Roskilde Festival 2009

Kunstner: Neurosis

Tid/Sted: Søndag, Kl. 16:00, Arena

Skrevet af: Gabriel

Karakter: 3

Tænk… Roskilde Slutter om mindst 8 timer. Her sidder jeg så og venter på Neurosis. Endnu et af de store post-metal bands. Overraskende nok bookede Roskilde Festival begge to, men som jeg skrev, havde jeg fornøjelsen af at anmelde dem begge to.

Det var til en dyb bass at showet skulle vise sig at følge slavisk. Neurosis er tungt og dybt, men også live. Ja, hold da helt op. Der var langt mere vokal på end Isis, og der var væsentlige forskelle. Publikum i pitten, hvor jeg også selv stod, var ganske tilfredse og stod med halvbevægende nakker det meste af tiden.

Personligt havde jeg jo håbet på at der ville komme noget nyt, end bare dyb og tung bass, Der gjorde der selvfølgelig ikke. Neurosis kørte stilen fuldt ud, hele vejen, og det virkede ikke særlig gennemført overfor publikum. Bassen i sig selv var imponerende, men mit savn til mere kontakt frem og tilbage, gik aldrig i opfyldelse. 3 stjerner.

—

Det var min sidste anmeldelse. Jeg har nydt det hele vejen og håber på at gøre det igen! Rock’n'Roll!

Kunstner: Darkane

Tid/Sted: Søndag, Kl.13:00, Pavilion

Skrevet af: Gabriel

Karakter: 3

Sidste dag på Roskilde er noget specielt. Når man vågner til synet af festivalgæster der slæber på tunge rygsække og telte, så ved du godt at Roskilde lakker kraftigt mod enden. Stemningen er nærmest væk, og afløst af en automatisk “Tømmermænds-dag”. Heldigvis var der stadig masser af at se - bla. Darkane, som er progressiv trash af den fineste, og nye, skuffe fra Sverige. Göteborg-metal, yeah!

Dem har jeg til gengæld hørt noget med! Og det var mere end godt. Forventningerne var høje, og vejret var fantastisk. Og her mener jeg jo selvfølgelig at solen ikke skinnede og det var overskyet. Festivalvejr…

Lyden stinker. Så meget kan jeg sige omkring hele showet. Lyden er skidt. Da jeg forsøgte at gå rundt, hjalp det ikke meget på det. Darkane gjorde ellers hvad de kunne for at få sat gang i publikum, og det er sgu også noget af en udfordring den 2. søndag på festivalen - om morgenen.

Mere kan jeg ikke finde på at fortælle. Det er rigtig trist at en koncert skal ende med ikke at få bedre lyd undervejs og at publikum drikker så meget øl. Puha da. Lad være med det. Alligevel vil jeg 3 stjerner, ligesom til The Mars Volta, for at forsøge og stadig spille godt. Håber på revanche snarligt!

Kunstner: Gogol Bordello

Tid/Sted: Lørdag, Kl. 18:30, Orange

Skrevet af: Gabriel

Karakter: 6

Er jeg den eneste der er lidt ked af at Lil Wayne aflyste? Bare lidt? … Nå, okay så! Overraskelsen blev heldigvis positiv da det var det multinationale miniorkester, Gogol Bordello, med alt godt fra alverdens afkroge og sandsynligvis også havet. Selv har jeg hørt noget deres musik og ikke fundet det særlig energifyldt. Men jeg skal da lige love for at det er noget andet live!

Bandet, på trods af hvilken scene de stod på, lod ikke til at være det mindste påvirket af så mange mennesker, og spillede med al lyst, glæde og livsenergi de kunne præstere. Jamen altså, hold da op! En dejlig 1½ gik med spas, dans, små taler og så ellers bare derudaf. Det eneste man kan brokke sig over er den manglende variation.

Men… Hvad gør det når alle er ramt af en uhelbredelig sygdom? Noget så “forfærdeligt” som “Evig Fest” og “Jeg-kan-ikke-blive-træt” symptomer viste sig hurtigt overalt hvor publikum var tilstede, og således var alt perfekt.

Ydermere synes jeg det er sjovt at den første topkarakter blev uddelt for 2½ time siden. Nu giver jeg en mere. Begge to er lige fortjent, og TAK ROSKILDE - for at booke noget så godt i stedet for ham der LOLiPoP rastaen.

Kunstner: Cancer Bats

Tid/Sted: Lørdag, Kl. 15:00, Pavilion

Skrevet af: Gabriel

Karakter: 6

Jeg måtte løbe videre efter Tim Christensen for at nå hen til Cancer Bats. Et ret besynderligt navn, men er titlen på et af de mest aktuelle navne fra Canada lige i øjeblikket. Med en karismatisk forsanger i front, 5 års erfaring, 2 albums (det seneste; Hail Destroyer, fra 2008) og en selvsikkerhed på størrelse med selve Pavilion Junior, kan man kun glæde sig. Og ja, jeg har set dem før. Det var et ganske godt show.

Efter at have løbet fra Arena til Pavilion (ja, der er sgu ret langt når man har travlt), fik jeg stillet mig ude i siden og lyttet. Egentlig kender jeg utrolig lidt til deres titler og musik som sådan, men jeg fik da fat I at de spillede noget nyt, såvel som fra deres debut album. Lyden var ganske fin, tilmed. Og på scenen stod 4 friske rock’n'roll elskere, og bragede lød med deres rock’n'metal/hardcore.. Ja, ligesom vores danske Pilgrimz.

Jeg tænkte at jeg blev nød til at være en del af den kolossalt fede stemning der var tæt på koncerten. Det var hedt og folk hoppede op og ned, såvel som dansede. Jeg tror virkelig få kunne teksterne, men det forhindrede ingen parter i at give den fuld gas. Forsangeren takkede mange publikum, og nævnte da også lige et andet band som spillede dagen før; Down. Da vi nåede til sidste nummer blev det, ikke overraskende, titelsangen fra det nyeste album.

Men inden den skulle showet selvfølgelig krydres lidt. Og det blev retfærdigt gjort med et heavy cover af The Beastie Boys’ sang “Sabotage”. Det fungerede optimalt. Jeg kan, i øvrigt,  lige akkurat den første del af omkvædet: “Hail destroyer!”, og ikke mere. Folk fangede den dog hurtigt.

Sikke en omgang… Og egentlig kan jeg stå tilbage og huske denne koncert i lang tid. Jeg vil uddele topkarakter (min eneste indtil videre), også ellers slappe lidt af inden Gogol Bordello.

Vi har tage en lille snak med det svenske metal band Darkane.
Hør interviewet her.
- Interviewet er lavet af Red Devil.

Tags: Darkane, Interview, Revolution-Music.dk, Roskilde Festival

Vi har tage en lille snak med det amerikanske rock/metal band Neurosis.
Hør interviewet her.
- Interviewet er lavet af Red Devil.

Tags: Interview, Neurosis, Revolution-Music.dk, Roskilde Festival

Kunstner: Coldplay

Tid/Sted: Søndag kl. 22:00, Orange

Skrevet Af: Sebastian

Karakter: 6

Ved koncertstart, kl. 22:00, den varme søndag aften, stod det straks klart, at denne koncert ville være en af de bedste på dette års Roskilde Festival. Med en fuldkommen proppet plæne kunne Coldplay gå på og spille et fantastisk show, som de fleste nok vil huske fremover. Chris Martin havde til anledningen tillært sig indtil flere danske strofer, der livligt blev luftet i løbet af koncerten, og som medvirkede at bande fik skabt en fantastisk kontakt til publikum. En smule uforventet men befriende starter bandet ud, med at spille nogle af deres stærkeste tracks. Blandet andet bandets hits ”Clocks” og ”Yellow” blev udført som nogle af de første numre under koncerten. ”Yellow” medførte yderligere et hav af store gule balloner der blev spredt ud over publikum.

Undervejs i koncerten, efter at have spillet ”Lost!” Bevæger bandet sig væk fra den ellers traditionsfyldte orange scene og ned på en mindre scene blandt de mange entusiastiske publikummer, hvorefter bandet fremfører yderligere en række numre. Endelig topper bandet med en fremragende hyldest til den afdøde King of pop, med en herlig coverversion af ”Billie Jean”. Alt i alt en koncert med mange fantastiske højdepunkter og uforventede drejninger der var med til konstant at fastholde publikum.

Lyden var fra start perfekt, såvel foran scenen som bagved og der var på intet tidspunkt problemer, selv den stille klaverballade ”The Hardest Part” fungerede perfekt på scenen. Publikum var fra start med på en fantastisk koncert og bandet fik for alvor vist hvor fremragende et live band Coldplay er. Coldplay ender med at lukke og slukke Roskilde festival på Orange scene på helt fantastisk vis og fortjener i høj grad en karakter der går til perfektionisme og det ud over. Med overraskende momenter og en velspillet koncert overgå Coldplay samtlige andre navne der har spille på Orange scene på dette års Roskilde Festival, og tak for det! 6 ud af 6 stjerne til Coldplay.

Kunstner: Eagles Of Death Metal
Tid/sted: Søndag, kl. 17:00, Orange scene.
Skrevet af: Trine
Karakter: 3

Med inspirationskilder som ZZ top og AC/DC forsøgte Garage rock-bandet, “Eagles Of Death Metal” igår på Orange scene, at gøre de før nævnte bands kunsten efter.
Hele showet blev startet temmeligt rodet. Inden bandet gik på kørte der et Michael Jackson nummer i ventetiden, og noget tydede på at bandet selv ikke engang havde lagt mærke til at ventemusikken kørte, da de begyndte at spille. Så de kom noget kaotisk fra start må man sige.

Udover det var der ellers dømt rock ‘n’ roll, svedig mandehørm, støvede jeans og cykelstyrsoverskæg fra de aldrende mænd, der stadig legede teenage-drenge.
Sceneshowet var egentlig ikke noget særligt. Underlige tal, der hele tiden skiftede til et nyt i en hel masse små vinduer. Jeg kunne ikke rigtig se hvad det havde med noget at gøre.

Der var meget energi i deres optræden, men numrene var simpelthen for kedelige. Eller et af numrene var såmen ganske godt, men man blev træt af det, når de næste tyve lignede det første fuldkommen. Selvom de alle lignede de hinanden, så publikum ud til at synes om bandet.
Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstod dem, og jeg måtte sande at Eagles ikke var noget for mig, da jeg forlod Orange scene. De havde nok ramt en helt anden målgruppe end den jeg befandt mig i.

Kunstner: The Bronx

Tid/Sted: Søndag kl. 19:00, Odeon

Skrevet Af: Sebastian

Karakter: 3

Det Californiske hardcore Rock/punkt band var sat til at spille kl. 19:00 på Odeon. Med mindre end et halvfyldt telt gik bandet på for at spille en omgang småkedelig og monoton hardcore rock/punk. De fremmødte publikummer virkede ikke videre interesseret i bandet med undtagelse af nogle enkelte fans der havde forsamlet sig omkring midten af pladsen.

Bandet forsøgt ellers at spille gang i publikum og det lykkedes da også nogenlunde, det var bare begrænset hvor meget ”The Bronx” egentlig havde at byde på. Bandet virkede træt og umotiveret, kombineret med noget der minde om en halvfuld forsanger, var resultatet givet på forhånd. Forsanger Matt Caughthran konstante historiefortælling som optakt til numrene, gav et konstant break i det flow bandet havde startet med musikken, og selvom han prøvede at skabe vildskabt fungerede det bare aldrig, især ikke når man tidligere på festivalen havde oplevet Forsangeren fra Fucked Up, give publikum en fantastisk og energifyldt oplevelse.

Lydmæssigt fungerede alt som det skulle. Vokalen gik klart igennem så længe Matt Caughthran holdte sig til hans skænsang/skrig. Så snar han begyndte at snakke blev det snøvlet og svært at forstå. Det skyldes dog nok næppe lydforholdene på scenen. Det blev aldrig til den hardcore punk/rock fest det kunne være blevet. ÅPublikum var ikke videre engageret og bandet virkede minimum lige så engangerede, derfor 3 stjerne for den oplevelse.

Kunstner: White Lies

Tid/Sted: Søndag kl. 17:00, Odeon

Skrevet Af: Sebastian

Karakter: 5,5

Det skyggefyldte Odeon telt på Roskilde festivalen, var fyldt godt op af håbefulde festivalgængere der var mødt opå for at se det engelske pop/rock fænomen fra Vestlondon. Med en tight start fra kl. 17:oo begyndte bandet en fantastisk koncert der gav publikum en fantastisk lyttervenlig oplevelse.

Med udgangspunkt i bandets debutalbum ”To loose my life…” fra 2009, spillede bandet sig til en sikker sejer. Lyden var fra starten perfekt, såvel helt foran i teltet som omme bagved. Kontakten med publikum var sparsom men tilpas til at det passe i forhold til det samlede sæt. Publikum var stærkt begejstrede for London drengenes show og med fængede hits som ”Farewell To The Fairgrond” og ”To Loose My Life” spillede bandet en stærk koncert den sene søndag på Roskilde festival.

Det blev ikke til mere end ca. 55 minutter i bekendtskab med det entusiastiske bandt, men når man spiller en så fed koncert, og kun har udgive sit debutalbum, er det fuldstændigt upåklageligt. Der blev vekslet godt imellem stille numre og mere storslåede stadionrock numre, hvilket gav koncerten et upåklageligt flow. Bandet spillede fuldstændigt tight under hele koncerten og fik publikum fuldstændigte med lige fra start.

Alt i alt spillede White Lies en klasse koncert, hvor alt fungerede som det skulle. Publikum kunne tilfreds tage videre ud i den varme sommernat med at smil på ansigtet. 5,5 stjerner til de energiske drenge fra Vestlondon.