Revolution Inc.

Switch to desktop Register Login

Chronosphere - Red N' Roll

2017-09-15T14:00:00+02:00
Jeg havde jo den udsøgte fornøjelse af, at anmelde Græske Thrash Metallers Chronosphere's forrige album fra 2014 med titlen ”Embracing Oblivion”. Der blev kvitteret med 4,5 ud af 6 stjerner for en aldeles glimrende skive, hvorfor forventningerne til bandets nye udspil ”Red N' Roll” selvsagt var pænt sat i vejret, men det skulle vise sig at blive en slem skuffelse!
 
...Hvad er der lige sket for bandet her? Stilen som er en blanding af Thrash og Rock N’ Roll skal velnok ses som et eksperiment fra bandets side – vel og mærke et mislykket et af slagsen. Det der gjorde det forrige album så fedt, var bandets fandenivoldskhed, nerve og energi i musikken, som desværre langt væk på dette album. Bevares, der er da enkelte fede riffs og andre lækkerier hist og her; såsom de fede soli samt Spyros Lafia's vokal som stadig er enormt charmerende, men musikken fænger bare slet ikke på samme måde. 
 
Så ”Red N’ Roll” ender med at være et album som slet ikke lever op til mine forventninger, da det er en noget rodet blanding af Thrash og Rock N’ Roll”, hvor riffene flirter alt for meget med det mere rockede groove, og slet ikke passer til deres ellers så fede Thrash Metal, som var så forrygende på forgængeren. Øv for en skuffelse, og man kan kun håbe de finder tilbage på sporet på næste album.
 
Tracklist:
1. Alu Card 
2. Demonized 
3. Before it's gone 
4. Picking up my pieces 
5. Be the best 
6. The force to put an end 
7.  Honest to kill 
8. Wolves out of cage 
9. Warriors 
10. Portal to the underworld 
Samlet spilletid: 40:25
 
Udgivet i Album anmeldelser

In Malice’s Wake - The Thrashening

2015-11-27T14:00:00+01:00

In Malice’s Wake’s andet album ”The Thrashening” fra 2011 er netop blevet genudgivet på Punishment18 Records ligesom deres debut også blev, og jeg skal da lige love for at der er gang i thrash metallen på dette album.

”The Thrashening" er en helt igennem fed skive – der bliver høvlet noget fed fed thrash fra disse Australiere, og jeg synes at den er lige en tak federe end debuten ”Endless Nightfall”. Numrene hænger bedre sammen, og energien er i højsædet med et rigtig fedt old school udtryk med fængende omkvæd, som f.eks de vanvittigt fede ”Fuel for the Fire”, ”Join Us and fight” og ”Nuclear Shadow” bare for at nævne de vigtigste. Her beviser bandet endnu engang deres kunnen på deres instrumenter med højenergiske riffs og masser af fede leads som toppen af kransekagen. Shaun Farrugia minder stadig en del om Chuck Billy, ligesom han gjorde på debut skiven, men synes alligevel han har fået en noget mere selvstændig lyd.

Som jeg nævnte i min anmeldelse af ”Endless Nightfall”, manglede bandet lige det sidste for at de for alvor ville bryde isen...Det må jeg sige de har gjort med dette album, og jeg er ikke blevet mindre spændt på deres næste album ”Light Upon the Wicked.” som skulle være på trapperne i løbet af 2015. ”The Thrashening” et et klasse eksempel på hvor fedt thrash metal kan skæres fra ende til anden, uden fyld og ligegyldige ballader hvor købepligt må være det rette ord.

Tracklist:
1. Endless Possession
2. Evil By Design
3. Onslaught
4. Fuel for the Fire
5. The Crawling Chaos
6. Join Us and Fight
7. No Escape
8. Nuclear Shadow
Samlet spilletid: 33:18

 

Udgivet i Album anmeldelser

In Malice's Wake - Eternal Nightfall

2015-10-18T12:00:00+02:00

”Eternal Nightfall” er titlen på australske In Malice’s Wake første album fra 2008, som netop er blevet genudgivet på punishment 18 Records. Det, at det er en genudgivelse, gør selvfølgelig, at pladen måske ikke er særlig aktuel, men det gør nu ikke så meget, når det er af den gode kvalitet som i dette tilfælde.

In Malice’s Wake spiller ganske velspillet og ok originalt  thrash metal med nogle ret fede og melodiøse riff’s, akustiske passager samt nogle gode og kompetente soloer. Shaun Farrugia’s vokal passer fint til musikken og han minder mest af alt om Chuck Billy fra Testament, når denne ellers growler igennem for alvor, men han forstår ikke at variere den lige så godt som den gode Chuck, hvorfor den bliver lidt ensformig at lytte til. Musikken bliver desværre også en anelse stagnerende på den lange bane, hvilket er synd, da bandet besidder et stort potentiale, hvilket et nummer som ”Eternal Nightfall” er et rigtigt godt eksempel på. ”Blackened Skies” EP’en fra 2005 følger med som bonus på dette album, hvilket er en meget cool feature, men desværre indeholder den ikke meget spændende udover tre af de samme tracks  fra dette album i en anden og dårligere udgave, samt nummeret ”Blackened Skies”.

Som sagt tidligere har bandet et stort potentiale, og det skal blive spændende at høre mere fra dem, for fundamentet er bestemt i orden og klar til at blive bygget videre på, men der skal lidt mere opfindsomhed og variation til at bryde isen for alvor. Jeg venter spændt på deres næste udgivelse, ”Light Upon the Wicked”, som skulle komme senere i år.

Tracklist:
1. Intro
2. Pay the Price
3. Eternal Nightfall
4. Bitter Demise
5. To Run With the Darkness...
6. Man-Made Death
7. The Path Less Travelled
8. As Dusk Covers Day...
9. Weakness in Numbers
10. Where Silence Hides (Instrumental)
11. Mental Disarray
12. To Run With the Darkness… (Blackened Skies EP)
13. Blackened Skies (Blackened Skies EP)
14. As Dusk Covers Day… (Blackened Skies EP)
15. Weakness in Numbers (Blackened Skies EP)
Samlet spilletid: 67:48

 

Udgivet i Album anmeldelser

Fire albums og stadig ingen ballader! ”The Wolves Are Getting Hungry” er resultatet af næsten tyve års blod, sved og tårer, og ikke mindst, at have det sjovt. En perfekt blanding af Europæisk og Amerikansk old-school thrash…Dette er hvad pressematerialet har at sige, og det er vist ikke helt ved siden af.

Som sagt er der godt  gang i den med old-school thrash; hurtige trommer, mosh guitar riffing og en vokal der er en krydsning mellem hardcore og thrash vokal, som umiddelbart er bandets svage punkt, da den nemt kunne være mere varieret. Riff’sne er ganske fede, selvom jeg samtidig må nævne, at de flere steder lige så godt kunne være skrevet af Gary Holt (hvem sagde Exodus). ”The Apostles of War”, ”Heavier Than Shit (Hys IV)” samt ”The Wolves Are Getting Hungry”er gode eksempler på dette, og samtidig er de nogle af pladens højdepunkter. Når det så er sagt, bliver numrene aldrig på højde med Exodus’ klasse da der mangler den samme nerve og noget opfindsomhed, samtidig med at vokalen som sagt trækker ned. At de også føler sig inspireret at Tankard er ”Eight Beers After” et lysende eksempel på, da det er noget simplere bygget op, og i min optik sagtens kunne være foruden. 

Konklusionen må være, at Hyades bestemt er et udmærket band som sagtens kan begå sig på scenen, men at skille sig ud for alvor tror jeg aldrig de kommer til...så burde det være sket nu, efter knap tyve år på scenen. ”The Wolves Are Getting Hungry” er et udmærket album, hverken mere eller mindre.

Tracklist:
1. The Economist
2. Ignorance is no Excuse
3. The Decay of Humankind
4. The Apostles of War
5. The Great Lie
6. Heavier Than Shit (Hyz IV)
7. Sing This Rhyme
8. Eight Beers After
9. The Wolves Are Getting Hungry
10. Hyades (2015 Version)
Samlet spilletid: 47:39

 

Udgivet i Album anmeldelser

Raging Death - Raging Death

2015-06-06T12:00:00+02:00

Raging Death fra Polen spiller old-school thrash metal inspireret af 80’ernes teutoniske metal guder som kreator, Voivod og Tankard – vel og mærke i deres tidlige år. Tilsæt her en snert af den Amerikanske thrash metal, og du har sammensætningen af hvordan Raging Death lyder.

Bandet er netop nu aktuelle med deres selvbetitlede debut album, og selvom deres riffs er ret velspillede, så er deres numre noget primitivt bygget op af nogle temmelig intetsigende riffs, kun lige nummeret ”Raging Death” gør sig ok bemærket. Sangeren med det yderst originale kunstnernavn AXEMANIAC (ironi kan forekomme), har en gansk udmærket og charmerende vokal, som klær musikken godt. Samtidig bliver det krydret med nogle fede 80’er omkvæd samt nogle udmærkede leads fra RAZOR på lead guitar, så helt skidt er det dog ikke.

Dette kan desværre ikke rette op på det noget tamme repertoire, som bandet ellers har at byde på; riffs som er hørt til hudløshed i en allerede kliché ramt genre hvor numrene i dén grad har brug for fornyelse og en bedre gennemarbejdning. Jeg føler at bandet har potentiale til meget mere end de viser på dette album, men lad os se hvad fremtiden bringer. I første omgang må jeg desværre nok sige, at det er lidt under middel hvad bandet her præsterer, og ”Raging Death” forbliver en støvsamler.

Tracklist:
1. Space Invaders
2. Raging Death
3. Back to the Past
4. Warrior of Revenge
5. Evil Command
6. Race of Races
7. Cry For Time
8. Challenged by the Unknown
Samlet spilletid: 32:27

 

Udgivet i Album anmeldelser

Bloodrocuted - Disaster Strikes back

2015-05-19T14:00:00+02:00

Bloodrocuted er et ungt thrash metal band som blev dannet i 2010 af Daan (bas/backing vokal) og Bob (lead guitar/lead vokal) i en alder af bare femten år. Line-up’et blev fuldent da Jason (rytme guitar) og Gaëtan (trommer) joinede bandet i 2012. i 2013 udgav bandet deres første album “Doomed to Annihilation”, og er netop nu aktuelle med deres andet album ”Disaster Strikes Back”.

Der er meget godt gang i den med nogle udmærkede soloer, men riffs’ne er desværre pænt intetsigende. Samtidig mangler der lidt modenhed og nytænkning i en snart udvandet genre -  det er mere eller mindre samme (dugga dugga) tempo hele tiden, og jeg savner i virkeligheden nogle flere tunge breaks og passager for at bryde det stagnerende tempo. Bandet mangler simpelthen at finde deres egen lyd i en genre, hvor musikken er hørt hundrede gange før, og spørgsmålet er om vi i virkeligheden har brug for flere af disse middelmådige bands.

I tracks’ne ”Disaster Strikes Back” og ”Rise Ov Evil” er der dog lidt af det rigtige, hvor der for alvor bliver thrashet igennem - på den gode måde. Disaster Strikes Back” er på ingen måde hverken en elendig eller dårlig plade, den er bare meget intetsigende og bringer overhovedet ikke mit pis i kog, hvorfor det bliver en plade der hurtigt går i glemmebogen.

Tracklist:
1. 71-52 Leikeze
2. Revolution of the Enslaved
3. Burning the West
4. Consumer of Death
5. Soulclaimer
6. The Sickened Mind
7. Human-Beast
8. Mors Indecepta
9. Disaster Strikes Back
10. Rise Ov Evil (Bonus Track)
Samlet spilletid: 36:58

 

Udgivet i Album anmeldelser

Bleeding Gods - Shepherd of Souls

2015-04-30T14:00:00+02:00

Bleeding Gods blev dannet i 2012 efter at guitaristen Ramon havde forladt bandet Houwitser, hvor han begyndte at tracke demo EP’en som så dagens lys i 2013 med titlen ”Blood Symphony”. Bleeding Gods spiller efter sigende groovet og fræsende death metal med thrash metal inspirationer, og efter at have lyttet deres debut album ”Shepherd of Souls” igennem, er det vel ikke helt ved siden af.

Der lægges godt fra land med fuld smadder på åbningsnummeret ”Abyss of the World”, som groover rigtig fedt med en ganske glimrende growlen, passende onde fede riffs samt fede leads. De samme roser kan gives til det næste nummer i rækken ” Into the Depth of Misery” som viser de samme gode takter. De næste par numre er desværre lidt dårligere, hvor der mangler den heftige intensitet som ellers glimrede på førnævnte. Ligeledes er ”Ixmucané (I)” et akustisk guitar instrumental track som på den ene side viser, at guitaristerne bestemt kan spille, men samtidig også er lidt ligegyldigt.

Alt er velspillet og tight som ind i helvede med masser af blast beats, og andet fedt trommespil. Niveauet er nogenlunde det samme hele skiven igennem uden nævneværdige afvigelser udover førnævnte, med de to første tracks som værende de bedste. I sidste ende bliver det hele dog en anelse stagnerende uden at være dårligt på nogen måder, og fans af stilen vil med al sandsynlighed tage skiven til sig som et udmærket album.

Tracklist:
1. Abyss of the World
2. Into the Depth of Misery
3. Shepherd of Souls
4. Rise from Ashes
5. Ixmucané (I)
6. Lords of Xibalbá (II)
7. Glorious Relentless Destiny
8. Empire of the Immortals
9. Human Weakness
10. Symbolic Sculptures
Samlet spilletid: 42:53

 

Udgivet i Album anmeldelser

Infernal Death - Call To War

2015-04-01T14:00:00+02:00

Danske Infernal Death, som blev dannet helt tilbage i 1989, nåede i tidernes morgen kun at lave 2 demoer, og fik samtidig et track med på opsamlingen ”Fuck You, We’re From Denmark Vol.2” for derefter at gå i opløsning. Nogle af medlemmerne gik over i bands som Konkhra, Dominus samt Illdisposed. Bandet som blev gendannet i 2013 og består i dag af Thomas Pedersen (vokal), Allan Hartvigsøn (rytme guitar), Sune Borring (lead guitar), Matias Lambropoulus (bas) samt Lars Hald på trommer, og er nu tilbage med debut albummet ”Call To War”.

Man skal altid stå ved sin last, og det gør Infernal Death bestemt også – der leveres en omgang møgbeskidt oldschool dødsmetal som det blev lavet i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne. Lyden er beskidt som var det en plade lavet af Massacre eller Autopsy. Det er nogle herlige, møgtunge og beskidte riffs der bliver fyret af med en rigtig fed sprød guitar lyd, som giver en massiv lydmur af ren ondskab. Vokalen er tilpas grum og beskidt, men stadig rigtig lytteværdig og passer glimrende til Infernal Death's beskidte lydbillede. Der er ganske få leads på pladen, men dem der nu engang er, er udmærkede uden at være fantastiske. Ligeledes kunne man godt ønske en lidt længere spilletid, for med en spilletid på kun 32 minutter er der lidt tilbage at ønske.

Alligevel synes jeg, at ”Call To War” er et helt igennem udmærket udspil, velspillet uden de helt store overraskelser, men er man til beskidt oldschool dødsmetal ala Massacre, Autopsy osv så er "Call To War" et godt bud.

Tracklist:
1. Ruin of Hate
2. Resurrected
3. A Mirror Blackened
4. Gorefeast
5. Immortal Race & Psychotic Thoughts
6. Estinguished
7. Call To War
Samlet spilletid: 32:21

 

Udgivet i Album anmeldelser

Burning Nitrum - Molotov

2014-11-12T14:00:00+01:00

Burning Nitrum fra Italien startede som vokalisten David Cillo’s hjertebarn tilbage i 2010, og efter at have rekruteret de rette personer, udgav bandet i 2012 deres første EP som fik titlen ”Pyromania”. Skiven fik flere positive anmeldelser, og det er blevet tid til at tage fat på debut albummet ”Molotov”, som netop er udkommet.

Jeg kan i og for sig godt forstå de pæne anmeldelser hvis EP’en ligner dette album, for der bliver leveret en god omgang old school thrash, hvor både stilen og vokalen minder lidt om gode gamle Vio-lence med de sædvanlige 80'er kor og høj-energiske riffs. Så umiddelbart er der godt gang i den, dog er der et godt stykke vej op til førnævnte Vio-lence’s niveau, men de var også i en klasse helt for sig, og et band jeg stadig savner at høre mere til. Nuvel, i instrumental nummeret ”Nemesis, The Death Star” beviser de Italienske unge rødder at de faktisk er nogle glimrende musikere, hvilket i høj grad præger hele pladen.

Desværre mangler der lidt originalitet samt nytænkning, hvorfor jeg i virkeligheden savner et mere varieret udtryk, og den retro-thrash-bølge som florerer er måske så småt ved at tage overhånd. Alligevel vil jeg lade vægtskålen tippe til den gode side, da der er masser af fed energi og nerve i musikken. De her gutter har ihvertfald masser af potentiale og fortjener trods alt at blive hørt.

Tracklist:
1. Subversive Nausea (Intro)
2. Remote Of Death
3. Apocalypse Of Pain
4. High Speed Bangers
5. Lying Until The End
6. Falling Into Slavery
7. Slave Of Lust
8. Sparkling Splatter
9. Nemesis, The Death Star (Inst.)
10. Turned To Ashes (Nothing Stands Still)
Samlet spilletid: 50:13

Udgivet i Album anmeldelser

Chronosphere - Embracing Oblivion

2014-09-08T12:00:00+02:00

Historien om Chronosphere fra Grækenland startede i 2009, da bandet blev dannet af Spyros Lafias på henholdsvis vokal og guitar. I starten spillede man old-school thrash metal, men har siden udviklet sig konstant, og kan med sikkerhed betegnes som en del af den nye bølge af thrash-death metal fra Athen. Dette er de lovprisende ord fra presse-infoen - om der ligefrem er en bølge af disse bands, skal jeg lade være usagt, men at Chronosphere er på vej frem gør bestemt ikke noget.

”Embracing Oblivion” er bandets andet album, som er fyldt med hard hitting thrash metal fra start til slut, lidt i stil med tidlig Testament, Exodus og den dur – altså Bay-Area thrashen, og det slipper de ganske glimrende fra. Numre som ”Porce Fed Truth”, ”Brutal Decay” og ”City Of The Living Dead” bed jeg mærke i som de umiddelbart bedste skræringer, men generelt set er det et helstøbt album, som sagtens kan og burde blande sig på den internationale scene. De opfinder ikke den dybe tallerken, men for pokker hvor er dette album dog en fuldt opladet energibombe! Musikken fanger ens opmærksomhed prompte med de energisk, fede og tighte riffs krydret med Lafia’s møg- hamrende charmerende vokal, som minder om en ”drenget” udgave af Machine Head’s Robb Flynn om man vil.

Når det så er sagt, mangler der lige det sidste før man falder helt i svime som f.eks en lidt bedre produktion, samt det lidt ligegyldige instrumentalnummer ”The Redemption”, som runder skiven af. Men det skal ikke tage noget af glæden, og det smager af mere synes jeg.

Tracklist:
1. Killing My Sins
2. One Hand Red Per Saint
3. Porce Fed Truth
4. Brutal decay
5. Frenzied from Inside
6. Herald The Uprising
7. City Of The Living Dead
8. Seize Your Last Chance
9. Beyond Nemesis
10. The Redemption
Samlet spilletid: 43:34

 

Udgivet i Album anmeldelser
Side 1 ud af 2