.” nu udgives.

ATLJ spiller som sagt Metalcore, men af den mere ødelæggende og aggressive slags. De kan til dels minde om bands som bl.a. deres landsmænd Heaven Shall Burn, med deres høje energiniveau og højlydte fremgangsmåde. Men i bund og grund har gruppen her ikke noget nyt at tilføje genren. Har man lyst til at høre gruppen, kan jeg bl.a. anbefale titelsangen ”Nightmare Inc.”, som klart er en af albummets bedste.

Trackliste:
1. Intro (0:19)
2. Die Without... (3:58)
3. No More Silence (3:50)
4. Nightmare Inc. (4:10)
5. From My Cold Dead Hands (3:53)
6. The Swan (4:24)
7. A Good Day To Die (4:52)
8. Memory Hall (2:39)
9. To The Bones (2:59)
10. You Rip Our Guts Out (3:55)
11. On Freedom Square (3:35)

Revolution Music vil gerne takke VME for tilsending af dette album.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: A Traitor Like Judas
  • Album titel: Nightmare Inc.
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Pladeselskab: Goodlife Recordings
  • Samarbejdspartner: VME
  • Genre: Noise

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.